Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Villumstrup
Intro
Villumstrup er nævnt første gang 1365 i formen Willumstorp. Forleddet er en form af andsnavnet Wilhjelm. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Villumstrup havde i 1684 trevangsbrug og takseredes til 45 tdr. htk. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt, muligvis fordi landsbyen i senmiddelalderen rummede en væbnergård.

Byen havde betydelige skove. I 1664 havde Ørbæklundes 3 gårde således skov til 140 svins olden. Villumstrup er udflyttet og udparcelleret fra Herrested ejerlav. Marknavne på Gammelbølle vidner om en nedlagt middelalderbebyggelse. Gården Skovballe mellem Kastel og Villumstrup nedlagdes i slutningen af middelalderen. Villumstrup blokudskiftedes i 1797, og siden er 2 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere
En hovedgård i Villumstrup omtales fra 1365 til 1494. I 1532 havde Løgismose 3 gårde i byen. Omkring 1600 begyndte den indensogns hovedgård Ravnholt at samle gods i byen. At dømme efter de manglende (skattefri indensogns ugedagstjenere) bønder i 1610 mandtallet havde Ravnholt da 3 gårde. I 1630 havde man nået 6 gårde, og i 1665 blev Ravnholt eneejer, og denne situation holdt sig endnu i 1802. Inden 1884 var overgangen til selveje imidlertid stort set afsluttet.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde i byen var 8 fra 1572 til 1664, men i forbindelse med en egalisering dalede det herefter til 7. I forbindelse med overgangen til selveje ekspanderede gårdtallet markant, medens hustallets ekspansion var beskeden. Befolkningsvæksten var af normal omfang, men foregik udelukkende mellem 1845 og 1901.

Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen egaliseredes første gang mellem 1664 og 1682. I 1768-69 foretoges nye egaliseringer og fra 1781-84 egaliseredes samtlige bøndergårde i sognet på et hartkornsniveau. I 1802 bestod byen af 7 fæstegårde a 7 tdr. 2 skp. htk. (heraf 2 udflyttede) og 2 huse.


Areal


Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Uregelmæssige blokke i størrelse og figur.