Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vejlby
Intro
Vejlby er nævnt første gang 1295 i formen Wæthælby. Forleddet er navneordet wæthil, som betyder vadested. Byen ligger ved bunden af den tidligere havbugt Møllemade. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 736 ha. store ejerlav var i 1682 kun 40% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af skov og eng (tidligere havbugt) o. 1800. Da driftsformen i 1682 tillige var et ret ekstensivt 4-vangsbrug blev takseringen i 1684 meget lav nemlig 64 tdr. htk. mod 128 tdr. htk. i 1844 og et landgildehartkorn på 125 tdr. i 1664. Byens skove takseredes i 1664 for 86 svins olden. Sognet omtales fra 1295 til 1340 som Nybøl kirke og sogn først herefter som Vejlby sogn. I 1295 omtales imidlertid Vejlby i Nybøl sogn. Rimeligvis har kirken derfor oprindelig ligget i en udflytterbebyggelse Nybølle, hvortil Vejlby er flyttet i 1300-tallet. Denne tanke bestyrkes af en Gammelby lokalitet øst for Vejlby, der kunne minde om det oprindelige Vejlby, samt af at Vejlby-Nybøl senere fremstår som en reguleret vejforteby. Af det oprindelige større ejerlav er Røjle senere udparcelleret. Mod nord i ejerlavet opstod to enkeltgårde Brogård (nævnt fra 1606) og Munkegård (nævnt fra 1473). Munkegård fungerede i 1473-75 som sædegård for væbneren Jakob Tidemand. Vejlby udskiftedes i 1785, og siden er ca. 10 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1295 skænkede Niels Hamundsen til Husbygård (Wedellsborg) 1 gård i Vejlby til oprettelse af et alter. Skt. Hans Kloster i Odense erhvervede i 1498 gods i Vejlby af Peder Hogenskields enke fru Sidsel. Holme Kloster (senere Brahetrolleborg) havde i senmiddelalderen 3 gårde her. Hertil kommer 1 præstegård og 1 degnegård. Kirke-besiddelserne har således udgjort omtrent halvdelen af byen i senmiddelalderen, medens kronen under Hindsgavl len besad 1 enkelt selvejergård. Blandt adelsgodset kan det nævnes, at væbner Jakob Tidemand i Munkegård i 1473 solgte bl.a. en gård i Vejlby til Bent Bille. I 1664 var kronens andel i hovedsagen intakt (omend med en del forskydninger). Blandt adelen ragede den nyanlagte hovedgård Billeshave op med 10 gårde (inkl. Brogård) og 4 huse. Munkegård tilhørte da oberst Arendorf og ansattes til 16 tdr. htk. Den kom senere til kronen, der imidlertid atter afhændede den i 1718. I 1789 havde Billeshave i alt samlet 12 gårde og 16 huse med jord. I 1806 var der kun 5 fæstegårde tilbage i byen, og overgangen til selveje var stort set afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1606 til 1806 på 16, idet en række småbol (i 1664 6 bol a 1-3 tdr. htk.) dog regnes som gårde i 1664 og 1787. Frem til 1844 steg gårdtallet markant i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet ekspanderede ligeledes voldsomt i det 19. årh., ligesom befolkningsvæksten er over det normale. Gårdene var i 1684 forholdsvis små, som det er typisk for kystzonen, og af jævn størrelsesfordeling. I 1789 var byen egaliseret klassevis, idet der fandtes 9 gårde a 5 tdr. htk., 3 bol af 1-2 tdr. 9 huse af 3 skp. htk. samt 7 andre huse med jord.

Areal
736 ha heraf opdyrket 1688: 40%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1785

Udskiftningstype



DUI lejr ved Vejlby Fed. Unge mennesker og børn bærer vand.


Vejlby kirke. Billede fra DIS Danmark