Vejle Banegård


Et damplokomotiv med godsvogne bag sig holder ved Vejle Banegård. Andre godsvogne er rangeret på sporet ved siden af. Fotograf: Ukendt. Foto: Vejle Stadsarkiv.


En flok slagtesvin føres fra kreaturfolden ved banegården til slagteriet langs det gamle havnebanespor. I baggrunden ses Vejle Posthus. Til venstre for det Vejle Banegård. Foto: Vejle Stadsarkiv


Anlægsarbejde i forbindelse med underføringen under højbanen ved Havnegade. Arbejderne er igang med at fylde vognene med opgravet jord. Til højre ses Håndværkerforeningens bygning ved hjørnet af Dæmningen. Foto: Vejle Stadsarkiv.


Forrest ses baneterrænet nord for Vejle Banegård og overskæringen i Havnegade med bommene nede så godstoget kan passere. Til højre ses Jernbanehotellet Garni. Foto: Vejle Stadarkiv


Jernbanepladsen på Borgvold, med hestedroscher ventende foran Banegården. Til venstre ses bygningen ved Vejle Teater med udendørs servering og i baggrunden en ejendomme i Havnegade. Foto: Vejle Stadsarkiv

Intro

Midt i 1800-tallet så det længe ud til, at Vejle ikke blev en stationsby, da den jyske jernbanelinje ville gå vest om byen. Men i 1868 åbnede banen, der forbandt Vejle med Horsens og Fredericia alligevel, og siden da har Vejle været en central stationsby.

En hård kamp

Vejles nuværende status som en af de helt centrale byer på det jyske jernbanenet, skyldes en hård kamp, der udspillede sig i midten af 1800-tallet.

I begyndelsen af 1860'erne, så det længe så det ud til, at Vejle ikke skulle blive optaget som stationsby på den jyske jernbanelinje - planerne var nemlig, at linjeføringen ville føre banen vest om Vejle. Stærke kredse i Rigsdagen foretrak linjeføringen Horsens-Jelling-Anst-Kolding-Fredericia.

Vejlenserne så det ufordelagtige for byen i den linjeføring, og skrev i et bønskrift til rigsdagen, at "ikke blot vil Byen standses i sin udvikling, men den vil - om end gradeviis - dog sikkert gå til Grunde", hvis den ikke blev en stationsby.

Den tidligere amtmand over Vejle Amt, Orla Lehmann, meldte sig også ind i kampen for at få jernbanen til Vejle, og ydede en stor indsats i Landstinget, der var med til at sikre, at de dystre profetier gik i opfyldelse.


Vejle - en stationsby

D. 4. oktober 1868 kunne banestrækningen, der forbandt Vejle med Horsens og Fredercia officielt indvies.

Det var en infrastrukturmæssig begivenhed, der kunne måle sig med indvielsen af Vejle havn godt 40 år tidligere. Og, som det var tilfældet med Vejle havn og de generelle forbedringer af vejene, så fik Vejles nye stationsbystatus en kæmpe indflydelse på Vejles industrielle boom og udvikling omkring år 1900.

Indvielsesdagen
På indvielsesdagen for længdebanen var der fra morgenstunden rejst mange flag rundt omkring i byen, og banegården og området omkring den, var pyntet med guirlander og kranse. Kl. 17.25 dampede festtoget med lokomotiv og 12 waggoner ind på Vejle Statsbanegård, hvor det blev modtaget af et musikkorps og en større menneskemængde med kommunalbestyrelsen i spidsen. Der blev serveret forfriskninger i ventesalen, og efter adskillige skåltaler, så fortsatte toget mod Fredericia. Der var fra nu af en livlig trafik til og fra banegården på Borgvold

Skepsis
Ikke alle var lige begejstrede for de nye fagre, jernbanetider. Vejles vognsmandslaug forudså sin snarlige ruin, fordi jernbanen gjorde deres gamle monopol på dagsvognskørsel næsten værdiløst. Smedene var heller ikke begejstrede. De forudså, at jernbanen måtte medføre en nedgang i skoningen af heste og reparationer på vogne.

Udbyggelse af jernbanenettet
Anlæggelsen af den østjyske længdebane fra Fredericia til Århus gennem Vejle blev fulgt op med banen Vejle-Give-Herning i 1894, der gav en nem kontakt mellem det indre af Jylland og havnen i Vejle. Banen Vejle-Vandel blev anlagt i 1897, og den blev i 1914 ført videre til Grindsted. Den havde under krigen stor betydning for transporterne af brunkul. Jernbanen blev nedlagt igen i 1957.