Vinstrupgård


Loftfoto af Hovgården med udgravningsfelter. Fundamentet til et svært tårn er lokaliseret lige til venstre for husmandsstedet på næsset.

Intro

Hovedgården Vinstrup og Hovgårdens historie og beliggenhed, samt gårdens ejere. Stedet er ikke offentlig tilgængeligt.

historie

Faktisk ved man ikke rigtig, hvor hovedgården Vinstrup har været placeret, dog menes det i dag, efter arkæologiske undersøgelser, at den rigtige palcering for hovedgården Vinstrup menes at være der, hvor den senmiddelalderlige Hovgård var/er placeret.
Skriftlige kilder nævner hovedgården Vinstrup allerede i 1300-tallet og ligeledes godsets ejere, som alle er af tidens toneangivende adel. Det må have været et temmelig stort gods med udstrakte skovområder og adskillige fæstere af jorderne.
Hovgården ligger meget naturskønt på et fremspringende næs på vestbredden af Tystrup Sø. Voldstedet består i dag af en odde ved søen afskåret ved en nu tør voldgrav, hvorover der fører en vejdæmning. Hverken de skriftlige kilder eller arkæologiske vidnesbyrd omtaler et middelalderligt voldsted, men de fundne ruiner viser et kampestensfundament fra et kraftigt grundmuret tårn på cirka
7x7 meter, som sandsynligvis har været en såkaldt "barfred", et tilflugts- og forsvarstårn, hvor der endnu var rester af vindues- og dørpartier samt en smuk udført vindeltrappe i kælderrummet, og der er langt ind i 1900-tallet fjernet murrester og kampestensfundamenter fra Hovgården, ligeledes er der altid blevet fundet rester af munkesten og tegl på området indenfor voldgravsområdet.
Selv om der er foretaget adskillige arkæologiske undersøgelser, også i 2000-tallet, er der stadig ikke et afklaret bevis for beliggenheden af den gamle Vinstrupgård til stede, men undersøgelserne viser i nogen udstrækning, at Vinstrupgård har ligget, hvor den senere opførte Hovgård ligger.


ejere

Ejerrækken af Vinstrupgården viser et ganske imponerende udsnit af den gamle danske adel.
Man ved, at gården i middelalderen, i slutningen af 1300-tallet, ejedes af slægten Banner. Det var den sidste af denne slægtslinie, der arvede gården, nemlig Kirsten Andersdatter Banner, hun var gift med en Drefeld og deres datter, Anne Gjordsdatter Drefeld blev gift med Anders Bjørnsen Bjørn, hvor sønnen, det var den kendte rigsråd Bjørn Andersen Bjørn, mageskiftede Vinstrup til Kronen mod Vitskøl Kloster, senere benævnt som Bjørnsholm, i Vesthimmerland.
Frederik II (1559-1588) opholdt sig undertiden på Vinstrup, hvorfra en del kongebreve er dateret bl.a. i 1574 og 1577, og Vinstrupgård er ganske ofte omtalt i Danmarks Riges Breve.
Fra 1573 blev Vinstrupgård lagt under Roskilde Len, og i 1591 under Antvorskov Kloster, hvorefter der var forskellige fæstere af gården.
I 1668 opstod Vinstrupgård igen for en tid som hovedgård, da nemlig amtmand over Antvorskov og Korsør amter, Hugo Lützow fik udlagt 18 gårde i Vinstrup by. Men i 1705 blev gård og jord lagt under Antvorskov grevskab.