Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vellinge
Intro
Vellinge er nævnt første gang 1391 i formen Hvelvingæ. Forleddet er hvalf, som betyder hvælving, øjenlåg. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 227 ha. store ejerlav var i 1682 opdyrket 55%. Ejerlavet (inkl. Pugholm) vurderedes i 1688 til 61 tdr. htk., men i 1844 kun til 31 tdr. (?). Ejerlavet henlagdes i 1459 fra Norup sogn (Lunde herred) til Bederslev sogn. Mærkeligt nok ligger Gundstrup, der tydeligvis er udflyttet fra Vellinge, derimod i Krogsbølle sogn. De to byer Vellinge og Gundstrup er næsten sammenbyggede. I 1482 nævnes et mageskifte mellem 1 gård i lille Vellinge og 1 gård i Vester Vellinge (= Gundstrup?). I ejerlavets sydøstlige del ligger enestegården Pugholm, der omtales flere gange som hovedgård i 1400-tallet. Byen blokudskiftedes i 1798, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere Omkring 1400 erhvervede Bernike Skinkel gods i Vellinge. I 1435 omtales for første gang hovedgården Pugholm med et tilliggende gods på 6 gårde, hvoraf 2 i Vellinge. Endnu i 1493 skriver en væbner sig til Pugholm, men i 1548 var gården, som bondegård, i Johan Friises eje. Den havde da en skyld på 12 tdr. htk. I Vellinge var der på dette tidspunkt 2 selvejergårde, medens den sidste gård var i Frille slægtens besiddelse. Endnu i 1664 omtales de to selvejere, men kronens rettigheder var nu afstået til Quitzowsholm. I 1783 havde Gyldensteen overtaget 3 af byens gårde, medens byen i 1844 var fæstegods under Kørup og Einsidelsborg. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er fra 1572-1610 4 (inkl. Pugholm), men fra 1664 5, idet der opbyggedes et hus på Norup kirkes jord i byen (4 tdr. htk.). Antallet af gårde er herefter konstant frem til 1844, hvorefter det stiger med 2. Antallet af huse i byen er overraskende højt i 1774 og stiger herefter kraftigt gennem det 19. århundrede, ligesom befolkningsvæksten er unormalt kraftig fra 1787 til 1845. Gårdene var i 1688 meget store, bortset fra det nyopbyggede hus. Byen synes egaliseret i forbindelse med udskiftningen.

Areal
227 ha heraf opdyrket 1688: 55%.

Driftssystem


Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Blokudskiftning, store uregelmæssigt formede blokke