Historisk Atlas - Vallø Slot

Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vallø Slot
Intro
Vallø Stift er et renaissanceslot bygget omkr. 1250. Slottet er i 1738 omdannet til et stift med beboelse for adelige frøkener. Der er mulighed for at se den 15 ha. tilliggende park bygget i engelsk stil.

Vallø Stift
Vallø Gods blev ved et fundats udstedt på dr. Sophie Magdalenes fødselsdag 28. nov. 1737 omdannet til en stiftelse for "Gud til ære og fyrstelige, grevelige og adelige personer til hjælp som en retræte, hvor de kan dyrke Gud i stilhed og finde deres forsørgelse". Vallø Stift blev endeligt stadfæstet af kong Chr. VI den 14. maj 1738. Denne dato regnes forsat for stiftets fødselsdag.

Ifølge dr. Sophie Magdalenes fundats skulle slottet indrettes til beboelse for frøkener af fyrstelig eller adelig slægt. Efter indvielsen blev indrettet beboelse til 12 højadelige frøkener, der skulle kunne opvise mindst 16 adelige aner, hvoraf mindst 3 skulle være kongelige hofdamer. En yderligere betingelse var, at man skulle være af evangelisk-luthersk tro samt ved indskrivning at have erlagt 2.000 Rdl.

Stiftets ledelse skulle bestå af:
1 overdefektrice, som var dr. Sophie Magdalene gift med kong Chr. VI. Efter hendes død 1770 overtog dr. Caroline Mathilde denne post, som nu omdøbtes til: protektrice.
Protektrice i dag er: dr. Margrethe II.

1 abbedisse af fyrstelig slægt. Første abbedisse var prinsesse Frederikke (Fredrique) af Würtenberg- Neustadt. Abbedissetitlen blev afskaffet i 1810 ved 3. abbedisse prinsesse Sophie Magdalene af Slesvig, Holsten-Glücksburgs død.
1 dekanesse af grevelig slægt. Første dekanesse var enkegrevinde Henriette af Neuss Plauen.
Øvrig bestyrelse var:
3 provisorer (senere titel: prokurator) og som provisor udnævntes efter stiftets oprettelse:
Geheimeråd Iver Rosenkrantz af Rosenholm, geheimeråd og overhofmester Christian Frederik Raben og geheimeråd og lensgreve Johan Sigismund Schulin af Frederiksdal.

Stiftet indviedes 14. maj 1738 af kongeparret under trompetermusik samt stor pomp og pragt. Abbedissen modtog efter at have bekræftet at ville passe stiftet til kongens fulde tilfredshed fundatsen, et rødt ordensbånd med kors, en forgyldt nøgle samt abbedisse-staven. Herefter uddeltes til dekanessen og stiftsdamerne deres statutter og ordener.

Stiftsdamerne oppebar foruden en gratis lejlighed og brændsel en fast årlig ydelse.
Abbedissen oppebar 1.000 Rdl., dekanessen 600 Rdl., tidligere hofdamer 400 Rdl. og øvrige stiftsdamer 300 Rdl.

Stiftets frøkener skulle forblive ugifte, så ved et evt. ægteskab måtte stiftet fraflyttes.

Ved en senere fundatsændring blev givet mulighed for at en stiftsfrøken kunne indgå ægteskab. Hun kunne nu også bo på stiftet sammen med sin ægtemand, men måtte aflevere det ved 1. lejemål modtagne særlige orden og ordensbånd.

Dekanesse fra år 2009 er: Marianne Elisabeth Bardenfleth.

Ved en fundatsændring i 2003 blev det muligt for ikke-adelige at opnå botilladelse.

Park
Ved Vallø Stift er et 16 Ha stort parkanlæg i engelsk stil med sjældne plantesorter. Parken består således af vandfyldte damme omgivet af sjældne gamle træer og buske samt græsareal. Øst for stiftet er rejst en mindeobelisk for dets kurator Christian greve Moltke. I parken findes yderligere en mindehøj for grevens broder Frederik Georg Julius Moltke.

I perioden 1960-65 var en stor del af Vallø Stifts park anlagt med bede af løgplanter.

I forbindelse med parken anlagdes i 1763 en mindre kirkegård for stiftets ansatte og beboere.

Der er gratis adgang til parken.

Landbrug
Vallø Stift driver et landbrugsareal på ca. 1.300 Ha med en intensiv drift af korn, raps, roer. Endvidere findes græsarealer med større fåreflokke.

Desuden har stiftet en stor ægproduktion på op til 4. mill. æg/år.

En del af stiftets jord er dækket af ca. 2.900 Ha. løv- og granskov, der anvendes til juletræ- og brændselproduktion samt jagtudlejning.Ved Vallø Slots parkeringsplads er oprettet en gratis hundeskov. Hundeejeren kan gå i skoven med max. 2 løse hunde, såfremt han har fuld kontrol over disse.

Stiftet har endvidere 130 udlejningsejendomme, hvor en stor del del af disse er let genkendelige på deres gule kalkede ydervægge samt høje tagrejsning.

Vallø Camping drives ligeledes af Vallø Stift med ialt 435 enheder.

Stiftskirke
I 1718 lod kong Fr. IV en mindre køkkenfløj af Vallø Slots nordre del nedrive for senere her at indrette en stiftskirke for sin hustru Anna Sophie Rewentlow.

Ved oprettelse af Vallø Stift i 1738 ansatte dr. Sophie Magdalene en tysk stiftspræst, der også skulle betjene kirkerne i Valløby og St. Tårnby. Ca. 20 år efter blev besluttet, at præsten nu blot skulle betjene stiftets beboere og personale - lidt under 100 sjæle.

I forbindelse med dette indrettedes i udkanten af slotsparken en kirkegård, som første gang blev taget i brug den 7.marts 1764. Stiftets damer blev fortsat stedet til hvile ved Valløby kirke. Efterhånden blev Valløby kirkes kapel dog for lille, hvorfor man fra 1806 overgik til at begrave også stiftets adelsfrøkener på stiftets nyanlagte gravplads.

Omkring kirkegårdspladsen byggedes en ca. 2,5 m høj stenmur med en smedejernslåge. I sidste halvdel af 1800-tallet opførtes et mindre kapel. Den lille kirkegård blev efterhånden benyttet i mindre grad, hvorfor den i 1980'erne henlå i lidt uplejet stand. Der blev derfor besluttet af foretage en kraftig sanering og den bruges i dag som urnegravplads for stiftets beboere og personale.

Herregården

Historiske tildragelser
Vallø Hovedgård er bygget i begyndelsen af 1200-tallet med senere til- og ombygninger. Stiftet fremstår i dag i ny klassistisk engelsk stil. Godset ejedes bl.a. af familierne Falk, Rosenkrantz, Akselsen Thott, Skeel og Christian von Plessen. Vallø gods blev i 1545 af arvemæssige årsager delt mellem søstrene Mette Rosenkrantz og Birgitte Oxe i en østre og vestre del. Østre Vallø solgtes 1616 til Ellen Marsvin, der af kong Chr. IV blev beordet til at overgive denne kongens hustru Kirsten Munk - datter af Ellen Marsvin/Ludvig Munk. Vallø slot blev år 1708 af kong Fr. IV købt for 165.000 Rdl. Hans hustru til venstre hånd Anne Sophie Rewentlow til Clausholm ved Randers beboede slottet i perioder indtil kongens død i 1730. Chr. VI arvede slottet, men var i interesseret i dette. Dr. Sofie Magdalene omdannede i 1738 slottet til et adeligt stift. Vallø Stift blev herefter udlejet som beboelse af frøkener af hertugelig eller højadelig slægt.

Bemærkninger til navnet
Herregården Vallø har igennem tiden haft navne som: Wallewa og Valløf. Navnet skulle komme af ordet val, som betyder at ligge i en dal eller af valhøje. Det er nok den første, der er den korrekte, idet stiftet er beliggende i nær tilknytning til Tryggevælde ådal.

Ejerrække
Første gang godset optræder i officielle papirer er hvor den adelige enkefru Ingegerd af Regenstein omkr. 1250 testamenterer godset til dels Sct. Clara Kloster, Roskilde dels hendes familie. 1256-1880 Eskild Krage 1280-1338 Bo Ekildsen Krage 1338-1345 Ekild Falk Krage 1345-1360 Bo Ekildsen Falk 1360-1387 Eskild Falk Krage 1387-1395 Kirsten Eversdatter Moltke gift Krage 1395-1405 Jens Ekildsen Falk 1405-1407 Birgitte Abrahamsen Baad gift Falk 1407-1409 Kirsten Jensdatter Falk gift Podebusk/Karen Jensdatter Falk gift Thott 1409-1467 Hans Henningsen Podebusk/Axel Pedersen Thott 1467-1481 Chr. I/slægten Podebusk/Anne Jensdatter Thott 1481-1511 Kong Hans/Slægten Thott 1511-1523 Chr. II/Niels Eriksen Rosenkrantz/Oluf Nielsen Rosenkrantz 1523-1545 Oluf Nielsen Rosenkrantz 1545-1554 Ida Munk Lange gift Rosenkrantz 1554-1588 Mette Olufsdatter Rosenkrantz (Vestre Vallø) gift 1) Rosensparre 2)Peder Oxe 1554-1615 Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz (Østre Vallø) gift Peder Bille 1588-1592 Oluf Stensen Rosensparre (Vestre Vallø) 1592-1602 Oluf Pedersen Bille (Østre Vallø) 1602-1612 Peder Pedersen Bille (Østre Vallø) 1612-1615 Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz gift Bille (Østre Vallø) 1615-1616 Holger Olufsen Rosenkrantz (Østre Vallø) 1616-1620 Ellen Marsvin gift Munk (Østre Vallø) 1620-1624 Kirsten Ludvigsdatter Munk gift m. Chr. IV (Østre Vallø) 1624-1639 Elisabeth Gyldenstjerne gift Rosensparre (Vestre Vallø) 1639-1651 Christian Albretsen Skeel (Vestre Vallø) 1651-1659 Christian Albretsen Skeel 1659-1695 Otto Christiansen Skeel 1695-1707 Christian Ottosen Skeel 1707-1708 Christian Sigfred von Plessen 1708-1713 kong Frederik IV 1713-1730 dronning Anne Sophie Rewentlow 1730-1737 kong Chr. VI/dr. Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach 1737 Vallø Stift Første kendte ejer er Eskild Krage d.y. adelsmand, ridder og høvedsmand for kong Kristoffer I. Godset forbliver i familien Krage, der senere tager navnet Falk, igennem ca 100 år.