Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vindinge
Intro
Vindinge er nævnt første gang ca. 1186 i formen in Winninghe. Navnet er sandsynligvis afledt af udsagnsordet winnæ, som betyder udføre, overvinde, erhverve. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 703 ha. store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 65% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes på grund af den intensive udnyttelse ret højt til 189 tdr. htk. i 1684 mod 137 tdr. i 1844. I 1682 omtales en kohave med græsning til 17 høveder.

Vindinge er herredsby og var tæt knyttet til Nyborg købstad, der er umiddelbar nabo. På Gammelborg øst for Vindinge skal efter traditionen det ældste Nyborg have ligget. I 1664 blev to kirkejorder i Vindinge dyrket af Nyborgensere. Af ejerlavet er ud mod kysten udskilt to mindre ejerlav, Dyrehave. Mod vest synes grænsen til Lamdrup reguleret. Vindinge blokudskiftedes i 1799, og siden er 17 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere
Ejendomsforholdene synes i senmiddelalderen ret sammensatte. I 1354 afhændede Jakob Karlsen sit gods i Sulkendrup og Vindinge. I 1400-tallet kan blandt de adelige besiddere nævnes Sten Basse, Jep Joachimsen og Christoffer Lykke. Under kronlenet Nyborg lå i 1537 6 selvejergårde. Hertil kom 5 kirkegårde til Vindinge, Nyborg og Kullerup kirker foruden præstegården. Endnu i 1664 var kronen klart dominerende godsbesidder, medens den indensogns hovedgård Holckenhavn da kun havde 2 gårde.

I forbindelse med krongodsudlæggene samledes byen under Juelsberg, der i 1775 havde 9 gårde i 9-5-2-7/9 tdr. htk. og 9 huse, samt Holckenhavn, der i 1809 havde 9 gårde a 8-4-1-2 5/18 tdr. htk. og 12 huse. Juulskov havde desuden på dette tidspunkt en enkelt gård. Endnu i 1844 var Holckenhavn og Juelsbergs gods intakt, og endnu i 1903 var overgangen til selveje langt fra afsluttet.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde faldt fra 21-22 i 1500-1600-tallet til 19 åbenbart i forbindelse med egaliseringen. Overgangen til selveje ledsagedes af ekspansion i gårdtallet i normalt omfang, medens hus- og befolkningstallets vækst ligger i underkanten af det normale. I det 20. årh. har Nyborgs forstæder bredt sig indover ejerlavet. Gårdene var i 1684 i gennemsnit forholdsvis store. Byens to hovedlodsejere egaliserede deres andele i 1700-tallet, hvorved landsbyen som helhed fik et egaliseret præg. I 1806 oprettede Holckenhavn et hospital for 8 fattige i den gl. kirkelade.


Areal
703 ha. heraf opdyrket 1688 : 65%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Vindinge Kirke. Billede fra DIS Danmark