Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Viktoria Bryggeriet
Intro
Det gamle forlængst lukkede Viktoria ølbryggeri. Her er nu indrettet lejligheder.

Viktoria Bryggeriet
Aktieselskabet “Tondernsche Victoriabrauerei” blev grundlagt i 1888, og åbnede et stort nyopført byggeri i Strucksallé. Med de utallige hoteller, gæstgiverier og værtshuse i Tønder og omegn mente initiativtagerne at markedet var der. Men der kom aldrig rigtig gang i salget, for øllet fra ”Actien Brauerei” i Østergade blev foretrukket. Victoria-øllet vandt heller aldrig fodfæste på markederne udenfor Tønder og Vestslesvig. I 1902 gik bryggeriet derfor konkurs, og mange Tønder-borgere mistede mange penge. ”Creditbank” fortsatte bryggeriet og solgte det i 1908 til en direktør Braumann. Han var en eventyrer, der havde fået naive investorer fra hele Tyskland til at investere i sine tvivlsomme forretninger. Han fortsatte bryggeriet under det nye navn ”Bürgerliches Brauhaus”, opførte en ny konservesfabrik, og dyrkede champignon i bryggeriets kældre til konservesdåserne. Hele projektet var helt uholdbart og da pengene var brugt op, så man intet til direktøren mere. Derpå blev bryggeriet forsøgt omdannet til et andelsselskab, men Første Verdenskrig stoppede det projekt, og efter krigen lykkedes projektet heller ikke. I 1927 kom bryggeriet på tvangsauktion, og Bachmanns Vandmølle A/S overtog derpå bygningerne, som i mange år frem blev brugt til kornmagasin og til blanding af landbrugsfoder. Ca. 1990 blev bryggeriet fuldstændigt ombygget og indrettet til et stort lejlighedskompleks. Forfatter: Henrik J. Møller Litteratur: W. Christiansen og I. Haase: Nystaden, Tønder 1986


Viktoria Bryggeriet i Tønder. Foto: Henrik J. Møller