Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vester Åby
Intro
Vester Åby er nævnt første gang 1304 i formen Åby, men kilden kan dog også referere til Nr. Åby sogn i Vends Herred. Navnet skyldes beliggenheden ved Hundstrup Å. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1018 ha store ejerlav (inkl. Kragegård og Geldebrede (1809 omdøbt til Ditlevslyst)) var i 1688 kun 42% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med det kuperede terræn i ejerlavets nordlige del, der har karakter af skovbygd. Vester Åby havde i 1688 trevangsbrug og vangelag med Pejrup. I 1684 takseredes byen til 159 tdr. htk. mod 194 tdr. i 1844 - formentlig er det stigende hartkorn vidnesbyrd om en fortsat opdyrkning. Nordligst i ejerlavet synes allerede i middelalderen udparcelleret skovgårdene Kragegård, Geldebrede og Brændegård, der alle hørte under Holme Kloster. Brændegård blev gjort til aflæggerhovedgård under Brahetrolleborg (det tidligere Holme Kloster) i 1588 og udvidedes med flere gårde samt landsbyen (?) Torp, der lå ved Brændegård. I 1664 var Brændegård på 73 tdr. htk., herunder skov til 450 svins olden. Lidt øst for Vester Åby ligger den tidligere hovedgård Pilegård (Lyholm). Den kendes som hovedgård fra først i 1500-tallet. I 1664 var den på 26 tdr. htk., men kort efter kom den under kronen og udlagdes til ryttergods. Et voldsted, Voldbjerg, findes tæt vest for Fjællebroen. Lindevads Mølle (øst for Vester Åby) kendes fra 1500-tallet, den fungerede endnu i 1957. I det oprindelige ejerlavs sydlige del synes hovedgårdene Nakkebølle og Rødkilde at have gjort mindre indhug. Vester Åby blokudskiftedes i 1780'erne, og siden er 18 af de større gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Under Løgismose hørte i 1475 en gård i Vester Åby. Kronen synes at have haft betydelige besiddelser. Fra 1579-1581 afhændede kronen i alt 4 selvejergårde, 2 fæstegårde og 2 kirkegårde i byen. En lige så stor andel havde Holme Kloster, der i 1541 havde 8 gårde og 1 hus i Vester Åby foruden skovgårdene i sognets nordlige del. Efter overgangen til adelsgods øgedes andelen, og i 1661 havde aflæggerhovedgården Brændegård 18 gårde og 9 huse i Vester Åby foruden Kragegård, Geldebrede og Lindvads Mølle. Samme år inddroges godset imidlertid under kronen og splittedes ved diverse udlæg igennem en årrække. I 1664 var der af dette gods kun 4 gårde og 12 huse under Brændegård, medens kun 1 gård hørte under Lejholm. Blandt de øvrige besiddere kan nævnes Nakkebølle med 6 gårde og 2 huse. Endnu i 1762 havde Brahetrolleborg-Brændegård kun 5 gårde i Vester Åby, medens Holsteenshus o. 1780 havde 11 gårde og Nakkebølle i 1802 9 gårde. I 1844 var fæstegodset endnu i hovedsagen intakt, medens overgangen til selveje næsten var overstået for gårdenes vedkommende i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1600-tallet o. 30. Gårdtallet syens vigende frem til 1774 - formentlig som følge af mindre hovedgårdsudvidelser og lodsejervise egaliseringer. Frem til 1903 stiger gårdtallet i normalt omfang, ligesom det er tilfældet for hus- og befolkningsvæksten. Vester Åby var i færd med at udvikle sig til bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Brahetrolleborg og Nakkebølle godser havde foretaget lodsejervise egaliseringer inden 1700-tallets slutning.

Areal
1018 ha. heraf opdyrket 1688: 42%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1783-88

Udskiftningstype
Uregelmæssige blok- og strimmeludskiftning. (gradvis udsk.)


Vester Åby Kirke. Billede fra DIS Danmark