Vejle Havn


Akvarel malet i 1835 af agent N. Ericksen. I forgrunden ses den nyanlagte Havneveien - nuværende Havnegade og i baggrunden Vejle Havn. Bindingsværksbygningen til venstre er havnens materielhus. Akvarellen findes på Vejle Kulturhistoriske Museum.


Udvidelsen af Vejle Havn i 1887. Jordarbejdet blev udførst med håndkraft og trillebør. I forgrunden står stads- og havneingeniør Emil Petersen. Fotograf: H. P. Jensen


Vejle Havn set fra vest 1897. For enden af Strandgade ses Krudttårnet. Fotograf A. H. Faber


Vejle Havn o. 1915. Til højre ved Sydkajen ligger DFDS' fragtbåd "Baldur" foran selskabets pakhus. Ved anløbsbroen ligger fjordbåden Vejle.


Vejle Havns sydkaj i 1940'erne. Bag københavnerdamperen "Riberhus" ses Korn- og Foderstof-Kompagniets pakhus og til venstre ses Vejle Dampmølle.


Vejle Havn o. 1944. Skibene har, som det var obligatorisk under 2. verdenskrig, det danske flag malet på siden. I forgrunden fjordbåde ved anløbsbroen, til højre DFDS' fragtskib "Danmark", og bag det på sydkajen Korn- og Foderstof-Kompagniets pakhuse.


Luftfoto af Vejle Havn set fra sydøst ca. 1950.

Intro

Vejle Havn, der blev anlagt i 1824-26, afløste et beskedent anløbssted ved Sønderbro. Den nye havn blev hurtigt et stort aktiv for byen og adskillige udvidelser gjorde den i en periode lige efter 2. verdenskrig til provinsens største.

Havnen

Anlæggelsen
I begyndelsen af 1800-tallet var Vejle Fjord så lavvandet, at den kun kunne besejles af pramme, der ved højvande blev staget ind til Sønderbro. Efter flere forgæves forsøg på at løse problemerne udarbejdede rebslager og soldat Jeppe Jensen i 1824 en plan, der blev grundlaget for det nye havneanlæg. Det blev placeret stik øst for Kirkegades afslutning ved Mølleåen, og Jeppe Jensen ledede selv det omfattende anlægsarbejde.

Fra inderhavnen ved Holmen blev der gravet en sejlrende ud til den dybere del af fjorden. Til arbejdet blev anvendt pramme, rambukke og en muddermaskine, og det faste mandskab fik hjælp af byens borgere. En trommeslager gik rundt og meldte, når der var lavvande i fjorden, og frivillige mødte op med skovle og håndmuddermaskiner.

Anlægget stod færdigt til at modtage det første skib i efteråret 1826, og allerede det følgende år var der livlig trafik - 102 skibe lagde til i den nye havn. Hermed fik Vejle muligheden for at blive en central handelsplads for landbrugsprodukter og importerede varer. Jeppe Jensen blev Vejles første havnefoged.

Driften
Der blev allerede få år efter indvielsen foretaget udvidelser og forbedringer af havnen, og da Vejle i 1886 fik sin første stads- og havneingeniør, Emil Petersen, kom der for alvor gang i nye anlægsarbejder. I 1887 blev bassinet udvidet til det dobbelte og forsynet med granitkajer. I 1890'erne blev sejlløbet uddybet, og der blev anlagt jernbanespor fra havneområdet til Statsbanegården.

I takt med Vejles udvikling til en af landets driftigste industribyer i begyndelsen af 1900-tallet steg godsmængden voldsomt, og i årene lige efter 2. verdenskrig oplevede Vejle Havn en storhedstid, især på grund af eksporten af brunkul. Herefter var aktiviteterne for nedadgående, men fra midten af 1970'erne skabte olieleverancer til Haahr Benzins store tankanlæg i en periode fornyet travlhed. De seneste årtier har været præget af svingende resultater på driften.

Henvisninger:
Vejle Bys Historie. (red.) C.V. Petersen, Vejle 1927
Vejles historie bd. 5. Vejle 2007
Sandbeck, Thorkild: Vejle Havn 175 år - Om Vejle Havns grundlæggelse og rettelse af en historisk fejl. Vejlebogen 2007