Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vester Nebel Kirke
Intro
Vester Nebel Kirke er en romansk kirke, der er bygget af kvadder- og marksten. Sognet nævnes første gang i 1310.

Kirken
Vester Nebel Kirke Navnet Nebel er udledt af ny og bøl, en bolig. Vester Nebel Kirke er en romansk kirke bygget af kvader- og marksten. Vester Nebel Sogn nævnes første gang i 1310, og kirken nævnes i Ribe Oldemoder fra midten af 1300-tallet. Den oprindelige kirke bestod af kor og skib, medens våbenhus og tårn muligvis er fra omkring 1500. Kirken var tækket med bly bortset fra våbenhuset, der en periode har stået med tegl, men i dag står hele kirken blytækket. Kirken blev sidst restaureret i 1980-1981, hvor tårnet blev istandsat, og i 1987-1988, hvor kirkerum og våbenhus istandsattes. Louw 21.11.2007. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1971 ff. Vester Nebel Kirke – Kirkerum: Vester Nebel Kirke havde oprindelig træloft. Koret fik krydshvælv, bygget og dekoreret af Liljemesterens værksted, og skibet står endnu med træloft. Oprindeligt havde kirken to døre og syv vinduer. Den havde tre vinduer i koret og ti i hver af skibets langmure. Kirken står nu med syddør i våbenhuset, et vindue i tårnet, et oprindeligt vindue i skibets nordside samt to oprindelige i skibet og to nyere vinduer i skibets sydside. I 1979 blev der indsat en glasmosaikrude udført af Jens Urup Jensen, der også har lavet glasmosaikken i Treenighedskirken. Der er kalkmalerier fra to perioder i kirken: 1500-1520 samt omkring 1590. Kirken har et middelalderligt alterbord og en altertavle fra 1616. Altersølvet er fra 1673-1705, og der er to stager fra 1575. Døbefonden er romansk på alder med kirken, dåbsfadet fra omkring 1550. Der er et korbuekrucifiks fra 1318, en prædikestol fra 1654, og stolestader fra omkring 1585, nu stærkt fornyede. Klokken er fra 1769 og orglet er bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S i 1964. Louw 21.11.07. . Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1973 ff. Vester Nebel Kirke – Glasmaleri: I 1979 blev der indsat en glasmosaik i skibets nordvindue. Det forestiller tre stiliserede røde roser som et symbol på Treenigheden. De er udført af Jens Urup Jensen, der er den samme kunstner, som har udført glasmosaikken i Treenighedskirken. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1078. Vester Nebel Kirke – Kalkmalerier: I 1952 blev der afdækket kalkmalerier i korhvælv og korbue fra to perioder. De ældste er fra omkring 1500-1520 og af den såkaldte Liljemester. De befinder sig i korets ottedelte hvælving. Dekorationen er typisk for ham med røde, franske liljer. De yngste kalmalerier er fra omkring 1590 på korbuens underflade og består af fem rosetter. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1979. Vester Nebel Kirke – Altertavle: Vester Nebel Kirkes altertavle er fra 1616 og bekostet af Christense Krag til Øllufgård, der var enke efter Fasti Staverskov. Den er lavet af samme snedker, som har laver Bryndum Kirkes prædikestol. Den består af et lavt postament, et bredt tredelt storstykke og et todelt, gavlprydet topstykke. På storvingerne ses våbener for slægterne Bryske i nord og Juel i syd, ment som skjolde for henholdvis Fasti Staverskovs og Christience Krags mødrene våbener. De fædrene våben mangler. Topvingerne rummer relieffer af evangelisterne Mattæus og Johannes, skåret efter stik af Chrispin de Pas. Malerierne på altertavlen er fra 1891 af Esbjergmaleren Jørgen Hansen efter forlæg, der spænder fra renæssancens mestre til 1800´ernes danske malere. I storfeltet ses Emaus i midten, Bønnen i Getsemane i nord og Korsbæringen i syd. I topfeltet ses Fødslen i nord, Dåben i syd, og i toppen ses Himmelfarten. I perioden 1845-1918 var den stærkt forfaldne altertavle taget ned til fordel for en anden, men den blev genopsat i 1918 efter en gennemgribende restaurering. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1980 ff. Vester Nebel Kirke - Døbefond: Vester Nebel Kirkes døbefond er en almindelig vestjysk type af rødlig granit på samme alder som kirken. Fonden er 95 cm. høj med søjlebaseformet fod med bladspids, kors og liljer. Den har indhugget en krydsende buefrise på siden. På randen er der et lille konsekrationskors som i Bryndum. Fonden står i korbuens nordvange. Dåbsfadet er sydtysk af messing fra 1550. Louw 22.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1984. Vester Nebel Kirke – Korbuekrucifiks: Korbuekrucifikset i Vester Nebel Kirke kan dateres til 1318, da man ved restaureringen i 1952 af det fandt relikvier i det med en seddel vedlagt. På sedlen står der: ”hoc os de coste s(an)c(t)a(rum) xi milium v(ir)gin(um) positu(m) hic p(er) mag(ist)r(um) thucone(m) cantor(m) ripen(sem) anno d(omi)ni ad honore(m) s(an)c(te) crucis”, der oversat betyder ”denne ribbensknogle af de 11000 Jomfuer blev nedlagt her af magister Tyge, kantor i Ribe, i året 1318 ottendedagen efter Kristi Himmelfarts Dag til ære for Det Hellige Kors”. Krucfikset blev fundet i vinteren 1935 på våbenhusloftet, delvist tilføget med sne og må være taget ned fra sin plads i kirken i 1800´erne. Det er nu placeret på kirkens nordvæg. Figuren er 101 cm. høj med ustrakte arme og højre fod lagt over den venstre. Kroppen er sunket sammen, ansigtet dødt og forpint med langt og bølget hår. Tornekronen er tovsnoet, og hagen er delvist bortrådnet. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1985 ff. Vester Nebel Kirke – Prædikestol: Prædikestolen er fra 1654, skænket af Christence Krag til Øllufsgård. Den er et træskærearbejde i bruskbarokstil af en ukendt billeskærer. Den består af fem arkadefag, flankeret af fem joniske dyrehermer. Fra opgangen og frem ses Troen, Håbet, Kærligheden, Retfærdigheden og Styrken. Arkaderne rummer relieffer af Jesu barndomshistorie. Fra opgangen og frem ses: Bebudelsen, Hyrdernes tilbedelse, Omskærelsen, Kongernes tilbedelse, og Kongernes tilbedelse, spejlvendt. Prædikestolen er opsat i kirkens sydøsthjørne med en stærkt fornyet himmel, hvor næsten kun de skårne dele er de originale efter restaureringer i 1845 og 1952. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1987 ff. Vester Nebel Kirke – kirkeskib: Vester Nebel Kirkes kirkeskib er en tremastet orlogsfregat bygget af skibstømrer Boregård Christensen og skænket af en anonym giver i 1958. Louw 30.11.07. Kilde Henning Thalund. Vestjyske Kirkeskibe. Esbjerg 1995, side 70. Vester Nebel Kirke – Stolestader: Stolestaderne er i deres kerne fra 1585 af egnens ungrenæssancetype. Det blev stærkt fornyet i 1882-1884. Der er en herskabsstol for Øllufgårds ejere forrest i søndre stolerad. Den har et Glambekvåben og navnet på den daværende ejer: Niels Pedersen Glambek 1585. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1991 f. Vester Nebel Kirke – Orgel: Vester Nebel Kirkes orgel er fra 1964, af standarttypen ”Ishøj” med fire stemmer og ét manual. Det er bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S. Det blev udvidet i 1985 med en pedalstemme. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1993. Vester Nebel Kirke – Kirkeklokke og tårn: Det senmiddelalderlige tårn ved kirkens vestgavl blev istandsat ved en omfattende restaurering i 1981. Det er muret af munkesten over granitkvadre. Syd og vestmuren blev totalt ommuret med små sten i 1786. Klokken er fra 1769 og støbt af Joh. Nicolaus Bieber i Hamborg. Den måler 75 cm. i diameter og har indskrevet: ”Anno 1769 af nye støbt og bekostet af Nebbel Kirchenpatron Hinrich Ernst Bierum”. På svært læseligt latin står der: ”Me fecit Ioh. Nic(olaus Bieber Ha)mburgi”, oversat til ”Joh. Nicolaus Bieber i Hamborg gjorde mig”. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1976 f. Vester Nebel Kirke – Gravminder: Gravsten ved Vester Nebel Kirke: Der er bevaret en gravsten fra omkring 1770 på det sydlige kirkegårdsdige, øst for indgangen. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1994. Mindetavle ved Vester Nebel Kirke: Der har været en mindetavle fra 1650 med et maleri af Jesu åbenbarelse for Maria Magdalene. Den er sat af pigen Karen Simonsdatter i taknemmelighed over en lykkelig udgang på ti års anfægtelser. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1994. Gravkrypt i Vester Nebel Kirke: Der har været en gravkrypt i under koret og en åben begravelse i tårnrummet under Øllufsgårds tidligere herskabsstol. Den åbne begravelse, der blev fjernet i 1850, gav i 1827 anledning til klager over en ubehagelig liglugt, der trængte sig på. Louw 21.11.07. Kilde: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 1995. Vester Nebel Kirke – Præster Præstetavle: 1536-1546 Hans P. Gift 1546-1585 Jørgen Pedersen 1586-1624 Peder J. Bramming 1624-1649 Jon Madsen 1649-1679 Peder J. Grønholt 1679-1720 Anders N. Seerup 1720-1739 Hans P. Brylle 1739-1746 Hans V. Højer 1747-1776 Albert K. Klagenberg 1776-1799 Thomas Huulegaard 1799-1824 Jens Kirkeby 1825-1835 Paul G. Wanning 1836-1853 Magnus V. Esman 1854-1871 Casper C. Müller 1868-1879 Niels V. T. Hansen 1879-1899 Erhard C. Assens 1899-1899 Peder Taaning 1900-1909 Hans P. Hansen 1909-1917 Hans MM. Kelstrup 1917-1924 Mikkel Nielsen 1925-1929 Tage Møller 1930-1937 Bue Bennike 1938-1971 Kay Schmidt 1972-2006 Jørn Munksgaard 2006- Kirsten Kruchov Sønderby Louw 9.11.2007. Kilde: Præstetavle i kirken. Præstebiografier: Hans P. Hansen (1900-1909) Med Hans. P. Hansen kom i 1900 en ny slags uhøjtidelig præst til Vester Nebel. Han drev selv præstegårdsjorderne og ydede som provst en stor indsats for Esbjergs voksende skolevæsen. Han tilsluttede sig det grundtvigske, og det grundtvigske skulle siden hen komme til at præge Bryndum. Louw 9.11.07. Kilde: En dansk præste- og sognehistorie (Kirkelig geografi) samlet og udgivet af Paul Nedergaard, København 1968, Bind IX A, side. 1968, side 351.

Litteratur