Vandmøllen i Den Fynske Landsby


Davinde Vandmølle i Den Fynske Landsby, efterår


Davinde Vandmølles stuehus.


Bagsiden af Davinde Vandmølles stuehus med møllehjulet.


Vinter ved Davinde vandmølle i Den Fynske Landsby.


Vinterbillede fra davinde vandmølle i Den Fynske Landsby


Davinde Vandmølle i Davinde, før nedtagning og flytning til Den Fynske Landsby.


Davinde Vandmølle efter genopførelse i Den Fynske landsby.

Intro

Vandmøllegården fra Davinde (hus nr. 1) er en repræsentant for mellem 200 og 300 vandmøller, der gennem tiden har været på Fyn. Møllen fortæller om en tid, hvor vand og vind udgjorde de væsentligste kraftformer.

Folkene på vandmøllen

Davinde Vandmølle var ejet af herregården Sanderumgård fra 1585, til den i 1829 blev købt til selveje af den hidtidige fæster.
De folk, der boede på Davinde Vandmølle, var velhavende. Indtægterne kom fra mølleriet, hvor enhver, der skulle have korn malet til mel, betalte en fast del (1/18) af kornet i afgift til mølleren. Peter Brochmann, der var fæster på Vandmøllegården fra 1735, var rig nok til at oprette et legat på 125 rigsdaler, af hvilket renterne hvert år til jul og påske skulle gives til fem fattige i sognet. Og da hans barnebarn, Marie Cathrine Jacobsdatter, skulle giftes i 1800, var der råd til at holde bryllup med 100 gæster på vandmøllen samt til en betydelig medgift.
De gode tider fortsatte under den første selvejermøller Johan Petersen, der påbegyndte den store ombygning, men fra 1890’erne blev det nedgangstider. Den fri møllenæring medførte større konkurrence, og ’Kornsalgstiden’ afløstes efterhånden af andelstidens fokus på husdyrbrug. Begge dele kan have påvirket mølleforretningen. Davinde Vandmølle havde seks forskellige ejere i perioden 1892-1942 – et tegn på, at det var svært at få det til at løbe rundt.

Folketællinger
1787
Jacob Brochmand, 49 år, gift, husmand og møller
Ane Andersdatter, 26 år, gift, hans kone
Maria Cathrine Jacobsdatter, 6 år, ugift, deres datter
Johanne Jo?datter, 19 år, ugift, tjenestepige

1801
Jacob Petersen Brochmand, 62 år, gift, Mand, Møller, Bonde
Ane Andersdatter, 39 år, gift, hans kone
Mette Brochmand, 10 år, ugift, deres barn
Peter Brochmand, 7 år, ugift, deres barn
Susanne Brochmand, 5 år, ugift, deres barn

1834
Johan Petersen, 38 år, gift, møller
Karen Andersdatter, 33 år, gift, hans kone
Jacob Johansen, 14 år, ugift, deres barn
Anders Johansen, 12 år, ugift, deres barn
Anne Johansdatter, 9 år, ugift, deres barn
Peter Johansen, 7 år, ugift, deres barn
Cornelius Johansen, 2 år, ugift, deres barn
Knud Jensen, 37 år, ugift, tjenestekarl
Anne Pedersdatter, 33 år, ugift, tjenestepige

1840
Johan Petersen, 44 år, gift, mølleeier
Karen Andersdatter, 39 år, gift, hans kone
Jacob Johansen, 20 år, ugift, barn
Anders Johansen, 18 år, ugift, barn
Peter Johansen, 13 år, ugift, barn
Cornelius Johansen, 8 år, ugift, barn
Hans Johansen, 4 år, ugift, barn
Anne Johansdatter, 15 år, ugift, barn

1845
Johan Petersen, 48 år, gift, møller
Karen Andersdatter, 44 år, gift, hans kone
Jacob Johansen, 24 år, ugift, deres børn
Anne Johansen, 19 år, ugift, deres børn
Peter Johansen, 17 år, ugift, deres børn
Cornelius Johansen, 10 år, ugift, deres børn
Hans Johansen, 8 år, ugift, deres børn
Karen Johansen , 4 år, ugift, deres børn
Johanne Johansen, 1 år, ugift, deres børn

1850
Søren Jørgensen, 55 år, gift, huusfader, møller
Karen Hansdatter, 28 år, gift, hans kone
Hans Christian Sørensen, 5 år, ugift, deres søn
Jens J. Sørensen, 2 år, ugift, deres søn
Lars Hendriksen, 40 år, ugift, Tjenestekarl
Anne Cat. Pedersdatter, 23 år, ugift, Tjenestepige
Sine Nielsen, 26 år, ugift, Tjenestepige

1855
Søren Jørgensen, 62 år, gift, huusfader, møller
Karen Hansdatter, 32 år, gift, hans kone
Hans Christian Sørensen, 10 år, ugift, barn
Jens Jørgen Sørensen, 7 år, ugift, barn
Niels Peter Sørensen, 4 år, ugift, barn
Rasmus Sørensen, 2 år, ugift, barn
Udøbt , under 1 år, ugift, barn
Mads Hansen, 28 år, ugift, tjenestefolk
Anne Marie Christensen, 19 år, ugift, tjenestefolk

1860
Søren Jørgensen, 67 år, gift, huusfader, møller
Karen Hansdatter, 37 år, gift, hans kone
Hans Christian Sørensen, 15 år, ugift, deres børn
Jens Jørgen Sørensen, 12 år, ugift, deres børn
Niels Peter Sørensen, 10 år, ugift, deres børn
Rasmus Sørensen, 8 år, ugift, deres børn
Marie Kirstine Sørensen, 6 år, ugift, deres børn
Carl Christian Sørensen, 3 år, ugift, deres børn
Anders Nielsen, 26 år, ugift, møllersvend
Petrine Nielsen, 25 år, ugift, tjenestepige

1870
Ole Jensen Damgaard, 32 år, gift, husfader, møller
Karen Hansdatter, 46 år, gift, husmoder
Marie Kirstine Sørensen, 15 år, ugift, deres børn
Carl Christian Sørensen, 12 år, ugift, deres børn
Anders Christian Knudsen, 27 år, ugift, møllerforpagter
Andreas Madsen, 29 år, ugift, møllesvend

1880
Peder Madsen, 29 år, gift, husfader, forpagter
Magdalene Kirstine Petersen, 25 år, gift, hans kone
Peder Nielsen, 45 år, ugift, tjenestefolk
Dorthea Rasmussen, 19 år, ugift, tjenestefolk
Anna Kirstine Madsen, 2 år, ugift, deres datter

1890
Erik Otto Petersen, 36 år, gift, husfader, møller
Agnete Emilie Hekkeby, 23 år, gift, husmoder
Agnes Hekkeby, under 1 år, ugift, barn
Petrine Pedersen, 19 år, ugift, tjenestefolk
Jens Peter Pedersen, 25 år, ugift, tjenestefolk
Jeppe Larsen Jeppesen, 18 år, ugift, tjenestefolk
Rasmus Georg Hansen, 20 år, ugift, tjenestefolk
Jens Larsen , 56 år, ugift, tjenestefolk

1901
Hans Andres Kroman Rasmussen, 1854 11/8, gift, Husfader og Møller, født i Aalsø, Randers A. Katrine Emilie f. Eriksen, 1859 8/5, gift, Husmoder, født i Herredsted, Svendborg A.
Anne Sofie Margrethe Rasmussen, 1885 22/10, ugift, Barn, født i Ølst, Randers A
Ramus Kristian Kroman Rasmussen, 1887 20/1, ugift, Barn, født i Herredsted, Svenborg A.
Rasmus Peder Rasmussen, 1883 4/5, ugift, Tjenestetyende, født i Nørrebroby, Svendborg A.


Byggeskik og bygningshistorie

Byggeskik
Vandmøllegården fra Davinde er en bindingsværksgård, og bygningerne viser, at der var et økonomisk overskud, da de blev bygget. Bindingsværket er solidt, og der har været rigeligt med træ til rådighed. De murede vægge af brændte sten repræsenterer også en vis værdi, der stemmer godt overens med, at bygningerne stammer fra ’Kornsalgstiden’, som var præget af god høst og gode kornpriser. Taget er af rør og med kragetræsrygning.

Bygningshistorie
Vandmøllen lå oprindeligt i Davinde - se møllen i dens oprindelige omgivelser her.
Davinde Vandmølle kendes fra skriftlige kilder helt tilbage fra 1585. De nuværende bygninger er dog langt yngre, og en mere nøjagtig bygningshistorie kendes først fra 1800, hvorfra den første brandtaksation er bevaret. I 1800 omtales en vandmøllegård, bestående af fire længer. Stuehuset indeholdt på dette tidspunkt to stuer, tre kældre, bryggers og møllehus og havde desuden en bageovn og to skorstene.
Dette bygningskompleks blev fuldstændig fornyet i årene 1832-60. Først byggedes nyt mølleri, og i 1841 kom et nyt stuehus til. Det var i to etager med storstue, gæstekammer, dagligstue, spisekammer, pigekammer og forstue med bræddegulv og køkken med murstensgulv. I underetagen var der bryggers med ovn, ølkammer og pakhus. Siden blev også de resterende længer ny- og ombygget, og i 1860 stod en helt ny møllegård færdig.
I 1887 opførte møller Erik Otto Petersen en lille vindmølle ved siden af vandmøllen. Tilsyneladende var kundegrundlaget dog ikke stort nok, for allerede før 1920 blev vindmøllen revet ned igen.

Mølleteknik
Mølleværket er indrettet i mølleriets kælder. Det havde oprindelig rugkværn, grynkværn og skalkværn og blev få år efter opførelsen udvidet med en sigtekværn. Værket blev drevet af et overfaldshjul på 6 alen (ca. 3,75 m). Davinde Vandmølle var en såkaldt græsmølle. Vandstanden i mølledammen, der fik tilført vand fra bybækken, var om sommeren så lav, at dammen fungerede som græsning for landsbyens dyr.


om Davinde

Davinde Vandmøllen lå oprindelig i landsbyen Davinde sydøst for Odense.
I perioden fra 1500 til 1900 bestod landsbyen af ca. 17 gårde og hertil et stigende antal huse. I 1903 var der således 17 gårde og 54 huse i Davinde. Naboherregården Sanderumgård ejede i midten af 1600-tallet hele landsbyen, men i 1844 var alle gårdene overgået til selveje, mens 15 huse endnu var fæstehuse.
Davinde udviklede sig i takt med andelstiden og fik i 1893 forsamlingshus, i 1890’erne telefoncentral og i 1900 en købmandshandel. I 1943 blev vandmøllen flyttet til Den Fynske Landsby.

Læs mere om Davinde landsby


Haven

Den Fynske Landsbys haver Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.
Humlehaven
Til højre for porten på vej ind i Vandmøllen fra Davinde finder man humlehaven, hvor humlen snor sig op ad de høje stager.
Humlehaven var den del af haven, hvor humlen blev dyrket. Humlen var uundværlig i husholdningen på grund af dens funktion som smags- og holdbarhedstilsætning til det øl, der blev brygget på enhver gård indtil anden halvdel af 1800-tallet. Øl var den daglige drik på landet i 1800-tallet. Mange steder var vandet af dårlig kvalitet, måske fordi man hentede det i den nærliggende bæk, eller fordi gårdens pumpe var placeret ikke langt fra møddingen. I hvert fald var der behov for at rense vandet, før det blev drukket – og ølbrygningen var en sådan renseproces.
Man har dyrket humle i Danmark langt tilbage i tiden, formentlig fra 1100-tallet. Og både konger og andre autoriteter har gennem århundrederne på forskellig vis søgt at øge humledyrkningens omfang, så man ikke behøvede importere så meget fra Tyskland. Men den tyske humle var bedst. så den hjemmedyrkede danske humle benyttedes kun, hvis man ikke havde råd til andet.
I 1800-tallet – og i århundrederne før – var Fyn (og særligt Nordvestfyn) landets vigtigste humleegn, og der hørte en humlehave til næsten enhver landejendom. Den fynske humle blev af humlekræmmere bragt omkring til stort set hele Danmark, hvor den blev købt af gårdmandskoner, der ikke selv havde humle nok til gårdens forbrug af øl.
Humlens bearbejdning Humleplanterne groede op ad lange stager, der helst skulle være af elletræ, men i realiteten har man formentlig brugt, hvad man havde ved hånden. I træfattige egne brugte man dog ofte i stedet at lade humlerankerne gro ad halmsimer, som hang fra en stage (dette kan du se ved bolstedet fra Melby, hus nr. 10).
I midten af september, når humlekopperne er modne, skal humlen høstes. Det var et stort arbejde, og alle måtte hjælpe til. Selv børnene kunne få fri fra skole for at hjælpe med humlehøsten. Når kopperne var plukket blev de tørret, pakket og solgt – eller gemt til brug ved ølbrygningen.

Læs mere om humlehaver på Odense Bys Museers hjemmeside.

Bigårde Ved vandmøllen fra Davinde og ved Fjelstedgården bor Den Fynske Landsbys bier. Bag Fjelstedgårdens vestlænge findes to bikuber, som de kunne se ud i begyndelsen af 1800-tallet og bag Vandmøllens humlehaver står bistaderne, der er de mere moderne biboliger, der vandt frem i slutningen af 1800-tallet.
Bihold har været udbredt på landet langt tilbage i tiden – de tidligste efterretninger om bier kender vi fra landskabslovene fra 1200-tallet, hvor der findes en række regler blandt andet vedr. indfangning af bier. I 1800-tallet var bihol ved gårdene fortsat meget udbredt, selvom det nævnes som værende i aftagende fra midten af århundredet. Biernes honning var det eneste sødemiddel til madlavning indtil sukkeret blev hvermandseje og bivoksen blev blandt andet benyttet til vokslys.
Den Fynske Landsbys bier varetages af de frivillige biholdere, som er en del af Levende Historie.