Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vierne
Intro
Vierne er nævnt første gang 1479 i formen Wierne. Forleddet er et oprindeligt enstavet navn Wirn, som kunne være et usammensat sønavn, nemlig det gamle navn for Vierne Mose. I så fald er ordet en afledning til wir, som betyder krum.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 166 ha lille ejerlav var i 1682 kun 39% opdyrket, hvilket er i overenstemmeIse med landsbyens skovbygd placering. Landsbyen havde i 1682 5 eller flere vange, men treårig rotation. Ejerlavet takseredes i 1688 til 27 tdr. hkt. og i 1844 til 28 tdr. htk. Mod nord synes udflytterbebyggelsen Labølle at være udparcelleret af Vierne ejerlav. Det oprindelige ret store ejerlav er yderligere blevet reduceret ved oprettelsen af Lykkesborg og ikke mindst ved Elvedgårds oprettelse og udvidelser. Under Elvedgård ligger således nu Vierne Mose med tilhørende eng og skovpartier. Elvedgårds udvidelser har halveret antallet af gårde i byen mellem 1572 og 1664. I 1492 fastslog et tingsvidne, at der ikke af arild havde været vangelag mellem Vierne, Labølle, Farsbølle og Maderup. Den reducerede landsby Vierne udskiftedes i 1785, og siden er 1 gård udflyttet. Godsejere og selvejere I middelalderen erhvervede Skt. Hans Kloster 1 gård i Vierne, men resterne af byen hørte i 1664 som helhed under nabohovedgården Elvedgård, der imidlertid lå i nabosognet Veflinge. I 1773 havde Elvedgård imidlertid kun 1 gård og 2 huse tilbage i byen, medens Langesø gods da besad 3 gårde og 2 huse. Endnu i 1844 ejede de to godser fortsat 3 gårde, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen halveredes mellem 1572 og 1664 som følge af hovedgårdsmarkernes ekspansion. Den ene af de 6 gårde lå i 1664 øde, og i 1688 var gårdens jord fordelt på byens 6 huse. Antallet af gårde steg herefter til 8 frem til 1774 og stabiliserer sig på dette niveau. Antallet af huse er allerede højt i 1664 som det er typisk for hovedgårdsnære landsbyer. I gennem det 19. årh.s anden halvdel ekspanderer hustallet i normalt omfang, medens befolkningstilvæksten har beskedent omfang. Byen fremstår allerede som egaliseret i 1664. Gårdene var i 1688 forholdsvis små.

Areal
166 ha heraf opdyrket 1688: 39%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1785

Udskiftningstype