Viby


Matrikelkort. Den slyngede vejklyngeby omkring år 1800


4 cm kort. I Viby er gårdene endnu placeret langs bygadens slyngede forløb. Møllen ses mod vest.

Intro

Viby på fynske Hindsholm regnes med god grund for Danmarks bedst bevarede landsby. Vil man se, hvordan den danske landsby så ud i fæstebønderne og herremændenes tid, er Viby et godt bud. En række af de fint bevarede gårde er ligesom møllen og hospitalet fredede...

Viby på fynske Hindsholm regnes med god grund for Danmarks bedst bevarede landsby. Vil man se, hvordan den danske landsby så ud i fæstebønderne og herremændenes tid, er Viby et godt bud. En række af de fint bevarede gårde er ligesom møllen og hospitalet fredede. Viby Sogn har stiftet sit eget bevaringslav og et møllelav, der ejer og driver den gamle vindmølle. Viby er en såkaldt vejklyngeby, hvor gårdene ligger langs den slyngede bygade op mod den gamle kirke fra 1200-tallet. Her er stengærder, bindingsværk, stråtag og gamle haver. Viby er model for frilandsmuseet Den fynske Landsby. ''Rigtige landsbyer har eget hospital'' Viby var ejet af naboherregårdene Broløkke og Hverringe. Gårdene er nu samlet i Hverringes godslandskab, hvor Viby også hører til. I Vibys idylliske kirke, der har et bindingsværkstårn i øst, kan man se smukke figurgravsten over Broløkkes ejere. Hverringe Gods har siden udvidet kirken med et gravkapel med kuppelsvunget kobbertag. Lige overfor kirken ligger landsbyens hospital. Det markante hospital blev opført af Broløkke Gods omkring 1780. Det fungerede som et asyl for gamle, syge og fattige, der havde tjent på godset. Der var fire små et-rums lejligheder i hospitalet. Godslandskabet er blandt de smukkeste i landet. Det ligger ud til Kertemindebugten og er fredet. Til godset og sognet hører også øen Romsø, der er udlagt til naturskov.