Valdemarsgade


Valdemarsgade 27-31, de såkaldte "spinderihuse", set fra øst, 1988. Fotograf: E. With-Petersen.


Valdemarsgade, juli 1991. Det karakteristiske byggeri i højre side er en del af Arbejdernes Andels-Boligforenings nyopførte afd. 45 med både ungdoms- og ældreboliger. Fotograf: H. Hüttel.


Valdemarsgade 19-21, 1940'erne. Til venstre ses lidt af Johs. Tirsgaards købmandsforretning, Valdemarsgade 19. Denne bygning ejedes af grossererfirmaet Brdr. Pedersen. Naboejendommen, nr. 21, ejedes af bager E. Jacobsen.


Valdemarsgade, 2008.


Børn foran Valdemarsgade 22, o. 1920. Ejendommen husede fire familier og ejedes af arbejdsmand Marius Nissen Kjems.

Intro

Engene, Vejle jorder Gaden har navn efter kong Valdemar d. Store (1157-1182).

Valdemar d. Store er en af Danmarks navnkundigste konger. Han var søn af Knud Lavard og blev opfostret hos Asser Rig i Fjenneslev sammen med Absalon og Esbern Snare. Fra 1146 til 1157 delte han landet med sine to slægtninge Svend og Knud.

Gaden fik sit nuværende navn i 1908. den hed tidligere Kvisthusgade på grund af de karakteristiske huse med dobbeltkvist, der prægede gaden. I 1935 blev gaden optaget som kommunal gade.