Vandværket i Rislev


Rislev vandværk på højen. I dag er der langt mere bevoksning på stedet, så man må helt tæt på for at se vandværket.

Intro

Vandværket i Rislev blev opført i 1907. Vandværket på Rislevvej 11 ligger flot placeret på en høj i landskabet. I dag er vandværket forsat i brug. Interesserede kan komme op på højen og se det aflåste vandværk udefra.

Vandværket på højen


Vandværket i Rislev ligger smukt på en høj i landskabet. Det har fået mange til at tro, at vandværket er placeret på en gravhøj. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Vandværket blev oprindelig placeret på en naturlig stor bakke. Da man i midten af 1960’erne begyndte at bygge en bro over jernbanen mellem Næstved og Ringsted, tog man noget af den jord, som vandværket i Rislev stod på. Jorden blev taget fra yderkanten af bakken, og på den måde blev vandværkets bakke efterhånden så lille, at den omtrent fik form som en gravhøj.


Bakken barberes


Avisen Sjællandspostens Aktuelt beskrev i 1965 byggeriet af en jernbanebro og ny vejanlæggelse ved Rislev, hvor jorden fra bakken ved Rislev vandværk blev brugt.
Behovet for en ny vej mellem Rislev og Fensmark var opstået, da DSB i 1960’erne ønskede at lukke en eksisterende jernbaneoverkørsel på strækningen mellem Næstved og Ringsted. DSB mente, at jernbaneoverkørslen ved Rislev ville blive for farlig, fordi der var sat nye højhastighedstog på strækningen.
Fensmark – Rislev Kommune var imod nedlæggelsen af jernbaneoverkørslen, fordi Kommunen med borgmester Carl Louis Hansen i spidsen mente, at det ville betyde en forringelse af transporttiden mellem byerne Rislev og Fensmark, der blandt andet havde præstefællesskab.
Løsningen på problemet med den nedlagte jernbaneoverskæring blev at anlægge en ny vej samt en bro over jernbanen. Det blev et omfattende projekt, der krævede godt 40.000 kubikmeter opfyld af jord, hvilket svarede til 10.000 af datidens mindre lastvogne med opfyld.
Anlæggelsen af den nye vej og bro kom til at koste 1,2 millioner kroner, og regningen blev delt mellem Fensmark – Rislev Kommune og DSB. At ikke alle borgere var tilfredse med prisen på den nye vej og bro kan ses i Næstved Tidende august 1965, hvor en af de lokale omtaler projektet som ”Hul i hovedet”.


Et nyt vandværk


I 1908 skrev Fensmark Rislev Sogneråd til Præstø Amt for at anmode om at blive interessent i det nyopførte vandværk for byerne Rislev og Køberup. Ved at indtræde som interessent ville Fensmark Rislev Sogneråd forpligte sig til at betale en årlig afgift på 40 kroner. Fensmark Rislev Sogneråd skulle også stå som garant for, at banken fik rettidige afbetalinger på lånet til vandværket.
Til gengæld fik Sognerådet lovning på at få indlagt vand i den kommunale skole i Rislev. Der ville også blive indlagt vand i lærerens bolig og i et planlagt gymnastikhus med tilhørende baderum. Den kommunale skole fik desuden en brandhane.


Vedtægter


Af Rislev Vandværks vedtægter fra 1907 fremgår det, at vandværkets primære formål var at forsyne medlemmerne af vandværket med vand til husbrug, vask, vanding af kreaturer, damptærskning og almindeligt havebrug.
Når vandværket havde lagt hoved- og biledninger ud til medlemmernes ejendomme, så var det ifølge reglementet forbudt at fjerne ledningerne. Dette gjaldt også ved husejerskifte.
I tilfælde af at et medlem ikke vedligeholdt og fornyede det, der var ham eller hende pålagt, ville regningen blive sendt til det pågældende medlem.