Vodder kirke


Vodder kirke. Foto: Henrik J. Møller


Vodder kirke. Foto: Henrik J. Møller


Vodder gamle præstegård. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Vodder kirke ligger ensomt i landsbyen Vodders sydlige udkant. Ikke langt fra Vodder ligger også den noget større landsby Frifelt, der var et centrum for rejsende på drivvejen i gamle dage.

Vodder kirke

Vodder kirke ligger ensomt i landsbyen Vodders sydlige udkant. Ikke langt fra Vodder ligger også den noget større landsby Frifelt, og de to landsbyer udgør tilsammen et spredt bebygget område. Frifelt bliver krydset af en lille vej, der går mellem Ribe, Seem, Roager og Døstrup. Det er en meget gammel vej, der tidligere blev kaldt for Adelvejen og Alfarvejen. Her har rejsende, handlende og studedrivere vandret forbi i århundreder. I 1860erne blev trafikken flyttet mod vest til den nye chausse, den nuværende hovedvej A11.

Vodder Kirke kirke blev opført i senromansk tid, ca. 1200. Kirken blev jf. kilder fra 1754 i sin blevet viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen. Han blev ristet på en stegrist i 354 e.kr. efter at have delt kirkens penge ud til de fattige. I kirken hænger der en middelalderlig figur af kirkens helgen Skt. Laurentius med en bog og en brænderist. Desuden figurerer Skt. Laurentius også på kirkens altertavle.

Kirkens bygninger

Kirkens murværk består af både rhinske tufsten, granitkvadre og teglsten. Hele kirken er hvidmalet og blytækket. Kor og apsis er opført romansk tid, ca. 1200. Det er opført i tufsten og teglsten og i murværket findes der fine detaljer såsom hjørne- og midterlisener, blændingsfelter, og trappe- og rundbuefriser. Skibet er opført i granitkvadre og er blevet forlænget mod vest ca.1300. Ved forlængelsen er en ældre dør også flyttet længere mod vest. Alle kirkens nordlige og østlige vinduer er blevet tilmuret i nyere tid.

Tårnet er fra sengotisk tid, ca. 1500. Det er af den såkaldte Tørninglen-type, som er karakteristisk på alle kirker i det daværende Tørning len. Tårnet har et højt firkantet spir og en lave spidsgavle mod hvert verdenshjørne. Tårnet virker i øvrigt uforholdsmæssigt højt til det ret lave skib og kor. Kirkens klokke er fra 1913. Desuden hænger der også en messeklokke, støbt af Hans Van Damme i Hamborg i 1582. I tårnrummet er der en krydshvælving. Det blev i 1879 indrettet til våbenhus og mod vest åbnedes en ny indgangsdør flankeret af en søjleportal.

Foran den oprindelige nordlige indgangsdør er det senere og nuværende våbenhus opført. Det har tykke mure og en meget gammel indgangsdør. Her står også en kamin af nyere dato. Ved en generel hovedrestaurering af kirken i 1964 blev døren fra skibet ud til våbenhuset genåbnet, så det kan bruges til sin oprindelige funktion.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:
H. Hofmand Nielsen: Mindesten og mindetavler for de faldne i første verdenskrig. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 10, 1996, s.6-7
H. E. Sørensen: Skærbæk kommune i gamle billeder. Fastlandssognene, Skærbæk 1997.
H.E. Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen
Sønderjyske Stednavne. III Tønder Amt med Dele af Ribe Amt, København 1933
(H. Hofmand Nielsen: Pastor Johannes Schmidt, Vodder. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 4, 1994, s.17-22


Kirkens indre

I skibet er inventaret forholdsvist enkelt udført. Stolestaderne er fra 1925. Skibets bræddeloft er fra 1766, men er senere blevet overmalet i 1845 og underklædt i 1920. Det oprindelige loft med rokokodekorationer er dog stadig velbevaret, men ikke afdækket.

Mellem skib og kor er der en korbue med tufstens kragbånd. Her hænger et korbuekrucifiks, fremstillet af Jes Lind i 1890. I kirken hænger en figur af kirkens helgen Skt. Laurentius med en bog og en brænderist. Desuden findes også fødderne fra et sengotisk krucifiks.

I koret er der er en krydshvælving fra gotisk tid. Apsis har en halvkuppelformet hvælving og bruges i øvrigt som kirkens sakristi. Døren ind til sakristiet er fra middelalderen, og i sakristiet findes en skriftestol fra 1700-tallet.

Kirkens alterbord er opmuret i tufsten og teglsten. Altertavlen er af sengotisk type og fra sidst i 1400-tallet. Midtertavlen rummer en Golgatha-gruppe flankeret af Johannes Døberen og Skt. Laurentius. Fløjene har apostelfigurer. Altertavlen gennemgik en restaurering og genopmaling i 1953 af P. Kr. Andersen. To sæt af alterstager er af gotisk type, det ene sæt er dog af nyere dato.

Døbefonten er i hugget granit og fra senromansk tid, ca. 1200 og står på en nyere granitfod, fremstillet at billedhuggeren V. Vitus Nielsen i 1965. I fonden findes en dåbsfad i messing fra o. 1700 og desuden findes også et ældre fontelåg. Et fragment af en ældre døbefont er desuden fundet i kirkegårdsdiget ved kirken.

Prædikestolen er fra 1655 og af den såkaldte renæssanceprægede Ribe-type, og ligner meget prædikestolen, der hænger i Farup kirke ved Ribe. I felterne på siderne er der nytestamentlige relieffer og i hjørnerne korinthiske søjler. Lydhimlen er af Tønder-type og fra 1609.

I kirken hænger der et epitafium over sognepræsten Damianus Johansen, død 1683, og hans hustru Anna Pedersdatter, død 1698.

Desuden hænger der også en mindetavle over de 24 faldne fra Vodder sogn i Første Verdenskrig. Tavlen er i træ og udskåret af bygmester H. A. Hansen fra Skærbæk.

Forfatter: Henrik J. Møller


Præstegården

Vodder Præstegård blev opført i 1912 af den tysksindede præst Johannes Schmidt, efter at en ældre præstegård fra 1700-tallet var nedbrændt.

Pastor Johannes Schmidt Vodder var kendt vidt omkring som politiker. Han var fra sin tiltrædelse i 1896 repræsentant for en mild fortyskning af Sønderjylland i stedet for den hårde Köller-politik. I perioden 1901-1919 ejede præsten Frifelt Kro. I 1909 stiftede han ”Foreningen for tysk fredsarbejde i Nordmarken”, der havde til formål at fremme en mere human holdning over for de danske.

Resultaterne blev aldrig store, det viste folkeafstemningen i 1920, hvor der var massivt dansk flertal i Sønderjylland. Samme år trådte Johannes Schmidt tilbage som præst og blev valgt til folketinget som repræsentant for det tyske mindretal via Slesvigsk Parti. Han var kendt som en konservativ demokrat, men efter 1933 hældte han til nazismen. Da han i 1939 forlod Folketinget, blev han afløst nazistlederen Jens Møller fra Gråsten. Efter krigen gjorde præsten sig bemærket ved at udbrede det falske rygte, at den daværende danske udenrigsminister P. Munch i 1940 skulle have aftalt besættelsen af Danmark med tyskerne. Endvidere, at hjælpen dækkede over, at P. Munch var i Berlin for at redde sin homoseksuelle søn hjem efter en affære med en militærperson i Tyskland.

I Vodder opstod også en folkelig religiøs vækkelse i 1840erne. Efter 1864 blev menigheden op hjemsted for en dansk og grundtvigsk protest imod den tyske statskirke. I 1895 gik man sammen med Skærbæk Frimenighed. Desuden var der også en luthersk missionsk vækkelse fra 1880erne og frem i Vodder og nabobyen Gånsager.

Siden 1971 har Vodder haft fælles præst med Brøns.

Fra Vodder stammer også billedskæreren Jes Lind (1842-1923). Han fremstillede træskærerarbejder for mange kirker i Sønderjylland. Han var en typisk almuekunstner uden akademisk uddannelse og hans stil var også noget tung.

Forfatter: Henrik J. Møller