Vallø Stift


Vallø Stift set fra Slotsgade


Vallø Stift, 2011


Vallø Slot oprettet som stift i 1738


Kong Chr. VI besøger Vallø Stift 1738


Vallø Stift efter brand 27. marts 1893


Mindesøjle for Christian greve Moltke, kurator 1893-1918


Vallø Stift, Slotsgade


Vallø Stift kirkegård


Vallø Stifts kapel


Vallø Stift


Blomsterudstilling

Intro

Vallø Stift er et renaissanceslot bygget omkr. 1250. Slottet er i 1738 omdannet til et stift med beboelse for adelige frøkener. Der er mulighed for at se den 15 ha. tilliggende park bygget i engelsk stil.

Vallø Gods blev ved et fundats udstedt på dr. Sophie Magdalenes fødselsdag 28. nov. 1737 omdannet til en stiftelse for "Gud til ære og fyrstelige, grevelige og adelige personer til hjælp som en retræte, hvor de kan dyrke Gud i stilhed og finde deres forsørgelse". Vallø Stift blev endeligt stadfæstet af kong Chr. VI den 14. maj 1738. Denne dato regnes forsat for stiftets fødselsdag.


Ifølge dr. Sophie Magdalenes fundats skulle slottet indrettes til beboelse for frøkener af fyrstelig eller adelig slægt. Efter indvielsen blev indrettet beboelse til 12 højadelige frøkener, der skulle kunne opvise mindst 16 adelige aner, hvoraf mindst 3 skulle være kongelige hofdamer. En yderligere betingelse var, at man skulle være af evangelisk-luthersk tro samt ved indskrivning at have erlagt 2.000 Rdl.


Stiftets ledelse skulle bestå af:
1 overdefektrice, som var dr. Sophie Magdalene gift med kong Chr. VI. Efter hendes død 1770 overtog dr. Caroline Mathilde denne post, som nu omdøbtes til: protektrice.
Protektrice i dag er: dr. Margrethe II.


1 abbedisse af fyrstelig slægt. Første abbedisse var prinsesse Frederikke (Fredrique) af Würtenberg- Neustadt. Abbedissetitlen blev afskaffet i 1810 ved 3. abbedisse prinsesse Sophie Magdalene af Slesvig, Holsten-Glücksburgs død.
1 dekanesse af grevelig slægt. Første dekanesse var enkegrevinde Henriette af Neuss Plauen.
Øvrig bestyrelse var:
3 provisorer (senere titel: prokurator) og som provisor udnævntes efter stiftets oprettelse:
Geheimeråd Iver Rosenkrantz af Rosenholm, geheimeråd og overhofmester Christian Frederik Raben og geheimeråd og lensgreve Johan Sigismund Schulin af Frederiksdal.


Stiftet indviedes 14. maj 1738 af kongeparret under trompetermusik samt stor pomp og pragt. Abbedissen modtog efter at have bekræftet at ville passe stiftet til kongens fulde tilfredshed fundatsen, et rødt ordensbånd med kors, en forgyldt nøgle samt abbedisse-staven. Herefter uddeltes til dekanessen og stiftsdamerne deres statutter og ordener.


Stiftsdamerne oppebar foruden en gratis lejlighed og brændsel en fast årlig ydelse.
Abbedissen oppebar 1.000 Rdl., dekanessen 600 Rdl., tidligere hofdamer 400 Rdl. og øvrige stiftsdamer 300 Rdl.


Stiftets frøkener skulle forblive ugifte, så ved et evt. ægteskab måtte stiftet fraflyttes.

Ved en senere fundatsændring blev givet mulighed for at en stiftsfrøken kunne indgå ægteskab. Hun kunne nu også bo på stiftet sammen med sin ægtemand, men måtte aflevere det ved 1. lejemål modtagne særlige orden og ordensbånd.


Dekanesse fra år 2009 er: Marianne Elisabeth Bardenfleth.


Ved en fundatsændring i 2003 blev det muligt for ikke-adelige at opnå botilladelse.


Ved Vallø Stift er et 16 Ha stort parkanlæg i engelsk stil med sjældne plantesorter. Parken består således af vandfyldte damme omgivet af sjældne gamle træer og buske samt græsareal. Øst for stiftet er rejst en mindeobelisk for dets kurator Christian greve Moltke. I parken findes yderligere en mindehøj for grevens broder Frederik Georg Julius Moltke.


I perioden 1960-65 var en stor del af Vallø Stifts park anlagt med bede af løgplanter.


I forbindelse med parken anlagdes i 1763 en mindre kirkegård for stiftets ansatte og beboere.


Der er gratis adgang til parken.


Vallø Stift driver et landbrugsareal på ca. 1.300 Ha med en intensiv drift af korn, raps, roer. Endvidere findes græsarealer med større fåreflokke.


Desuden har stiftet en stor ægproduktion på op til 4. mill. æg/år.


En del af stiftets jord er dækket af ca. 2.900 Ha. løv- og granskov, der anvendes til juletræ- og brændselproduktion samt jagtudlejning.Ved Vallø Slots parkeringsplads er oprettet en gratis hundeskov. Hundeejeren kan gå i skoven med max. 2 løse hunde, såfremt han har fuld kontrol over disse.


Stiftet har endvidere 130 udlejningsejendomme, hvor en stor del del af disse er let genkendelige på deres gule kalkede ydervægge samt høje tagrejsning.


Vallø Camping drives ligeledes af Vallø Stift med ialt 435 enheder.


I 1718 lod kong Fr. IV en mindre køkkenfløj af Vallø Slots nordre del nedrive for senere her at indrette en stiftskirke for sin hustru Anna Sophie Rewentlow.


Ved oprettelse af Vallø Stift i 1738 ansatte dr. Sophie Magdalene en tysk stiftspræst, der også skulle betjene kirkerne i Valløby og St. Tårnby. Ca. 20 år efter blev besluttet, at præsten nu blot skulle betjene stiftets beboere og personale - lidt under 100 sjæle.


I forbindelse med dette indrettedes i udkanten af slotsparken en kirkegård, som første gang blev taget i brug den 7.marts 1764. Stiftets damer blev fortsat stedet til hvile ved Valløby kirke. Efterhånden blev Valløby kirkes kapel dog for lille, hvorfor man fra 1806 overgik til at begrave også stiftets adelsfrøkener på stiftets nyanlagte gravplads.


Omkring kirkegårdspladsen byggedes en ca. 2,5 m høj stenmur med en smedejernslåge. I sidste halvdel af 1800-tallet opførtes et mindre kapel. Den lille kirkegård blev efterhånden benyttet i mindre grad, hvorfor den i 1980'erne henlå i lidt uplejet stand. Der blev derfor besluttet af foretage en kraftig sanering og den bruges i dag som urnegravplads for stiftets beboere og personale.