Vang fiskerleje
Arbejdere i Vang . Stenværksejer Jacob Mogensen med stenhuggere, daglejere og søfolk foran værkets kontor.
Vang Havn. Sejlskibene afhenter brosten på kajen
Intro
Syd for Hammershus på en smal strimmel jord nær havet ligger Vang. Det er et fiskerleje, som første gang er omtalt i 1570. Man har fanget sild, torsk og laks og afsat fangsterne på Hammershus, som dog blev forladt og opgivet som øens administrative centrum sidst i 1600-tallet...
Syd for Hammershus på en smal strimmel jord nær havet ligger Vang. Det er et fiskerleje, som første gang er omtalt i 1570. Man har fanget sild, torsk og laks og afsat fangsterne på Hammershus, som dog blev forladt og opgivet som øens administrative centrum sidst i 1600-tallet.
Først i 1800-tallet var der 16 familier i Vang, som levede af fiskeri. Det var et beskedent fiskerleje - de store fiskerlejer fandt man på Bornholms østkyst. I 1870’erne byggede fiskerne et havnebassin og 20 år senere var der 21 familier i Vang. Halvdelen var beskæftiget ved fiskeri, de øvrige med småhåndværk.
''Fra fiskeri til stenbrud''
Fra 1890’erne stagnerede fiskeriet i Vang. Det skyldtes, at stenhugger Jacob Mogensen fra Rønne i 1891 købte en grund syd for fiskerlejet og fem år senere åbnede sit stenbrud. Det gav stabilt arbejde til fiskerne og indebar, at flere flyttede til. Fiskerlejet blev til en ”by” og bornholmerne kaldte den ”Klondyke”. Mogensen havde visioner. Han fik med fiskernes hjælp og med statslån udvidet havnen, og han anlagde et jernbanespor til tipvogne langs klipperne. Omkring 50 mænd var ansat: granitstens(finstens)huggere, brostenshuggere og arbejdsmænd. I 1911 solgte Mogensen bruddet, men det fortsatte med andre ejere til 1974. Ved havnen ses eksempler på de granitarbejder, der er blevet udført ved bruddet.