Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vindeby - Tåsinge
Intro
Vindeby er nævnt første gang 1460 i formen Vineby. Forleddet er en form af folkenavnet windir, som betyder vender. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 223 ha store ejerlav var i 1688 49% opdyrket. Byen havde imidlertid integreret dyrkningsfællesskab med moderbyen Nyby, hvorfor ejerlavsgrænserne først fastlagdes på udskiftningstiden. Opdyrkningsprocenten må derfor tages med forbehold. Byen havde trevangsbrug og takseredes i 1684 til 42 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 43 tdr. Byen synes udflyttet og udparcelleret i Nybys kystskovbælte. I 1664 takseredes byens skove til 310 svins olden, og endnu omkring 1800 var der betydelige skove i ejerlavet. Byen er noget atypisk placeret ud til kysten, hvilket imidlertid hænger sammen med, at Vindeby var færgeby. Byen blokudskiftedes i 1787, og siden er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Under bispelenet Kærstrup (Valdemarslot) hørte ved reformationen 1 selvejergård og 4 fæstegårde i Vindeby. På dette tidspunkt overtoges godset af kronen, der atter afhændede det i 1573 med bl.a. 9 gårde i Vindeby til adelig besiddelse. Efter en kortvarig godsopløsningsperiode og konfiskation i 1663 samledes byen atter under Valdemarslot. Den bestod i 1767 af 5 egaliserede gårde a 6-4-0-0 tdr. htk. og 15 huse. Endnu i 1903 lå byen stort set i sin helhed samlet under Valdemarslot. Landsbyens udvikling Byen havde i 1500-tallet 8-9 gårde, men antallet dalede støt bl.a. som følge af egaliseringen til 5 i 1774. Inden 1844 steg antallet dog atter til 7. Hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. er særdeles markant. Vindeby var i færd med at udvikle sig til bymæssig bebyggelse. Byens gårde var i 1684 forholdsvis store. Byen synes egaliseret mellem 1664 og 1684 og egaliseredes siden endnu en gang inden 1767.

Areal
223 ha heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Eskær Skole. Nu i Den Fynske Landsby


Eskær Skole, midt mellem Vindeby og Troense. Skolen står nu i Den Fynske landsby