Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Verninge
Intro
Verninge er nævnt første gang 1383 i formen Værninghæ. Forleddets oprindelse er omstridt. Fire forklaringer er mulige:1) ’wærn’, som betyder forsvarsanlæg, befæstning. 2) ’warn’, som kan komme af wara (udmark). 3) ’wærn’ (behagelig, rolig). 4) ånavnet ’Wærn’.Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbyggernavne eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 533 ha store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 59% opdyrket. Byen takseredes som følge heraf ret højt til 122 tdr. htk. mod 98 tdr. i 1844. Byen havde i 1682 alm. trevangsbrug, og der synes endnu i 1600-tallet at være taget agerjord ind fra hede og overdrevsarealer, ligesom skovarealerne efter svenskekrigene 1657-60 var i stærkt forfald. Præstegården fik allerede tidligt sine jorde udskiftet af fællesskabet med bønderne. Byen blokudskiftedes i 1788. Godsejere og selvejere Ved det store Ulfeldt arveskifte i 1383 tilfaldt hovedgården Verningeholm med 4 gårde og 1 gårdsæde i Verninge By Christine Axelsdatter. I 1472 optræder dette gods fortsat samlet på skiftet efter fru Johansen af Wemmetofte. Det bestod da af 8 gårde, idet hovedgården åbenbart var udparcelleret. En del af dette gods kom senere til den svenske adelsslægt Bjelke, der i 1664 besad 2 gårde og 2 bolshuse i Verninge. Den øvrige halvdel af byen tilhørte i senmiddelalderen gejstlige besiddere. Foruden præstegården lå der 2 gårde til Verninge kirke i byen, medens Skt. Knuds Kloster i Odense i 1455 gav kære på 3 gårde i Verninge, som med urettet var kommet fra klostret. Dalum Kloster ejede i 1533 andre 3 gårde i Verninge. Kronen, der i forvejen var i besiddelse af 1 selvejergård, blev således dominerende godsbesidder ved reformationen og fastholdt denne position endnu i 1664. Overgangen til selveje forløb tidligt i Verninge sogn og var i hovedsagen allerede afsluttet o. 1800. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes fra 1511 til 1844 ret uændret af have ligget omkring 20 og stiger herefter i normalt omfang. Hustallets vækst i det 19. årh. følger det normale mønster, medens befolkningsvæksten ligger i overkanten af det normale. Gårdene var i 1684 af normal størrelse og der er ingen spor efter den tidligere hovedgård Verningeholm. Byen synes aldrig egaliseret. I 1610 nævnes en mølle. Byen ekspanderede voldsomt i andelstiden og har fra denne stid bl.a. bevaret forsamlingshus, missionshus, alderdomshjem, apotek og andelsmejeri.

Areal
533 ha, heraf opdyrket 1682: 59%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1788

Udskiftningstype
Blokudskiftning omkring landsbyen (N og S for denne stjerneudskiftning men uregelmæssig blokudskiftning i resten.)


Postkort. Verninge Missionshus. Tilhører Erling Lykke.


Verninge Kirke. Billede fra DIS Danmark


Mindesten i Verninge over veteraner fra de slesvigske krige