Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vester Lunde
Intro
Lunde er nævnt første gang 1304 i formen Lundæ. Forleddet er navneordet lund. Efterleddet ’-e’ er en flertalsendelse fra tidlig middelalder. Vester Lunde er nævnt første gang 1472, Øster Lunde første gang i 1457.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 759 ha. store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 61% opdyrket. Bykernen er i topografisk henseende opdelt i to, der allerede i senmiddelalderen benævntes Vester- og Øster Lunde. Byen fungerede dog som én driftsenhed med treårig rotation i 1682, men med 5 vange eller derover. Ejerlavet takseredes i 1688 til 188 tdr. htk. og i 1844 til 155 tdr. Af det oprindeligt meget store ejerlav er landsbyen Tåstrup og Ulkendrup udparcelleret. Ulkendrup nedlagdes omkring 1500, og 20 tdr. htk. af bymarken lagdes i 1506 under Dallund hovedgårdstakst, medens omtrent 13 tdr. htk. fordeltes på mere end 20 bønder under Næsbyhoved Len. Heriblandt var også bønder fra Bastrup, Torup og Skamby i Skamby sogn. Den nuværende Ulkendrupgård er oprettet i 1800-tallet som afbyggergård fra Dallund. De meget uregelmæssige skelforløb mod vest med Ulkendrup, Ravnsmarken og kronjorden skyldes givetvis denne landsbynedlæggelse og jordens senere fordeling. Det er værd at mærke sig, at V. Lunde med sin åorientering danner kobling til ejerlavsdelen syd for åen. Lunde blokudskiftedes år 1800, og siden er et mindre antal af byens gårde udflyttet/nedlagt. Godsejere og selvejere I 1419 skriver væbneren Jes Unkersen sig til Lunde, men i øvrigt omtales en række adelige lodsejere i 1400-tallet. Eggert Frille (senere Ermegård Frilles datter) besad to gårde, Kort Hogenschield 1 gård, Margård 1 gård, medens Dallund gods i 1500 besad 2 gårde foruden møllen. Skt. Hans Kloster erhvervede i alt 5 gårde i byen, medens Lundepræsten i 1457 fik en mensalgård foruden 3 gårde, der fulgte Fremmelevgodset (se under Fremmelev). Med reformationen blev kronen dominerende godsbesidder i byen, medens de adelige gårde i 1664 var fordelt på adskillige lodsejere. Efter krongodsauktionen i 1700-tallet blev Nislevgård største lodsejer i byen, der fik en ret sen overgang til selveje. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen er stort set uforandret fra 1572 til 1903, medens der forekommer en mindre nedgang fra 1511 til 1572. Hustallet følger den almindelige udvikling fra 1511 til 1774, men stagnerer herefter frem til 1844, hvorefter en stigning sætter ind. I overensstemmelse hermed er befolkningsstigningen fra 1787 til 1901 af ret beskedent omfang. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Byen synes egaliseret (bydelsvis) på udskiftningstiden. Lunde Mølle er kendt fra senmiddelalderen.

Areal
378 ha. Heraf opdyrket 1682: 61%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning, rektangulære blokke af uens størrelse.


Væverhus i Lunde. Landsbygade. Vinterbillede med sne.