Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vester Egense
Intro
Vester Egense er nævnt første gang 1394 i formen Egnesse. Forleddet er ek, som betyder eg. Efterleddet er ’-næs’, der betyder stort kystfremspring. Vester tjener til at adskille byen fra Egense i Norup sogn.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det (o. 1800) 220 ha store ejerlav var i 1688 58% opdyrket - byen havde da almindelig trevangsbrug og takseredes til 41 tdr. htk. mod 46 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 meget højt - muligvis fordi Egense som kystby havde alternative øk. muligheder. Kystbypræget gik tabt gennem inddæmningsarbejder i 1800-tallet. Ejerlavsskellet mod Jerstrup hovedgård synes reguleret, måske i forbindelse med hovedgårdsekspansion. Kragelund Mølle blev således lagt under Jerstrupgårds takst i 1600-tallet. Byens stjerneudskiftedes i 1782, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1419, 1432 og 1490 nævnes væbnere i Egense, men ejendomsforholdene i 1400-tallet synes i øvrigt meget spredte. Enggård (Gyldensteen) ejede 1 gård. Antvorskov Kloster, Skt. Knuds kloster i Odense og Kapitlet i København hver 1 gård. I 1502 havde kronen 4 gårde i byen, hvoraf de 2 gårdegne, medens nabogodset Jerstrup i 1540 besad andre 4 gårde foruden Kragelund Mølle. Balancen mellem krongods og Jerstrupgårds gods holdt sig endnu i 1664, og Jerstrup ejede endnu i 1778 kun 3 gårde i byen, medens Gyldensteen da - som følge af krongodsauktionerne - besad 5 egaliserede gårde i byen og Sandagergård den sidste. Denne stilling holdt sig stort set uforandret endnu i 1844, hvor overgangen til selveje dog så småt var indledt. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes vigende fra 1511 til 1844. I en indberetning fra 1690 hedder det da også, at der fandtes 2 øde gårde i byen, hvoraf den ene havde været øde siden 1659. En af gårdene i 1664 var et lille bol, der i 1688 klassificeredes som hus med jord. Med overgangen til selveje fulgte en kraftig ekspansion i gårdtallet ligesom hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. ligger over normalen. Gårdene var, som det er typisk for kystbyer, forholdsvis små. Der synes kun at være foretaget lodsejervis egaliseringer i landsbyen.

Areal
220 ha heraf opdyrket 1688: 58%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1788

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, stjernefigur N og Ø for byen - med undtagelse af den midterste stribe opdelt i mindre blokke.