Vandmøllen i Den Fynske Landsby


Davinde Vandmølle i Den Fynske Landsby, efterår


Davinde Vandmølles stuehus.


Bagsiden af Davinde Vandmølles stuehus med møllehjulet.


Vinter ved Davinde vandmølle i Den Fynske Landsby.


Vinterbillede fra davinde vandmølle i Den Fynske Landsby


Davinde Vandmølle i Davinde, før nedtagning og flytning til Den Fynske Landsby.


Davinde Vandmølle efter genopførelse i Den Fynske landsby.

Intro

Vandmøllegården fra Davinde (hus nr. 1) er en repræsentant for mellem 200 og 300 vandmøller, der gennem tiden har været på Fyn. Møllen fortæller om en tid, hvor vand og vind udgjorde de væsentligste kraftformer.

Davinde Vandmølle var ejet af herregården [https://historiskatlas.dk/Sanderumgård_(30) Sanderumgård] fra 1585, til den i 1829 blev købt til selveje af den hidtidige fæster. De folk, der boede på Davinde Vandmølle, var velhavende. Indtægterne kom fra mølleriet, hvor enhver, der skulle have korn malet til mel, betalte en fast del (1/18) af kornet i afgift til mølleren. Peter Brochmann, der var fæster på Vandmøllegården fra 1735, var rig nok til at oprette et legat på 125 rigsdaler, af hvilket renterne hvert år til jul og påske skulle gives til fem fattige i sognet. Og da hans barnebarn, Marie Cathrine Jacobsdatter, skulle giftes i 1800, var der råd til at holde bryllup med 100 gæster på vandmøllen samt til en betydelig medgift. De gode tider fortsatte under den første selvejermøller Johan Petersen, der påbegyndte den store ombygning, men fra 1890’erne blev det nedgangstider. Den fri møllenæring medførte større konkurrence, og ’Kornsalgstiden’ afløstes efterhånden af andelstidens fokus på husdyrbrug. Begge dele kan have påvirket mølleforretningen. Davinde Vandmølle havde seks forskellige ejere i perioden 1892-1942 – et tegn på, at det var svært at få det til at løbe rundt. ''Folketællinger'' 1787 Jacob Brochmand, 49 år, gift, husmand og møller Ane Andersdatter, 26 år, gift, hans kone Maria Cathrine Jacobsdatter, 6 år, ugift, deres datter Johanne Jo?datter, 19 år, ugift, tjenestepige 1801 Jacob Petersen Brochmand, 62 år, gift, Mand, Møller, Bonde Ane Andersdatter, 39 år, gift, hans kone Mette Brochmand, 10 år, ugift, deres barn Peter Brochmand, 7 år, ugift, deres barn Susanne Brochmand, 5 år, ugift, deres barn 1834 Johan Petersen, 38 år, gift, møller Karen Andersdatter, 33 år, gift, hans kone Jacob Johansen, 14 år, ugift, deres barn Anders Johansen, 12 år, ugift, deres barn Anne Johansdatter, 9 år, ugift, deres barn Peter Johansen, 7 år, ugift, deres barn Cornelius Johansen, 2 år, ugift, deres barn Knud Jensen, 37 år, ugift, tjenestekarl Anne Pedersdatter, 33 år, ugift, tjenestepige 1840 Johan Petersen, 44 år, gift, mølleeier Karen Andersdatter, 39 år, gift, hans kone Jacob Johansen, 20 år, ugift, barn Anders Johansen, 18 år, ugift, barn Peter Johansen, 13 år, ugift, barn Cornelius Johansen, 8 år, ugift, barn Hans Johansen, 4 år, ugift, barn Anne Johansdatter, 15 år, ugift, barn 1845 Johan Petersen, 48 år, gift, møller Karen Andersdatter, 44 år, gift, hans kone Jacob Johansen, 24 år, ugift, deres børn Anne Johansen, 19 år, ugift, deres børn Peter Johansen, 17 år, ugift, deres børn Cornelius Johansen, 10 år, ugift, deres børn Hans Johansen, 8 år, ugift, deres børn Karen Johansen , 4 år, ugift, deres børn Johanne Johansen, 1 år, ugift, deres børn 1850 Søren Jørgensen, 55 år, gift, huusfader, møller Karen Hansdatter, 28 år, gift, hans kone Hans Christian Sørensen, 5 år, ugift, deres søn Jens J. Sørensen, 2 år, ugift, deres søn Lars Hendriksen, 40 år, ugift, Tjenestekarl Anne Cat. Pedersdatter, 23 år, ugift, Tjenestepige Sine Nielsen, 26 år, ugift, Tjenestepige 1855 Søren Jørgensen, 62 år, gift, huusfader, møller Karen Hansdatter, 32 år, gift, hans kone Hans Christian Sørensen, 10 år, ugift, barn Jens Jørgen Sørensen, 7 år, ugift, barn Niels Peter Sørensen, 4 år, ugift, barn Rasmus Sørensen, 2 år, ugift, barn Udøbt , under 1 år, ugift, barn Mads Hansen, 28 år, ugift, tjenestefolk Anne Marie Christensen, 19 år, ugift, tjenestefolk 1860 Søren Jørgensen, 67 år, gift, huusfader, møller Karen Hansdatter, 37 år, gift, hans kone Hans Christian Sørensen, 15 år, ugift, deres børn Jens Jørgen Sørensen, 12 år, ugift, deres børn Niels Peter Sørensen, 10 år, ugift, deres børn Rasmus Sørensen, 8 år, ugift, deres børn Marie Kirstine Sørensen, 6 år, ugift, deres børn Carl Christian Sørensen, 3 år, ugift, deres børn Anders Nielsen, 26 år, ugift, møllersvend Petrine Nielsen, 25 år, ugift, tjenestepige 1870 Ole Jensen Damgaard, 32 år, gift, husfader, møller Karen Hansdatter, 46 år, gift, husmoder Marie Kirstine Sørensen, 15 år, ugift, deres børn Carl Christian Sørensen, 12 år, ugift, deres børn Anders Christian Knudsen, 27 år, ugift, møllerforpagter Andreas Madsen, 29 år, ugift, møllesvend 1880 Peder Madsen, 29 år, gift, husfader, forpagter Magdalene Kirstine Petersen, 25 år, gift, hans kone Peder Nielsen, 45 år, ugift, tjenestefolk Dorthea Rasmussen, 19 år, ugift, tjenestefolk Anna Kirstine Madsen, 2 år, ugift, deres datter 1890 Erik Otto Petersen, 36 år, gift, husfader, møller Agnete Emilie Hekkeby, 23 år, gift, husmoder Agnes Hekkeby, under 1 år, ugift, barn Petrine Pedersen, 19 år, ugift, tjenestefolk Jens Peter Pedersen, 25 år, ugift, tjenestefolk Jeppe Larsen Jeppesen, 18 år, ugift, tjenestefolk Rasmus Georg Hansen, 20 år, ugift, tjenestefolk Jens Larsen , 56 år, ugift, tjenestefolk 1901 Hans Andres Kroman Rasmussen, 1854 11/8, gift, Husfader og Møller, født i Aalsø, Randers A. Katrine Emilie f. Eriksen, 1859 8/5, gift, Husmoder, født i Herredsted, Svendborg A. Anne Sofie Margrethe Rasmussen, 1885 22/10, ugift, Barn, født i Ølst, Randers A Ramus Kristian Kroman Rasmussen, 1887 20/1, ugift, Barn, født i Herredsted, Svenborg A. Rasmus Peder Rasmussen, 1883 4/5, ugift, Tjenestetyende, født i Nørrebroby, Svendborg A.

''Byggeskik'' Vandmøllegården fra Davinde er en bindingsværksgård, og bygningerne viser, at der var et økonomisk overskud, da de blev bygget. Bindingsværket er solidt, og der har været rigeligt med træ til rådighed. De murede vægge af brændte sten repræsenterer også en vis værdi, der stemmer godt overens med, at bygningerne stammer fra ’Kornsalgstiden’, som var præget af god høst og gode kornpriser. Taget er af rør og med kragetræsrygning. ''Bygningshistorie'' Vandmøllen lå oprindeligt i Davinde. Se møllen i [https://historiskatlas.dk/Davinde_Vandmølle_(7414) dens oprindelige omgivelser.] Davinde Vandmølle kendes fra skriftlige kilder helt tilbage fra 1585. De nuværende bygninger er dog langt yngre, og en mere nøjagtig bygningshistorie kendes først fra 1800, hvorfra den første brandtaksation er bevaret. I 1800 omtales en vandmøllegård, bestående af fire længer. Stuehuset indeholdt på dette tidspunkt to stuer, tre kældre, bryggers og møllehus og havde desuden en bageovn og to skorstene. Dette bygningskompleks blev fuldstændig fornyet i årene 1832-60. Først byggedes nyt mølleri, og i 1841 kom et nyt stuehus til. Det var i to etager med storstue, gæstekammer, dagligstue, spisekammer, pigekammer og forstue med bræddegulv og køkken med murstensgulv. I underetagen var der bryggers med ovn, ølkammer og pakhus. Siden blev også de resterende længer ny- og ombygget, og i 1860 stod en helt ny møllegård færdig. I 1887 opførte møller Erik Otto Petersen en lille vindmølle ved siden af vandmøllen. Tilsyneladende var kundegrundlaget dog ikke stort nok, for allerede før 1920 blev vindmøllen revet ned igen. ''Mølleteknik'' Mølleværket er indrettet i mølleriets kælder. Det havde oprindelig rugkværn, grynkværn og skalkværn og blev få år efter opførelsen udvidet med en sigtekværn. Værket blev drevet af et overfaldshjul på 6 alen (ca. 3,75 m). Davinde Vandmølle var en såkaldt græsmølle. Vandstanden i mølledammen, der fik tilført vand fra bybækken, var om sommeren så lav, at dammen fungerede som græsning for landsbyens dyr.

Davinde Vandmøllen lå oprindelig i landsbyen Davinde sydøst for Odense. I perioden fra 1500 til 1900 bestod landsbyen af ca. 17 gårde og hertil et stigende antal huse. I 1903 var der således 17 gårde og 54 huse i Davinde. Naboherregården Sanderumgård ejede i midten af 1600-tallet hele landsbyen, men i 1844 var alle gårdene overgået til selveje, mens 15 huse endnu var fæstehuse. Davinde udviklede sig i takt med andelstiden og fik i 1893 forsamlingshus, i 1890’erne telefoncentral og i 1900 en købmandshandel. I 1943 blev vandmøllen flyttet til Den Fynske Landsby. Læs mere om [https://historiskatlas.dk/Davinde_(205) landsbyen Davinde].

Den Fynske Landsbys haver Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.
Humlehaven
Til højre for porten på vej ind i Vandmøllen fra Davinde finder man humlehaven, hvor humlen snor sig op ad de høje stager.
Humlehaven var den del af haven, hvor humlen blev dyrket. Humlen var uundværlig i husholdningen på grund af dens funktion som smags- og holdbarhedstilsætning til det øl, der blev brygget på enhver gård indtil anden halvdel af 1800-tallet. Øl var den daglige drik på landet i 1800-tallet. Mange steder var vandet af dårlig kvalitet, måske fordi man hentede det i den nærliggende bæk, eller fordi gårdens pumpe var placeret ikke langt fra møddingen. I hvert fald var der behov for at rense vandet, før det blev drukket – og ølbrygningen var en sådan renseproces.
Man har dyrket humle i Danmark langt tilbage i tiden, formentlig fra 1100-tallet. Og både konger og andre autoriteter har gennem århundrederne på forskellig vis søgt at øge humledyrkningens omfang, så man ikke behøvede importere så meget fra Tyskland. Men den tyske humle var bedst. så den hjemmedyrkede danske humle benyttedes kun, hvis man ikke havde råd til andet.
I 1800-tallet – og i århundrederne før – var Fyn (og særligt Nordvestfyn) landets vigtigste humleegn, og der hørte en humlehave til næsten enhver landejendom. Den fynske humle blev af humlekræmmere bragt omkring til stort set hele Danmark, hvor den blev købt af gårdmandskoner, der ikke selv havde humle nok til gårdens forbrug af øl.
Humlens bearbejdning Humleplanterne groede op ad lange stager, der helst skulle være af elletræ, men i realiteten har man formentlig brugt, hvad man havde ved hånden. I træfattige egne brugte man dog ofte i stedet at lade humlerankerne gro ad halmsimer, som hang fra en stage (dette kan du se ved bolstedet fra Melby, hus nr. 10).
I midten af september, når humlekopperne er modne, skal humlen høstes. Det var et stort arbejde, og alle måtte hjælpe til. Selv børnene kunne få fri fra skole for at hjælpe med humlehøsten. Når kopperne var plukket blev de tørret, pakket og solgt – eller gemt til brug ved ølbrygningen.

Læs mere om humlehaver på Odense Bys Museers hjemmeside.

Bigårde Ved vandmøllen fra Davinde og ved Fjelstedgården bor Den Fynske Landsbys bier. Bag Fjelstedgårdens vestlænge findes to bikuber, som de kunne se ud i begyndelsen af 1800-tallet og bag Vandmøllens humlehaver står bistaderne, der er de mere moderne biboliger, der vandt frem i slutningen af 1800-tallet.
Bihold har været udbredt på landet langt tilbage i tiden – de tidligste efterretninger om bier kender vi fra landskabslovene fra 1200-tallet, hvor der findes en række regler blandt andet vedr. indfangning af bier. I 1800-tallet var bihol ved gårdene fortsat meget udbredt, selvom det nævnes som værende i aftagende fra midten af århundredet. Biernes honning var det eneste sødemiddel til madlavning indtil sukkeret blev hvermandseje og bivoksen blev blandt andet benyttet til vokslys.
Den Fynske Landsbys bier varetages af de frivillige biholdere, som er en del af Levende Historie.