Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Vejle og Omegns Andels-Svineslagteri, TULIPIntroDet blev oprettet i 1910, og produktion lå indtil 1990 i Havnegade.IndustriEn gruppe landmænd købte Vejle Amts Svineslagteri i Havnegade 1909 og den 1. januar 1910 begyndte andelssvineslagteriet sine slagtninger. Fra begyndelsen var der 2.251 andelshavere. Perioden fra begyndelsen i 1910 til 1940 var præget af en del svingninger. Efter at slagteriet var kommet sig oven på 1. verdenskrigs vanskeligheder, fik det en rigtig god fremgangsperiode i 1920’erne. Omsætningen steg og antallet af slagtninger røg så meget i vejret, at det var nødvendigt med udvidelser. I 1930’erne led slagteriet naturligvis stærkt under krisen. Afsætningspriserne faldt, der var importrestriktioner på hovedmarkedet England og i Danmark var der produktionsregulering ved hjælp af svinekort. Mod slutningen af 30’erne begyndte priserne at blive bedre igen og antallet af slagtninger begyndte atter at stige.
I 1950’erne blev næringsmiddelindustrien den største industrigren i Vejle - ikke mindst pga. Vejle og Omegns Andels-Svineslagteri. Slagteriet satsede i høj grad på konserves og der blev i 1960 eksporteret til ikke færre end 100 lande. Et betydeligt nybyggeri havde desuden fundet sted i løbet af 1950’erne. Man begyndte i 1960’erne gradvist at markedsføre firmaets produkter under navnet ’Tulip’ og officielt blev navnet indført på en generalforsamling i 1967.
I 1971 skete der en fusion mellem slagterierne i Horsens, Odder, Hammel, Grindsted og Vejle under navnet Tulip Slagterierne A.m.b.a. I 1974 kom der et nyt baconsliceri i Sjællandsgade og fremgang gennem 1970’erne og 80’erne. I 1985 stod Tulip for 20% af alle svineslagtninger i Danmark og 11% af kreaturslagtningerne. Dermed var selskabet landets største og et af de absolut førende i Europa. Langt den største del af produktionen gik til eksport. Yderligere fusioner i 1985-86, dels med Expo-Fyn og dels Danish Crown Slagterierne. Det betød en samlet omsætning på 6,5 mia. kr. og i alt ca. 5.400 ansatte. Tulip var nu Europas største slagterivirksomhed. Farsvarefabrikken Tulip Nord blev oprettet og produktionen indledt 1988.
1990 blev aktieselskabet Tulip International stiftet, mens en sammenslutning af Tulip A.m.b.a., Østjyske Slagterier og Wenbo under navnet Danish Crown A.m.b.a. fortsatte som andelsselskab. Aktiviteten i Vejle var efterhånden begrænset. En brand i Havnegade 1990 medførte, at Tulip helt flyttede væk herfra, mens farsvarefabrikken fortsat eksisterer på Nørremarken.
Henvisninger:
Læs mere om Vejle og Omegns Andels-Svineslagteri på VejleWiki

Personalet opstillet foran svineslagteriets kontorbygning i 1917. Fotograf: Carl Windt

Luftfoto af Vejle og Omegns Andels-Svineslagteri, 1948. Den forreste bygning rummer pølsemageriet, bagved den ligger stalde og svineslagteri.

To slagteriarbejdere i gang ved forskærerbukken på Vejle og Omegns Andels-Svineslagteri, 1959

TULIP-slagteriets bygninger ved Havnegade i 1950'erne. Fotograf: Oskar Jensen

Baconsliceriet på TULIP o. 1985. Sliceriet var blevet opført ved havnen o. 1960 og var genstand for stadige udvidelser.

Nedrivning af TULIP i Havnegade, 2001. Grunden kom herefter til at rumme Havneparken med ejerlejligheder og kontorer.