Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Volderslev
Intro
Volderslev er nævnt første gang omkring 1300 i formen Valdersløff. Forleddet er en form af mandsnavnet Waldar. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 468 ha. store ejerlav var i 1688 62% opdyrket - en meget høj opdyrkningsprocent. Ejerlavet vurderedes i 1688 til 131 tdr. hartkorn og i 1844 til 99 tdr. hartkorn. I forhold hertil er landgildehartkornet 1664 ret højt. Bortset fra ejerlavets grænse mod Stenløse i vest synes det oprindeligt naturligt afgrænset, idet Lindved formentlig er en senere udparcellering af Volderslevs ejerlav. Byen havde i 1688 almindeligt trevangsbrug. Godsejere og selvejere En landsbyhovedgård i byen, Volderslevgård, kendes allerede fra 1300-tallet, og den fungerede endnu som adelig sædegård op i nyere tid. I 1632 mageskiftedes den til kronen, der foreløbig lagde den under Dalum Kloster len og bortfæstede den til 2 bønder. I 1664 synes den tidligere hovedgård (på 32 1/2 tdr. hartkorn) at befinde sig under Hollufgård gods, der da ejede 7 gårde i byen. Af hovedgårdens voldsted anes endnu rester ved den isolerede sydvestligste gård i byen. Hovedgården synes dog aldrig at have besiddet blot halvdelen af byens gårde. Konkurrencen fra Odense klostrene var stærk. I senmiddelalderen var Skt. Knuds Kloster og Dalum Kloster således i besiddelse af hver 4 gårde i byen. Sognets anden hovedgård Lindved spillede aldrig mere end en sekundær rolle i byens besiddelsesforhold. Lindved ejede i 1660 2 gårde og 4 huse i byen. Lindveds bøndergods frasolgtes allerede i 1802-03, og i 1844 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af bønder i 1511 og 1572 er præget af at hovedgården (samt i 1511 måske enkelte gårdsæder) ikke medregnes. Når der tages hensyn hertil, synes gårdtallet stort set konstant fra 1511 til 1903. Formentlig som følge af Volderslevsgårds og Lindveds hoveribehov var hustallet allerede ret højt i 1664, og med enkelte fluktuationer fastholdes dette niveau herefter til 1903. Som følge af denne forbavsende bebyggelsesstabilitet holder befolkningstallet sig også på samme niveau fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Byen synes aldrig egaliseret. Byen har et bystævne fra 1700-tallet. Det renoveredes i 1884.

Areal
468 ha heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Mod SØ ligger der et moseområde, der er udskiftet i smalle strimler.


Bystævnet i Volderslev. Billedet tilhører Erling Lykke