Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Villestofte
Intro
Villestofte er nævnt første gang 1386 i formen Hillestoft. Forleddet er rimeligvis en afledning af mandsnavnet Willar. Efterleddet er ’-toft’,der betyder ’det af fællesskabet undtagne, til bebyggelse med mere beregnede areal, der tilkom hver gårdejer i en by’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Den middelstore adelby af vikingetids navneendelsen -tofte vurderedes i 1688 til 78 tdr. hartkorn og i 1844 til 88 tdr. Driftssystemet var i 1688 ret kompliceret og med 8-årig rotation. Der var i ejerlavet endnu en del skov på udskiftningstiden. I 1511 og i 1610 opføres henholdsvis 2 og 4 gårde i byen som Skovgårde - formentlig de sydligste i bytomten. Godsejere og selvejere Allerede i 1300-tallet erhvervede sortebrødrene i Odense gods i Villestofte, og herudover erhvervede Skt. Knuds Kloster og i 1400-tallet tillige Skt. Hans Kloster gods i byen. Også højadelen spillede en vis rolle i senmiddelalderen. I et skifte fra Løgismose 1475 opregnes to gårde i Villestofte, den ene i Skovgård, også Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Iversnæs ejede en gård i byen. I 1664 lå imidlertid de 12 ud af byens 14 gårde til kronlenene Odensegård, Skt. Knuds Kloster og Odense Hospital. Overgangen til selveje var stort set afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes stort set uforandret fra 1511 til 1774, men stiger herefter meget stærkt frem til 1844. Husstigningen er ligeledes markant, ligesom befolkningsstigningen ligger i overkanten af det normale. Gårdene var i 1688 i gennemsnit lidt under normal størrelse, byen synes aldrig egaliseret. I det 19. årh. anlægges en vindmølle i byen. I det 20. årh. har byen udviklet sig bymæssigt omkring 1) jernbanestationen og 2) Rugård Landevej, der fører gennem byen.

Areal


Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Mindre rektangulære blokke.


Luftfotografi af Christofferslund og Bromarksgård ved Villestofte. Vejen, der løber bag gårdene er Rugårdsvej. Ca. 1950. Billedet tilhører Paarup Lokalhistoriske Arkiv


Postkort med partier fra Villestofte. Øverste motiv er Kildemøllen, der lå på Spangsvej. Mellemste motiv er ved Stævnegården. Nederste er fra Rugårdsvej. Billedet tilhører Paarup Lokalhistoriske Arkiv


Postkort med partier fra Villestofte. Øverst Rugårdsvej, nederst hjørnet af Rugårdsvej og Tyrsbjergvej.


Villestofte Mølle. Billedet tilhører Erling Lykke