Varde Bibliotek i Rådhusstræde


Varde Bibliotek. Model. Foto: Jens Anker Tvedebrink.


Varde Bibliotek. Forhal. Foto: Jens Anker Tvedebrink.


Varde Bibliotek. Set fra Slotsgade. Foto: Jens Anker Tvedebrink.


Bibliotekets indgang gennem arkaden fra Torvet. Foto: Varde Bibliotek


Biblioteksarkaden fra Torvet. Tegning: Gustav Holgersen. Varde Lokalhistoriske Arkiv


Varde Bibliotek med Vandkunsten. Rådhusstræde. Foto: Karen Riisager.

Intro

Varde Bibliotek liggger centralt i bymidten med adgang via en arkade fra Varde Torv

Biblioteksbygningen

Varde Bibliotek

Arkitekter: Herløf Thorup & Niels Grønne, 1982
Adgang fra Varde Torv gennem en arkade med brostensbelægning og skulpturer.
Bygningen er i to etager og udført i gule tegl, ligesom den nærliggende bygning, som biblioteket er sammenbygget med. Helhedsindtrykket er en harmonisk og venlig imødekommenhed, så brugerne føler sig velkomne.
Indgangsarealet med tidsskrifter og aviser er i gadeplan. Børne- og voksenafdelinger er placeret en halv etage op eller ned herfra.


Bibliotekshistorie

I bibliotekets mere end hundredårige historie har det haft mange navne:
Folkebogsamling for Varde og Omegn 1898 Biblioteket for Varde og Omegn Varde Bibliotek Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner, 1973-2005 Varde Bibliotek, 2006- Varde bibliotek havde i tredive år til huse på Lundvej og fik alvorlige pladsproblemer, da der blev dannet et biblioteksforbund mellem tre kommuner i 1973.
Planlægningen af biblioteksbygningen ved Torvet varede hen ved ti år og pladsproblemerne blev ret akutte inden den nye bygning kunne tages i brug. Som daværende biblioteksudvalgsformand udtrykte det: Så var jeg på biblioteket, men erfarede at nu kan publikum kun færdes i gåsegang, og hvis biblioteket søger nyt personale, bør de tilføje følgende kvalifikationer: slank, smidig figur, udpræget evne til at sno sig sidelæns og et ydmygt sind.
Biblioteksbygningen er hovedbibliotek for Varde kommune, for mere end et halvt hundrede tusinde indbyggere. Da bygningen blev taget i brug i 1982, var indbyggertallet kun det halve, så en udvidelse ind i nabobygningen, Det gamle Rådhus, blev en god løsning.

Kilde: Folkebogsamling for Varde og Omegn. Biblioteket for Varde og Omegn gennem 100 år. 1997.