Vejrup Kirke

Vejrup Kirke

Vejrup Kirke - Altertavlen

Vejrup Kirke - Altertrappen

Vejrup Kirke - Krusifiks

Vejrup Kirke - Madonna med barnet

Intro

Vejrup Kirke er en lille kirke fra semiddelalderen, fra omkring 1530. Den er rejst på en sokkel i granit fra en ældre romansk kirke og er bygget i munkesten.

Vejrup Kirke er en lille kirke fra senmiddelalderen. Den oprindelige kirke består af skib og kor. Den er rejst omkring 1530 i munkesten på en sokkel af granit fra en ældre romansk kirke. Våbenhuset er fra 1788, og tårnet kom først til i 1943. Sognet nævnes i den ældste del af Ribe Oldemoder omkring 1291, men synes at være lagt øde af 1300´ernes epidemier. Kirken kom således til at ligge øde og var ved klokkeskatten i 1528 måske en ruin, hvad der kan forklare, at kirken ikke afleverede en klokke. Sognet kom til at være anneks til Gørding indtil 1978. Herefter blev det et selvstændigt pastorat med Vester Nykirke som anneks. I 1943 fik kirken et tårn tegnet af arkitekt J. K. Jepsen. Kirken blev istandsat i 1980 under arkitekt Kaj Øhlenschlæger og i 1989-1990 under arkitekterne Kjær & Jessen.

Kirkerum
Vejrup Kirkes syddør er i brug mens norddøren er tilmuret. Der er tre rundbuede vinduer i syd, der fik deres romanske skikkelse i 1943, mens nordsidens romansk inspirerede vinduer først kom til i 1943. Kirken har bjælkeloft og siden 1980 rødt tegl overalt på taget. Kirken blev ombygget i 1943, hvor en del inventar blev restaureret.

Af førreformatorisk inventar har kirken en senromansk døbefond og et alterkors fra omkring 1300 samt en gotisk alterdisk og en madonnafigur fra senest 1520.
Alterbordsforsiden og prædikestolen er fra omkring 1580, dåbsfadet fra omkring 1650. Alterstagerne er barokke fra omkring 1700. Der er en klokke fra 1730 og en kalk fra 1854. Alterudsmykningen er et altermaleri fra 1898/1899.

Sagn
Sagnet lyder, at Fåborg Kirkes bygmester i vrede over han ikke fik arbejdet med Vejrup Kirke kastede en stor sten mod den.

Alterbord og panel
Alterbordet er senmiddelalderligt, men forhugget, senest i 1866, da man søgte at reducere alterbordets størrelse. Alterbordspanelet i fyr er fra omkring 1580 i ungrenæssancestil med målene 172x97 cm. Forsiden består i dag af fire fag, men må have haft flere, til det blev reduceret i 1866. Bemalingen er fra 1989/1990 med gråtoner, orange og blå på rød eller mørkebrun bund.
Prædikestolen hviler på, hvad der har været et senmiddelalderligt sidealterbord.

Altermaleri
Alterudsmykningen i Vejrup Kirke er et altermaleri, der er udført af Heinrich Dohm i 1898/1899. Det forestiller Abraham på vej til offerstedet med Isak. På fodstykket står med gylden skrift: ”Gud selv skal udse sig offerlammet. (1. Mos.22,8)”. Foroven læses et citat fra Romerbrevet 3,28: ” For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger”.

Alterfigur
Vejrup Kirke har en alterfigur, der kan stamme fra en sengotisk altertavle, der var altermaleriets forgænger. Dateringen er omkring 1520 eller omkring 1530 ved kirkens nyindretning. Mariafiguren måler 119 cm. i højden. Den er placeret i norddørens niche i skibet.

Altersølv og alterstager
Altersølvet i Vejrup Kirke er hovedsageligt et sengotisk sæt. Disken er en sjælden sengotisk disk fra omkring 1520 med graveret cirkelkors på fanen. Den måler 13,5 cm. i diameter. Kalken er fra 1854 som afløser for en ældre kalk. Den blev lavet af guldsmed Johan Jacob Heinrich Rühle i Ribe.

Vejrup Kirkes alterstager er et sæt barokstager fra omkring 1700 med giverinitialerne ”CJL” og ”MPD”. De 44 cm. høje stager har flade, cirkulære fødder, der hviler på tre kugleben. Lyseskålen har form som tre muslingeskaller. De har deres parallel i Lisbjerg Kirke.

Alterkrucifiks
Vejrup Kirke har et alterkrucifiks fra omkring 1300 med en figur fra omkring 1530. Figurens arme er blevet fornyet under en restaurering i 1943/1944. Kristusfiguren er 54 cm. høj, og korset måler 101x73 cm. Det oprindelige korstræ minder om korset i Guldager Kirke. Stafferingen er en barokstaffering fra omkring 1700, der blev frilagt i 1943/1944. Krucifikset hænger på skibets nordvæg.

Døbefond og dåbsfad
Vejrup Kirkes døbefond er af rødlig granit og fra 1200´erne. Den har fået en ny cylindrisk fod i begyndelsen af 1900´erne. Fonden er 84 cm. høj. Fonden, der har en del cementreparationer, er placeret midt i korbuen.

Vejrup Kirkes dåbsfad er nederlandsk fra omkring 1650. Fadet, der måler 38 cm. i diameter, har et relief af en hest, der går blandt bladranker. Fanen er smykket med ornamentbånd. Fadet er først kommet til kirken efter 1713.

Dåbskander
Vejrup Kirke har to dåbskander. Den ene er nyere, 26 cm. høj med mærket: ”Hans V. Jensen, Enebærvej 2, Næstved” i bunden. Den anden er i tin fra omkring 1862. Den er urneformet og svarer til Gørding Kirkes. Den har et stempel for Niels Frederik Sørensen i Odense. Kanden bruges ikke længere.

Prædikestol
Prædikestolen i Vejrup Kirke er fra den tidlige renæssance omkring 1580, men holdt i endnu gotiske former med foldeværk. Stolen har fire fag med vandret tværdeling. Prædikestolens staffering, der blev fremdraget i 1943/1944, er måske fra baroktiden med guld på grønblå bund og lister med brunt, sort og forgyldning. I frisen læses: ”I Dag naar I hører hans Røst forhærder ikke Eders Hjerter. Hebr. 4-7. Herre! Til hvem skal vi gaa? Du er det evige Livs Ord. Joh. 6-68.” På rammestykkerne læses: ”Salig er de, som hører Guds Ord og bevarer det. Luc. 11-28. Anno 1944”. Prædikestolen har sine paralleller i Lunde, Ovtrup og Næstved. Prædikestolen står i kirkens sydøsthjørne på en muret underbygning, der i sin kerne kan være et oprindeligt sidealterbord.

Stolestader
Stolestaderne i Vejrup Kirke er fra 1943/1944. De er lavet i ungrenæssancestil med inspiration fra kirkens alterpanel. Bemalingen er fra 1989/1990.

Orgel
Orglet i Vejrup Kirke er bygget af Anders Havgaard Rasmussen i Bramming. Det har 11 stemmer, to manualer og pedal. Orglet er placeret i tårnrummet.

Kirkeskib
Vejrup Kirke har et kirkeskib, der er en model af orlogsbriggen ”Lougen” fra 1814. Modellen, der er bygget i 1980 af toldinspektør Andreas Nissen fra Varde, er skænket anonymt.

Klokketårn og klokker
Vejrup Kirkes teglhængte klokketårn er fra 1943 og tegnet af arkitekt J. K. Jepsen. Tårnrummet får lys gennem et vindue i syd. Tårnet har to klokker. Den ene er en nederlandsk klokke fra 1730, der er støbt af Jan Albert de Grave i Amsterdam. Klokken, der måler 52 cm. i diameter, har følgende latinske indskrift: ”Me fecit De Grave Amsterdam Anno 1730”, oversat: De Grave i Amsterdam gjorde mig i 1730”. Den anden klokke er støbt i Holland i 1972 af Eijsbouts. Den bærer indskrifterne: ”Støbt år 1972 af Eijsbouts, Holland til Vejrup Kirke” og ”Kalde på gammel og på ung, mest dog på sjælen træt og tung”.

Kirkeliv
Vejrup Kirke har ikke den store kirkegang, men der er tilslutning til konfirmander, minikonfirmander, sogneaftener og koncerter.

Gravminder
Vejrup Kirke har en gravsten fra omkring 1600 i grå kalksten, sat over en mand med fornavnet Anders. Stenen har slidt indskrift og ligger på kirkegården øst for våbenhuset. Desuden er der et støbejernskors fra 1864, der er rejst over Otto Pedersen, der blev dræbt af en østrigsk soldat. Korset er på kirkegården inden for det vestre dige.

Kirkegård
Vejrup Kirkes kirkegård har bevaret sine gamle skel i øst, nord og vest. Den blev udvidet mod syd i 1924 og suppleret med et areal ved sydvest i 1960. På kirkegårdens vestre del er placeret et teglhængt, hvidtet kapel, der er opført i 1943 efter tegning af arkitekt J. K. Jepsen. Der er indgange i øst og i vest.

Præstetavle
Ca. 1330 Thorstanus
Lave Madsen
Nævnes 1486 Niels Jensen
Nævnes 1512 Søren Thomsen
1562 Anders Nielsen
1562-1608 Gromme Nielsen
1608-1651 Niels Pedersen
1651-1660 Niels Nielsen
1660-1676 Christen Nielsen
1676-1693 Andreas Adamsen Verlohren
1693-1694 Hans Hermandsen Friis
1694-1707 Mag. Peder Christensen Gjørding
1708-1711 Christen Ulrichsen Helt
1711-1711 Johannes Pedersen Hugum
1712-1721 Jakob Pedersen Thornum
1721-1724 Johann Arndt Rose
1734-1779 Jokum Friderich Neumann
1779-1787 Ditlev Johan Arndt Fabricius
1787-1789 Lorentz Hansen Matzen
1790-1806 Herman Treskou Borch
1807-1840 Andreas Rosenvold
1840-1860 Carl Wilhelm Hansen
1860-1877 Peter Høgh
1877-1897 Jacob Aagaard
1897-1905 Jacob Christian Zinn
1906-1914 Eduard Frederik Peter Melbye
1914-1921 Søren Christian Christensen Søbye
1921-1933 Hans Nielsen Jensen
1933-1946 Svend Bjørn Juul Gaarn Larsen
1946-1963 Aksel Emil Petersen
1964-1969 Poul-Erik Bjerno
1970-1991 Erik Hansen
1992-2001 Rikke Aagaard Nielsen
2001-2004 Mai-Britt Josephsen Knudsen
2004- Pernille Troldborg

Præstebiografier
S. C. C. Søbye (1914-1921): Ved valget af S. C. C. Søbye havde de missionske flertal ved indstillingen til stillingen som præst, og han blev ansat. De grundtvigske truede Søbye kort efter hans indsættelse med massesognebåndsløsning, hvis han ikke trådte tilbage. Det gjorde Søbye ikke, og han blev centrum for et rigt kirkeliv inden for Indre Mission.

Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3003 ff.

Personalhistoriske, sognehistoriske og stitistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849-1949 (1968). Samlet og udgivet af Paul Nedergaard. Bind IX A, København 1968, side 116.