Valløby Kirke


Valløby Kirke


Valløby Kirke


Valløby Kirke, ca. 1930


Valløby Kirke


Valløby Kirke, krypten


Valløby Kirke

Intro

Valløby Kirke var oprindeligt Vallø Stifts kirke. Kirken er bygget omkr. 1080.

Valløby Kirke

Valløby Kirke bærer tydeligt præg af Vallø Slotejeres interesse i kirken samt for at markere sit eftermæle gennem denne. Kirken var også ejet af Vallø Stift indtil 1979, hvor den overgik til selveje.
Adskillige af stiftets beboere er begravet her. Også Fr. IV's dødfødte eller tidligt afdøde 8 børn med sin 2. hustru dr. Anne Sophie Rewentlow er gravsat her.


Ejeren af Valløgård (nuv. Vallø Stift) er formentlig bygherren til den første Valløby Kirke. Kirken, som blev bygget i kridtsten, er opført omkr. 1080-1175. Gennem senere tilbygninger er tilføjet tårn, våbenhus, sakristi og en krypt. Kirken fremstår i dag i delvis kridtsten og røde munkesten.


I 1400-tallet forlænges kirken mod vest og der indsættes hvælvinger i skibet. Mulige kirkebyggere kan være:
Oluf Axelsen Thott til Vallø som skænker altertavlen i skibets nordvæg.
Birgitte Olufsdatter Thott g.m. Niels Eriksen Rosenkrantz til Vallø som bygger våbenhus og tårn.
Ida Lange af slægten Munk g.m. Oluf Rosenkrantz bygger kirkens murværk.
Birgitte Rosenkrantz g.m. Peter Bille til Vallø udbygger tårnet samt et bredt kor med en underliggende krypt og afsluttende med en renæssancegavl. Hun bygger endvidere et sakristi samt skænker kirken kostbart inventar.
Christen Skeel til Vallø skænker en kirkeklokke.
Otte Christensen Skeel til Vallø skænker en altertavle og ændrer en del af Birgitte Rosenkrantz's inventar.


Kirken er kun åben i forbindelse med kirkelige handlinger, men forevisning kan ske ved henvendelse til kirkens personale.


Kirkens skib

Kirkens indre bærer tydeligt præ af de forskellige byggefaser igennem middelalderen og renæssancen. Man får her en fornemmelse af adelens rigdom og trang til pragtudfoldelse samt deres standsfølelse og -stolthed.


Våbenhuset rummer en smuk præstetavle med en ikke helt almindelig baggrund. Præstetavlen er skænket 1959 af efterkommere til sognepræst Ole Sadolin. Hans sønnesøn tegneren Ebbe Sadolin står tavlens kunstneriske udførsel.


Skibets bænkerækker er præget af adelige våbenskjold. Mellem kor og skib blev i 1591 opstillet et korgitter af drejede balustre, som ind mod midten ender i fritstående søjler. Disse søjler flankeredes oprindeligt af to store dobbeltdøre, som dog af hensyn til udsynet mod koret blev fjernet omkr. 1680.
Over korgitteret var anbragt et pulpitur med 16 udskårne adelsvåben fra Peter Bille og Birgitte Rosenkrantz's aner. På bagsiden af pulpituret var 16 udskårne buer med 16 malede adelsvåben fra Bigitte Rosenkrantz's slægt. Disse er senere flyttet til vestgavlen.


Forrest i skibet blev ved stiftskirkens opløsning i begyndelsen af 1900-tallet indført en reserveret plads til stiftets adelige damer. Først da kirken overgik til selveje i 1979 forsvandt denne ordning. De 2 første herskabsstole er udført i typisk højrenæssancestil med indlægning af andre træsorter samt udsmykning med bl.a. englehoveder over mandlige og kvindelige hermer placeret over løvemasker. Ud mod midtergangen under våbenmærker står Peter Bille og Birgitte Rosenkrantz's navne. De 2 næste stole har felter med grene voksende op af vaser og våbenmærker. De henviser til Oluf Rosensparre og Elisabeth Gyldenstjerne til Vallø. Den 3. stolerække er almindelige stole - en kopi af "Køge-stole" fra ca. 1530.


På skibets nordvæg ses en trefløjede altertavle fra ca. 1435 skænket af Oluf Axelsen Thott til Vallø.
Når altertavlen er lukket ses til venstre apostlen Andreas med det skæve kors, han led martyrdøden på - Andreaskorset. Til højre står broderen apostlen Peter med nøglen til Himmerige.




Kirkens kor

På korets østside er opsat en ligsten af gotlandsk kalksten. Foroven er 6 anevåben med slægtsnavne. I midten under en bue står Oluf Rosenkrantz og hustru Ida Lange samt to af deres børn.


På nordvæggen findes et 3-delt epitafium, hvor midterstykket forestiller en fornem kvinde med kjole og tredobbelt halskæde. Under hendes fødder er en indskrift, der dels fortæller, at Karen Rosenkrantz ligger begravet her, dels at Peter Bille og Birgitte Rosenkrantz har bekostet dette arbejde.


Maleriet på korets sydvæg forestiller Skeel'ernes stamtræ fra far til søn med våbenskjolde og navne.


Mod nordmuren står et middelalderligt egetræsskab, som igennem tiden har haft en noget omflakkende tilværelse. I 1859 blev skabet fjernet p.g.a. svamp i gulvet for ca. 100 år senere at blive fundet af en antikvitetshandler adskilt i 2 dele og indemuret i et hus i Valløby. Skabene blev igen sammenføjede og i 1980 skænket til kirken.


Gravkælderen

Ad en snæver trappe ved sydsiden af alteret er nedgangen til krypten. Til højre for trappen står Peter Bille og Birgitte Rosenkrantz's kister og til venstre Ida Lange og Oluf Rosenkrantz's. Resten af de 17 kister, hvoraf flere er barnekister, er hovedsalig fra Skeel familien.


De 3 små kister indeholder formentlig kong Fr. IV og 2. hustru dr. Anne Sophie Rewentlows børn.


I 1877 blev 14 kister, som hidtil havde stået i tårnrummet flyttet hertil og nedgangen muret til. Disse blev ca. 100 år senere flyttet til en fællesgrav på kirkegården. På en marmorplade opsat i kirkens mur er deres navne optegnede. Kisternes plader er opsat i koret.