Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vesterby - Grindløse Sogn
Intro
Vesterby er nævnt første gang 1410 i formen Westerby. Navnet tolkes til at betyde sydvest for landsbyen Klinte. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 179 ha. store ejerlav var i 1688 44% opdyrket, hvilket er ret lavt i forhold til herredsgennemsnittet. Byen havde da almindeligt trevangsbrug og takseredes til 33 tdr. htk. mod 38 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 usædvanlig højt, måske i forbindelse med ejerlavets kystnære placering. Byen synes udflyttet fra Klinte, hvilket er i overensstemmelse med navnet Vester-by, mærkeligt nok hører byen til Grindløse og ikke til Klinte sogn. I 1428 omtales det, at Vester-by og Klinte har fri skovhugst på Æbelø. Byen stjerneudskiftedes i 1798, men ingen gårde er udflyttede. Godsejere og selvejere Via Sten Basse kom Antvorskov kloster i 1441 i besiddelse af 2 gårde i Vesterby, medens Odensebispen og kronen hver besad 1 gård i senmiddelalderen. Herudover blev der i 1490’erne plads til en væbnergård (Bent Hogenskields i byen). I 1664 var byen stort set delt mellem Harritslevgård og den indensogns hovedgård Jerstrup (4 gårde hver). I 1778 ejede Jerstrup 3 egaliserede gårde, medens de 4 øvrige gårde lå til Gyldensteen, også disse var egaliserede. I 1844 var Gyldensteen blevet enebesidder. Overgangen til selveje var fuldbragt inden 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er stort set stabilt fra 1511 til 1903. I 1664 er et hus med 1½ tdr. htk. regnet for gård. Enheden blev i 1688 takseret som hus med jord. Overraskende nok sker der ingen bebyggelses- og følgelig ej heller nogen befolkningsekspansion i det 19. århundrede. Byens gårde var i 1688 forholdsvis små. Der skete først lodsejervise egaliseringer, og siden synes hele byen egaliseret - formentlig i forbindelse med udskiftningen. Den egaliserede struktur holdt sig endnu i 1903.

Areal
179 ha heraf opdyrket 1688: 44%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, lodder V og N for byen har stjernefigur, mens resten har blokform.