Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Vemmetofte KlosterIntroVemmetofte har været kloster siden 1735, først for adelige jomfruer.
Siden 1975 har både ægtepar og enlige mænd og kvinder kunnet bo i den gamle herregård, hvis historie går tilbage til middelalderen.
KlosterkirkenKirkerummet var oprindelig folkestue, som i 1630 blev indrettet til kapel for det daværende herskab, Tyge Brahe og Berete Brok.
Fra den tid er bevaret en smuk prædikestol forsynet med billeder af de fire evangelister. Rummets særegne karakter understøttes af en samling malerier af hofmaleren Henrik Krock, der viser Jesu lidelseshistorie.
Fra kirkerummet førte en smal og stejl løntrappe op til Fruerstuen på 1. sal. Trappen er nu indmuret i østsiden.
I dag fungerer kirken som almindelig sognekirke og der er kun afgang for offentligheden i forbindelse med kirkelige handlinger.
KirkegårdenKirkegården findes i Dyrehaven øst for Klosterhaven sammen med et lille kapel.
Den er anlagt, hvor prinsesse Sophie Hedevig tidligere havde sin lysthave med blandt andet påfugle.
KlosterhavenHaven er ikke stor, men der er en god herregårdsstemning i det engelske anlæg, der har afløst Prins Carls barokhave.
I haven er blandt andet et lille stråtækt thehus og en 300-årig lindeallé. Der er fri adgang til klosterhaven. For åbningstider se Vemmetofte Klosters hjemmeside
.
IshusetIshuset ligger lige nord for klosterhaven. I huset blev fødevarer opbevaret på is tidligere i dette århundrede.
Går man ind i huset, er det tydeligt at se de dobbelte mure.
Verdens Ende og EvighedsstienVerdens Ende er betegnelse for hvortil Vemmetofte Klosters adelige jomfruer måtte gå uden tilladelse. Alleén til Verdens Ende fik navnet Evighedsstien.
Stien er en lindealle, der fører direkte fra klosterbygningen mod nord, gennem klosterhaven og videre ud i Dyrehaven.
HerregårdenVemmetofte har gennemgået en række om- og nybygninger i forskellige tiders foretrukne stilarter. Fra 1300-tallet og indtil 1694 var Vemmetofte et borganlæg med voldgrave og ringmur.
Hovedbygningen er oprindelig opført i højmiddelalderen og der findes stadig rum med spor af gotiske hvælvinger. I 1600-1630 blev Vemmetofte udvidet og ombygget til et renæssanceanlæg.
I 1715-1724 ombyggede prins Carl Vemmetofte til et hvidpudset barokslot ved arkitekt J. C. Ernst.
I 1862-63 blev Vemmetofte ombygget i en slags gotisk renæssance ved arkitekt J. Th. Zeltner, der havde en forkærlighed for cement. Han udstyrede Vemmetoftes mure med brede cementbånd, som dog blev fjernet igen i 1907-09, da bygningen igen blev ført tilbage til prins Carls barokstil ved arkitekt Axel Berg. Denne gang blev murene dog ikke pudset.
Hovedbygningen er omgivet af vand på alle sider. Den fremtræder som en firefløjet barokbygning i røde mursten og med tre etager under et sort tegltag.
Interiøret på Vemmetofte er noget helt særligt. For eksempel er prins Carls Kabinet udstyret med hollandsk gyldenlædertapet og tilsvarende stole.
Vemmetofte blev af prinsesse Sophie Hedevig omdannet til adeligt jomfrukloster. I 1975 blev fundatsen fornyet og siden har personer af begge køn kunnet bo på den gamle herregård.
Historiske tildragelserDen første kendte ejer af Vemmetofte var Marsk Stigs svoger i begyndelsen af 1300-tallet.
Senere overtog adelslægterne Brock og Brahe og i 1694 købte dronning Charlotte Amalie Vemmetofte.
Hendes søn, prins Carl arvede herregården i 1714. Han og søsteren, prinsesse Sophie Hedevig, kunne ikke udholde deres kongelige bror Frederik IV's udsvævende liv, så de oprettede deres eget fromme hof på Vemmetofte.
I 1735 blev Vemmetofte Adelige Jomfrukloster etableret som følge af prinsessens testamente. Der herskede streng klostertugt for jomfruerne. I midten af 1800-tallet blev forholdene liberaliseret, men først i 1975 blev klostertugten formelt ophævet. En ny fundats blev indført og stedet skiftede navn til Vemmetofte Kloster.
Siden 1735 har klosteret stået under monarkens protektion og er blevet administreret af skiftende kuratorer.
Bemærkninger til navnetVemmetofte er opkaldt efter en landsby, hvis ene gård blev hovedgård i 1400-tallet.
Mens "tofte" er en flertalsform, der betyder de grunde som gården er opført på, er "Vemme" en anden form af personnavnet Wærmund. Navnet Vemmetofte betyder derfor Wærmunds indhegnede plads.Ejerrække1320 Johannes Offesen Neb
1349 Jens Lauridsen Panter
1390 Johannes Absalonsen Ulfeldt
1390 Jens Andersen Brock
1408 Johanne Nielsdatter Brock
1450 Oluf Akselsen Thott
1464 Slægten Brock
1472 Lauge Eskesen Brock
1504 Niels Laugesen Brock
1534 Lauge Nielsen Brock
1565 Margrethe Bille
1595 Eske Laugesen Brock
1625 Berete Eskesdatter Brock
1639 Tyge Brahe
1640 Slægten Brahe
1641 Holger Rosenkrantz
1656 Karen Krabbe
1662 Iver Krabbe
1666 Enkefru Krabbe
1680 Margrethe Krabbe og Anne Sophie Krabbe
1694 Dronning Charlotte Amalie
1714 Prins Carl
1729 Prinsesse Sophie Hedevig
1735 Vemmetofte Adelige Jomfrukloster
1975 Vemmetofte Kloster
Fruerstuen på Vemmetofte Kloster
Vemmetofte Kloster
Vemmetofte Kloster er under monarkens protektion. Her hilser Christian X på personalet under et besøg i 1930'erne
Vemmetofte Kloster under ombygning 1906
Vemmetofte Adelige Jomfrukloster med J. Th. Zeltners cementbånd på facaden før ombygningen i 1907-09
Vemmetofte Kloster set fra oven