Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vester Hæsinge
Intro
Vester Hæsinge er første gang nævnt i første halvdel af 1300-tallet i formen Hesringe, og i 1453 som Wester Hæsinge. Forleddet kan være afledt af tillægsordet hass, som betyder hæs, af tillægsordet has, som betyder grålig eller af navneordet has. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det 1062 ha store ejerlav var i 1688 48% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og vangelag med Håstrup-Østrup-Stenstrup. Vester Hæsinge takseredes i 1684 til 156 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 175 tdr. I 1664 takseres byens skove for 18 svins olden. Af Vester Hæsinge ejerlav er Stenderup udflyttet og udparcelleret. Nabohovedgården Sandholt har gjort et mindre indhug i ejerlavet. Godsejere og selvejereFra 1579 til 1584 bortmageskiftede kronen 2 selvejergårde, 1 fæstegård og 1 kirke-gård i Vester Hæsinge. I 1664 var der herefter kun præstegården og 1 gård til Herringe kirke tilbage til kronens andel. De dominerende var da de to nabohovedgårde Søbo og Sandholt med henholdsvis 7 og 17 gårde. I 1802 havde Sandholt 14 egaliserede gårde à 7-2-1-2-2/7 tdr. htk. samt 8 huse med hver 3 skp. jord, medens Søbo da havde 6 egaliserede gårde (5 gårde à 8-1-0-0 tdr. samt en halvgård) og 8 huse med hver 2-3 skp. htk. Arreskov og Brobygård under grevskabet Muckadell havde i 1774 9 gårde. I 1844 var overgangen til selveje stadig kun nået halvvejs. Landsbyens udviklingAntallet af gårde lå i 1600-tallet på 25 (i 1664 er blandt gårdene medregnet 2 huse à 1-3 tdr. htk.). I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang, medens hus- og befolkningstallets stigning i det 19. årh. overstiger det normale. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Byen blev kun udsat for lodsejervise galiseringer, der imidlertid o. 1800 som helhed gav bebyggelsen et egaliseret præg.

Areal
106 2 ha. heraf opdyrket i 1688: 48%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Stjernefigur i en halv cirkel omkring byen mod nord - blokfigur herudenfor.


Vester Hæsinge Kirke. Billede fra DIS Danmark