Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vejle
Intro
Vejle er første gang nævnt 1351 i formen Wetelene. Forleddet er mandsnavnet Witen. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 627 ha store ejerlav var i 1688 39% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store mose- og engstrækninger. På grund af den ekstensive udnyttelse takseredes Vejle i 1684 kun til 82 tdr.htk. mod 106 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. Fænomenet kan evt. stå i forbindelse med at ejerlavet allerede fra 1400-tallet husede hovedgården Vejlegård. Vejlegårds jorder er allerede i middelalderen udparcelleret i et særligt enemærke. I 1501 toges lovhævd på Vejlegårds enemærke mellem Fangel Grund og Vejle Grund. I 1664 var Vejlegård på 36 tdr. htk., og hovedgården synes udvidet flere gange. Før 1667 lagdes 2 gårde i Vejle under hovedgården og o. 1670 blev den tidligere landsbyhovedgård Vestergård (nævnt som hovedgård fra 1569 til 1594) lagt under Vejlegård. I 1806 omtales det, at byen har en stor tørvemose på 70-80 tdr. land, hvoraf hver mand årligt solgte 50-60 læs tørv til Odense. I 1664 takseredes ejerlavets skove til 80 svins olden. I 1664 omtales en teglgård. Vejle stjerneudskiftedes i 1799. Ved udskiftningen udflyttedes kun én gård, og hver gård fik derfor sin jord på 5-6 steder. Senere udflyttedes omkring 10 gårde. Godsejere og selvejere I 1351 synes en del af Vejle at have tilhørt kronen. At dømme efter de manglende skattefri ugedagstjenere i skattemandtallet 1610 har Vejlegård på dette tidspunkt ejet godt halvdelen af byens gårde. I 1664 havde Vejlegård 15 gårde og 9 huse, medens Sandholt havde 4 gårde og 1 huse. I 1791 havde Vejlegård i alt samlet 20 gårde og 38 huse. Inden 1802 var overgangen til selveje næsten gennemført, idet Vejlegård gods tidligt blev udparcelleret. Landsbyens udvikling Antallet af gårde faldt fra 24 i 1664 til 20 i 1688 i forbindelse med hovedgårdsekspansion. I forbindelse med overgangen til selveje øgedes gårdtallet markant igennem det 19. årh. Hustallet var allerede højt o. 1800 og ekspansionen i hus såvel som befolkningstal var kraftig igennem det 19. årh. I dag har Vejle udviklet sig til bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen egaliseredes mellem 1664 og 1684. Inden 1791 foretoges en ny egalisering, hvorved der blev 17 helgårde a 6-4-1 59/72 tdr. htk. samt 1 halvgård og 2 kvartgårde. )

Areal
627 ha. heraf opdyrket i 1688: 39%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Stjernefigur syd for byen - blokfigur af uregelmæssig art i den øvrige bymark.


Vejle Kirke. Billede fra DIS Danmark


Elevbillede. Vejle Skole, lærer P. Vinther i midten. Drengen lige bagved læreren er Kristen Beck.