Vejle Bolte- og Møtrikfabrik


Vejle Bolte- og Møtrikfabrik på Flegmade, 1907. Fotograf: H. P. Jensen.


Vejle Bolte- og Møtrikfabrik havde nogle gode år med stabil fremgang i 1930'erne, og det store virksomhedskompleks fyldte sidst i årtiet godt på det ellers sparsomt bebyggede Flegmade.


Koldpresseriet i Vejle Bolte- og Møtrikfabriks fabrikslokaler, o. 1960.


Vejle Bolte- og Møtrikfabrik o. 1945


Bolteskæreriet på Vejle Bolte- og Møtrikfabrik, 1906.


Produktionsafdeling på Vejle Bolte- og Møtrikfabrik o. 1960.


En ny flertrinspresse ankommer til Vejle Bolte- og Møtrikfabrik i 1967. Fotograf: Steenberg Reklamefotograf.


Den nye værktøjsafdeling på Vejle Bolte- og Møtrikfabrik, 1962. Hallen er nymonteret med moderne maskiner.

Intro

Vejle Bolte- og Møtrikfabrik stiftet 1899 i Flegmade 11. I anden halvdel af 1970’erne flyttede fabrikken til Søndermarken og navnet blev Unibolt A/S.

A/S Vejle Bolte- og Møtrikfabrik stiftet 1899 i Flegmade. Bag etableringen stod bl.a. C.M. Hess fra byens store jernstøberi. I begyndelsen var det svært at få økonomi i bolteproduktionen, men fra 1907 begyndte det at gå fremad. 1920’erne var en svær periode, mens 1930’erne gav stabilitet og fremgang. Bortset fra i enkelte perioder lå arbejdsstyrken omkring 100.

Perioden gennem 40’erne, 50’erne og 60’erne gik nogenlunde for Boltefabrikken, men i 1970’erne var der store vanskeligheder. Planerne om udflytning fra Flegmade til Grønlandsvej på Søndermarken blev i første omgang stillet i bero, men blev realiseret efter at NKT i 1976 købte fabrikken. I 1979 lagde NKT boltefabrikken sammen med en københavnsk fabrik og navnet blev ændret til Unibolt.

Unibolt, der stadig er placeret på Grønlandsvej 187, fremstiller forskellige former for koldpressede emner: skruer, bolte, nitter, tappe, aksler mv. til industrien inden for bl.a. automobil-, landbrugs-, maskin- og byggesektoren.