Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vigerslev
Intro
Vigerslev er nævnt første gang i første halvdel af 1200-tallet i formen Wiiszløff. Forleddet er nok mandsnavnet Wigh. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 212 ha. store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 82% opdyrket. Som følge heraf takseredes ejerlavet meget højt til 76 tdr. htk. mod 50 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 treårig rotation, men 5 eller flere vange og indgik øjensynlig i et dyrkningsfællesskab med udflytter-rydningsbyen Vigerslev Rue. Vigerslev havde øjensynlig i 1532 solskifte, hvori præstegårdens jord ifølge tingsvidne også indgik.

Af det oprindelige meget store ejerlav er udparcelleret en række udflytterbyer i rækkefølge (at dømme efter ejerlavsgrænserne): 1) Farstrup, 2) Kelleby, 3) Vigerslev Rue. Endnu i middelalderen nævnes det, at Skt. Knuds Kloster på sin del af Vigerslev skov kun have 100 svin på olden, når olden er. Denne store Vigerslev skov må formentlig søges i Vigerslev Rue. Vigerslev blokudskiftedes år 1800, og siden er 2 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere
Allerede i 1200-1300-tallet kom Skt. Knuds Kloster i besiddelse af 1-2 gårde i Vigerslev med tilhørende skove. Hertil kommer præstegården, medens kronen i 1537 havde 2 selvejer (?) gårde i byen. I 1400-tallet samlede Eggert Frille jord i Vigerslev og skænkede heraf bl.a. noget jord til præstegården. Ved skiftet efter datteren i 1504 optræder 2 gårde i Vigerslev. Blandt øvrige adelige ejere kan o. 1400 nævnes Niels Brock og Bernikke Skinkel.

Ved reformationen blev kronen største lodsejer i byen, men en del af godset var afhændet inden 1664. Til Dallund hørte i 1627 2 gårde, men i 1664 var andelen nået ned på 1 gård. I de følgende hundrede år samledes byen under de indensogns godser Langesø og Margård. Omk. 1770 ejede førstnævnte 1 gård, medens Margård antagelig ejede resten af byen bortset fra præstegården, nemlig 6 gårde à 8,4 tdr. htk. foruden 6 jordløse huse. Margård bibeholdt sit fæstegods endnu i 1844, hvor præstegården er den eneste selvejergård, men overgangen til selveje var stort set afsluttet i 1903.

Landsbyens udvikling
Det er muligt, at gårdtallet falder fra 1572 til 1664, men herefter stabiliseres antallet på 7-8 frem til 1903. Antallet af huse er allerede påfaldende højt (for højt) i 1787, men udviklingen stagneres herefter, ligesom befolkningstallet stort set er stabilt fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1688 meget store. Byen egaliseredes af Margård inden 1771.


Areal
212 ha heraf opdyrket 1688: 82%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Præstegården udskiftet længe før.


Elever fra Vigerslev Skole


Vigerslev Kirke. Billede fra DIS Danmark