Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Veflinge
Intro
Veflinge er nævnt første gang 1329 i formen Vefflenge. Veflinge kan være afledt af wilf, der betyder kastespyd. Ordet skulle her sigte til en spydlignende terrænformation. En anden mulighed er, at navnet er en afledning af wiwil, som er et dyrenavn. Efterleddet ’-inge’ er en stedbetegnelse afledt af indbygger- eller naturnavne.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 642 ha store ejerlav var i 1682 45% opdyrket, hvilket omtrent svarer til det fynske gennemsnit og stemmer overens med bebyggelsens placering på overgangen til skovbygden. Selve landsbytomten er placeret på overgangen mellem agerarealerne mod nord og skov-engsoverdrevsarealerne mod syd. I 1664 takseredes byens skove til 24 svins olden. Byen havde i 1682 treårig rotation, med 5 el. flere vange. Den takseredes i 1684 til 105 tdr. htk. og tilsvarende til 118 tdr. i 1844. Et marknavn 'Byetofte' vidner måske om forgængerens placering. I 1488 var der en tiende-strid mellem Særslev og Veflinge sogn, efter at sognegrænsen (ved Kosterslev) var blevet flyttet. Formentlig har striden forbindelse til enklaven Kosterslev Skovhaver. I 1500-1503 var der en tilsvarende strid om tienden af Havelykke mellem Veflinge og Vigerslev sogne. Mod vest har Elvedgård gjort indhug i ejerlavet i forbindelse med udvidelser af hovedgårdsmarken. Før 1637 var der da også lagt nogle bondegårde under Elvedgårds avl. Ved samme lejlighed har Elvedgård formentlig lagt beslag på en del af Vejlinge Hede og skoven mod syd. I 1664 omtales de to Hedegårde som Nygårdene på Veflinge Hede, medens Banggård omtales som et husmandssted direkte under hovedgårdstaksten. Veflinge udskiftedes i 1797, og siden er 4 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen erhvervede Skt. Knuds Kloster 8 gårde i vest af Tønne Brynske samt 1 ødegård (byggested) af Timme Gryn. To af gårdene benævnes henholdsvis Pølsegård og Havregård. I 1529 kom klostrets 8 gårde i Odense-bispens besiddelse. De 7 gårde var da egaliserede, medens de sidste var dobbelt så store. Også Skt. Hans Kloster i Odense kom i besiddelse af en ejendom i byen inden 1467 fra Knud Henriksen Gyldenstjerne til Ivernæs. Ivernæs syntes herefter at have besiddet en gård, Vestergård, og et bol i byen. Ved skiftet i 1520 fulgte bolet med Enggård (Gyldensteen) delen. Under kronlenet Rugård hørte i senmiddelalderen 4 gårde, hvoraf de 3 var selvejergårde. Med reformationen blev kronen således dominerende godsbesidder, men inden 1664 var hovedparten af kronens gods afhændet til den indensogns hovedgård Elvedgård, der i 1664 besad 12 af byens 18 gårde. I 1773 var Elvedgårds andel nået op på 15 gårde, hvoraf de 14 var egaliserede, mens Langesø da ejede en enkelt gård. Overgangen til selveje var for gårdenes vedkommende stort set afsluttet i 1844, medens Elvedgård da stadig besad 13 huse. Landsbyens udvikling Antallet af gårde daler med 3-4 fra 1572 og indtil 1664-1688, formentlig i forbindelse med Elvedgårds ovennævnte ekspansion. Gårdtallet stabiliseres herefter indtil en tidlig overgang til selveje nærmest fordobler gårdtallet. Antallet af huse er alierede meget højt i 1787, og ekspansionen fortsætter i det 19. årh. I overensstemmelse hermed er befolkningsstigningen fra 1787 til 1901 af betragtelig omfang. I det 20. årh. har bebyggelsen udviklet sig som stationsby. Gårdene var i 1688 af normal gennemsnitsstørrelse. Byen undergik en lodsejervis egalisering allerede i senmiddelalder og en ny i 1700-tallet.

Areal
642 ha heraf opdyrket 1688: 45 %

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Uregelmæssig


Stereofoto. Lindebjerg Mølle i Veflinge.


Veflinge Kirke. Billede fra DIS Danmark