Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vejle Bolte- og Møtrikfabrik
Intro
Vejle Bolte- og Møtrikfabrik stiftet 1899 i Flegmade 11. I anden halvdel af 1970’erne flyttede fabrikken til Søndermarken og navnet blev Unibolt A/S.

Industri
A/S Vejle Bolte- og Møtrikfabrik stiftet 1899 i Flegmade. Bag etableringen stod bl.a. C.M. Hess fra byens store jernstøberi. I begyndelsen var det svært at få økonomi i bolteproduktionen, men fra 1907 begyndte det at gå fremad. 1920’erne var en svær periode, mens 1930’erne gav stabilitet og fremgang. Bortset fra i enkelte perioder lå arbejdsstyrken omkring 100. Perioden gennem 40’erne, 50’erne og 60’erne gik nogenlunde for Boltefabrikken, men i 1970’erne var der store vanskeligheder. Planerne om udflytning fra Flegmade til Grønlandsvej på Søndermarken blev i første omgang stillet i bero, men blev realiseret efter at NKT i 1976 købte fabrikken. I 1979 lagde NKT boltefabrikken sammen med en københavnsk fabrik og navnet blev ændret til Unibolt. Unibolt, der stadig er placeret på Grønlandsvej 187, fremstiller forskellige former for koldpressede emner: skruer, bolte, nitter, tappe, aksler mv. til industrien inden for bl.a. automobil-, landbrugs-, maskin- og byggesektoren.


Vejle Bolte- og Møtrikfabrik på Flegmade, 1907. Fotograf: H. P. Jensen.


Bolteskæreriet på Vejle Bolte- og Møtrikfabrik, 1906.


Vejle Bolte- og Møtrikfabrik havde nogle gode år med stabil fremgang i 1930'erne, og det store virksomhedskompleks fyldte sidst i årtiet godt på det ellers sparsomt bebyggede Flegmade.


Vejle Bolte- og Møtrikfabrik o. 1945


Koldpresseriet i Vejle Bolte- og Møtrikfabriks fabrikslokaler, o. 1960.


Produktionsafdeling på Vejle Bolte- og Møtrikfabrik o. 1960.


Den nye værktøjsafdeling på Vejle Bolte- og Møtrikfabrik, 1962. Hallen er nymonteret med moderne maskiner.


En ny flertrinspresse ankommer til Vejle Bolte- og Møtrikfabrik i 1967. Fotograf: Steenberg Reklamefotograf.