Visby kirke

Visby kirke. Fotograf: Henrik J. Møller

Visby Præstegård. Fotograf: Henrik J. Møller

Pastor Møllers Have. Fotograf: Henrik J. Møller

Mindesten for sognet faldne i Første Verdenskrig. Visby kirke. Foto: Henrik J. Møller

Visby kirke. Foto: Henrik J. Møller

Våbenhuset ved Visby kirke. Foto: Henrik J. Møller

Pastor Møllers Have. Foto: Henrik J. Møller

Intro

VVisby kirke ligger vestligt i landsbyen Visby. Kirken er i sin nuværende skikkelse ombygget i renæssancestil efter en omfattende ombygning o.1590.

Visby kirke ligger vestligt i landsbyen Visby. Kirken er i sin nuværende skikkelse ombygget i renæssancestil efter en omfattende ombygning o.1590. Kirken nævnes i 1514, som viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen.

Kirkens bygninger

Kirken nuværende skikkelse i renæssancestil skyldes en stor ombygning i 1590. Der er intet separat kor og apsis, hele kirken fremtræder som et stort langhus. Dele af kirkens mure og sokler i granitsten går dog helt tilbage til romansk tid, o.1200. Kirken blev første ombygget i gotisk tid, o.1400. Da blev skibet blev forlænget mod vest, og senere blev kor og apsis nedrevet og skibet også forlænget mod øst.

Kirken gennemgik sin anden store ombygning o.1590. Bygherren var adelsmanden Peder Rantzau på Trøjborg Slot. Denne gang blev især kirkens ydre mure ombygget markant i renæssancestil. Alle murene blev skalmurede og der kom svungne gavle. Ombygningen var så markant, at senere tider glemte de tidligere og faktisk mere indgribende ombygninger i 1400-tallet.

Kirkens første tårn blev opført i sengotisk tid, o.1500. I 1590 ombyggede Peder Rantzau også tårnet i renæssancestil. Det fik markante gavle i samme stil som på Trøjborg Slot, og tårnet fik et nyt og meget højt spir. Oprindeligt var spiret dækket af bliktag, men på grund af utætheder fik spiret et nyt tag i træspån o.1610. Hele tårnets øverste del senere nedrevet og helt bygget om i 1857, men den oprindelige renæssancestil blev bibeholdt. I tårnet hænger to klokker. Den ene klokke er støbt af Michal Dibler i 1590. Den anden klokke kom fra Haderslev domkirke og er støbt af klokkestøberen Armowitz i 1736.

Våbenhuset er fra ombygningen o.1590. Det er meget højt og smalt og har en svungen renæssancegavl over indgangsdøren. Nu bruges våbenhuset som opbevaringsrum.

Kirkens inde er meget præget af renæssancestilen fra ombygningen o.1590. Hele kirken er et stort rum uden adskillelse af skib og kor. I hele kirkerummet er der et fladt panelloft. Ved en restaurering af Ole Søndergaard i 1924 blev der afdækket rester af kalkmalerier fra renæssancetiden, men de blev dækket til igen.

Foran alteret og ned fra loftet hænger kirkens korbuekrucifiks fra o.1475.

Alterbordet fra renæssancetiden blev istandsat i 1934. På forsiden er der arkadefelter, der svarer til altertavlens. Selve altertavlen er et meget smukt renæssancearbejde fra 1593. Der er tre felter flankeret af fire søjler. I midterfeltet vises et maleri af nadveren og i sidefelterne er der malerier af Gethsemane og af korsfæstelsen. I topstykket er der et maleri af kobberslangen fra 1769. Ved en restaurering i 1933 blev der fundet et ældre nadvermotiv i midterfeltet og gylden skrift i sidefløjene. Det må have været nadverordene på tysk. Endvidere var de 10 bud skrevet på lovens tavler i topfeltet.

Kirkens nuværende alterkalk er givet af grevinde Ida Hedewig von Moltke til kirken i 1764. Den gamle alterkalk er fra gotisk tid, o.1400, og benyttes nu som sygekalk. Oblatæsken er fra 1721. Vinkanden er fra 1747. På alterbordet står to sæt alterstager. Det ene sæt er i gotisk stil og fra o.1590, og det andet sæt i renæssancestil fra o.1625.

Bag alteret hænger der en messeklokke fra gotisk tid.

Døbefonten og den samtidige fontehimmel er fra 1591. Den oprindelige døbefont fra romansk tid, står nu opbevaret på Nationalmuseet.

Prædikestolen er fra o.1590 og af samme høje standard som altertavlen. Den har felter med malerier af evangelisterne og Jesus. Himmelen over prædikestolen har kartouchetopstykker med bl.a. dødefigurer.

Kirkens stoleværk er blev fornyet i 1933-34, men har gavle fra 1592 og døre fra 1769. De forreste stolestader oppe ved alteret har tidligere tjent som herskabsstole for adelsslægten på Trøjborg Slot. I koret findes også en præste- og degnestol med bestanddele fra o.1590

I kirken findes en pengeblok fra 1700-tallet. Desuden en lysekrone fra 1738.

Kirkens orgel står på kirkens vestlige pulpitur. Orglet er fremstillet af Marcussen & Søn i Aabenraa i 1909.

Kirkegården er omkranset af et stendige med jordvolde ind mod kirkegården. Der er indgange fra vest og nord til kirkegården, og begge steder er indgangslågerne flankeret af opmurede indgangssøjler.

På kirkegården findes der en række interessante gravsten. De er bl.a. rejst for følgende personer: Sognepræst Hans Rasmussen, død 1655, Catrina V?merdings, død 1681, sognepræst Bagge Friis, død 1701, amtsforvalter Nicolas Clasen og Merg. Hedewig Clasen, degnen Johannes Johannsen, død 1780, samt dennes hustru. Dertil kommer en romansk gravsten og nogle granitsten fra 1700-tallet og 1800-tallet.

På kirkegården findes også et stenmonument til minde om sognets faldne i Første Verdenskrig 1914-18.

Midt i landsbyen Visby ligger Visby Præstegård. Det er en smuk gammel bygning i vestslesvigsk byggestil, der er opført i 1697 af Bagge Friis. I 1845 blev præstegården ombygget og skalmuret og fik den nuværende form. Præstegården var oprindelig trefløjet, men siden er den vestlige fløj nedrevet. I 1922 gennemgik præstegården en restaurering og har siden været fredet i klasse B.

Midt i Visby ligger Pastor Møllers have. Den blev anlagt i 1908-22 af sognepræst Møller i Visby. Parken rummer et væld af sjældne planter, og det er dejligt at gå en tur i den meget store have.

Midt i Visby ligger Pastor Møllers have. Den blev anlagt i 1908-22 af sognepræst Møller i Visby. Parken rummer et væld af sjældne planter, og det er dejligt at gå en tur i den meget store have.