Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vedby
Intro
Vedby er nævnt første gang 1387 i formen Wytby. Forleddet er with, som betyder skov. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 269 ha store ejerlav var i 1682 50% opdyrket. Den forholdsvis lave opdyrkningsgrad er i overensstemmelse med Vedbys placering på overgangen til skovbygden (jf. navnet, hvis betydning er skovby). Byen takseredes i 1688 til 66 tdr. htk. mod 57 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet 1664 påfaldende højt. Byen havde i 1682 alm. trevangsbrug. Fra det oprindelige ejerlav, der har været naturlig afgrænset til alle sider, er hovedgården Margård (nævnt 1. gang 1314) udskilt i den sydlige skovrige del. Ejendommeligt nok regnedes Margård senere til Veflinge sogn. I 1664 omtales det, at der til byen hører skov til 72 svins olden, hvoraf halvdelen er regnet under Margårds takst. O. 1800 synes Vedbys skovdel at være forsvunden. Vedby stjerneudskiftedes i 1801, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1499 ejede Margård 8 gårde (heraf de 7 egaliserede) samt et lille bol 'smørskyldshus' i Vedby. Af de resterende gårde tilhørte de 2 v. 1500 Ermegård Frillesdatter, hvis husbond Bent Bille i 1474 forlenede dem ud til velbyrdig Poul Jepsen. En tredje og sidste gård lå i 1520 til Enggård (Gyldensteen). I 1664 var Margårds andel blevet reduceret til 4 gårde foruden halvparten i 3 andre, men i løbet af det følgende århundrede samlede Margård atter gods, således at hovedgården i 1771 besad 9 egaliserede gårde samt 3 huse. Overgangen til selveje var for gårdenes vedkommende afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret fra 1511 til 1844 og stiger herefter svagt i forbindelse med overgangen til selveje. Husene spiller en forholdsvis lille rolle i byen, men antallet vokser dog i betydeligt omfang fra 1844 til 1903, ligesom befolkningstilvæksten for perioden 1787-1901 som helhed har normalt omfang. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Hovedparten af byens gårde var allerede egaliserede i 1499 og i 1700-tallet egaliseredes byen på ny.

Areal
269 ha heraf opdyrket 1688: 50 %

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Stjerne-/blokudskiftning. På grund af ejerlaugets form har en fuldt gennemført stjerneudskiftning været praktisk umulig.