Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vester Skerninge
Intro
Vester Skerninge er første gang nævnt 1418 i formen Vester Schærningger. Der er udsikkerhed omkring ordet skerning, men det kan være afledt af ånavnet Skæring, der er afledt af skarn. Vester tjener til at skille byen fra nabobyen Øster Skerninge. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1060 ha store ejerlav var i 1688 47% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 180 tdr. htk. mod 218 tdr. i 1844. I 1690 bemærkes det om det langstrakte ejerlav, at der næsten er ½ mil fra byen til markerne ved kysten, hvorfor en stor del af disse jorder anvendtes til græsning, og en del var besat med tornekrat. Skerninge Mølle omtales allerede i 1537 og havde da en mølleskyld på 42 tdr. mel, hvilket indikerer en meget betydelig mølle. Den lille hovedgård Bejerholm ligger tæt ved byen, men i Ollerup sogn. Muligvis har Bejerholm gjort et mindre indhug i ejerlavet. Fra 1600-tallet omtales tillige Vester Mølle. Mellem Vester og Øster Skerninge ligger en vikingetidsboplads - måske det oprindelige udelte Skerninge. Vester Skerninge blokudskiftedes 1778-81, og siden er 24 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen domineredes byen af Odensebispen, der ved reformationen besad 14 gårde og Skerninge mølle. De 14 gårde mageskiftede kronen bort til Flintholm i 1574. I 1661 var Flintholms andel svundet ind til 7 gårde foruden ejerlavets 2 møller. I 1664 var Skjoldemose dominerende besidder med 8 gårde, men i øvrigt var besiddelsesforholdene stærkt spredte. Omkring 1780 havde Skjoldemose stadig 8 gårde. Holsteenshus havde ligeledes 8 gårde og Rødkilde 3 gårde. I 1844 var overgangen til selveje vidt fremskredet, og i 1903 var den afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå i 1600-tallet på 28-30. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang, medens hus- og befolkningstallets stigning i det 19. årh. klart overstiger det normale. I de sidste 100 år har Vester Skerninge som stationsby udviklet sig til bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse, men med meget betydelige størrelses variationer. Byen synes aldrig egaliseret. I Vester Skerninge er bevaret en præstegård fra 1600-tallet og en kro opført mellem 1793 og 1806.

Areal
1060 ha. heraf opdyrket i 1688: 47%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1778-81

Udskiftningstype
Blokudskif tning.


Vester Skerninge Kro.


Gruppebillede. Elevbillede fra Vester Skerninge Højskole.


Genforeningsstenen i Vester Skerninge mindelund - i baggrunden Vester Skerningen Apotek


Vester Skerninge Kro


Vester Skerninge. Billede fra DIS Danmark