Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vejle Dampmølle
Intro
Vejle Vandmølle har eksisteret siden middelalderen. I 1876 blev møllen overtaget af Hans Hansen-Møller. Dampkraft i 1883 - og ny dampmølle anlagt på den østlige side af Mølleåen, Borgvold 8, i 1889. 1918 flyttet til Sydkajen på Vejle Havn.

Industri
Vejle Vandmølle er første gang nævnt i kilderne i 1339, men har eksisteret adskillige år inden. Møllen, der blev anvendt af købstadens borgere og omegnens bønder, overgik 1699 fra kronens eje til privat eje. I 1876 overtog Hans Hansen-Møller Vejle Mølle. Han ombyggede møllen, der lå på østsiden af Mølleåen, og indførte dampkraft i 1883. Produktionen af mel og gryn gik så godt, at det var nødvendigt at bygge en ny dampmølle i 1889 på den anden side af Mølleåen. Den nye mølle kunne automatisk formale 300 tønder hvede i døgnet. Den nye mølle lå ud til Mølleåen og til den anden side - ud mod banegårdspladsen - blev der 1906 opført et silopakhus. Vejle Dampmølle nedbrændte 23. november 1907, men blev opbygget på ny med endnu mere moderne teknik, hvor kornet blev bearbejdet uden at blive berørt at menneskehånd. Kraften kom nu fra en dieselmotor i stedet for dampkraften. I 1913 kunne Dansk Industriberetning meddele, at Vejle Dampmølle havde den største formaling i provinsen, nemlig 600 tønder hvede i døgnet. 1918 nedbrændte møllen igen og denne gang opgav man at genopføre møllen ved åen. I stedet blev Vejle Dampmølle flyttet til havnens sydkaj, hvor man allerede 1894 havde opført silopakhus.


Vejle Dampmølle i 1906. Dampmøllen havde bygninger på begge sidet af Mølleåen. Billedet viser den del, der lå på højre bred. Bygningen til højre er den tidligere pudder- og stivelsesfabrik. Fotograf: H. P. Jensen.


Direktør Hans Hansen Møller, Vejle Dampmølle. Portræt o. 1905. Han trådte sammen med broderen Erik ind i ledelsen i 1903, da dampmøllen, som faderen havde grundlagt i 1889, blev aktieselskab. Fotograf: H.P. Jensen


Interiør fra Vejle Dampmølle 1908. Møllen var nyopført efter en alvorlig brand i november 1907. Fotograf: H. P. Jensen


Vejle Dampmølle set fra Dæmningen/Mølleåen 1909. Den lå på Mølleåens østside på adressen Borgvold 8. Fotograf: H. P. Jensen.


Vejle Dampmølles bygning på havnens sydkaj ved indvielsen i 1960. Bygningen er set fra Pakhusgade. Fotograf: Oskar Jensen.