Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Valdemars Slot
Intro
Hvis man anskuer Valdemars Slot som hovedgård, er den meget ældre end den fremtræder. Den har en direkte forgænger i Kærstrup, som blev anlagt som kystskovgård 1½ km sydøst for Valdemars Slot. Dér findes endnu bevaret rester af et stort voldsted. På sommerudflugten til Fyn i 1830 besøgte H.C. Andersen også øen Tåsinge, hvor han blandt andet besøgte Valdemars Slot.

H.C. Andersen
På Thorseng Selvom H.C. Andersen kun besøgte Tåsinge – eller Thorseng, som det dengang hed – en enkelt augustdag i 1830, satte oplevelsen spor i hans hukommelse og digtning i mange år derefter. I romanen ”Kun en Spillemand” fra 1837 kan man læse denne beskrivelse af den sommerfrodige ø: ”Nu toge de Aarerne ind og stege i Land paa Thorseng. Gudfaderen og Fiskerne talte hemmeligt sammen, men Christian hørte ikke hvorom. Det Fremmede, han her saae, den hele Yppighed rundt om overvældede hans Beskuen.De gik bestandigt opad mellem Huse og Haver. Frugttræerne stode betyngede med Frugt; store Støtter vare satte under de bugnende Grene. Vild Humle slyngede sig frodigt hen over Gjærderne, og dybt nedenfor en Skrænt laae et straatakt Bondehuus, hvor Humlestængerne vare saaledes stillede i en skraa Retning, at de tildeels hvilede paa Taget, hvor da Humlen, som det rigeste Viinløv, slyngede sine bladfulde Ranker og syntes at danne en Løvhytte. Udenfor hvert Huus var en Blomsterhave. Stokrosen skjød Blomst ved Blomst, med røde og gule Farver, i en Høide af det halve Huus. Her hvor alt stod i Læ var Solvarmen des føleligere. En Fremmed, pludselig henført i denne milde Luft og i denne Yppighed, vilde gjætte paa at være i et sydligere Land; Svendborg Sund mindede ham vist om Donau. Ja, her var Sommer, deilig Sommer.” Onsdag den 4. august 1830 inviterede Sognepræst ved Vor Frue Kirke i Svendborg, Carl Vilhelm Heber (1771-1839), H.C. Andersen med sig på en tur til Thorseng. På trods af, at der var tale om en endagsudflugt, nåede digteren vidt omkring på øen, hvor han både besøgte præsten i Bjerreby, så Valdemars Slot ved Troense, nød udsigten fra Bregninge Kirke og besøgte sin tidligere lærer fra drengeskolen i Odense, der nu fungerede som telegrafbestyrer ved den optiske telegraf i Bregninge Bakke. På Valdemars Slot På Valdemars Slot gjorde specielt én visuel oplevelse et så stort indtryk på den unge og påvirkelige digter, at den lagrede sig i hans hukommelse til fremtidigt brug. Herom skrev han i et brev til Edvard Collin den følgende dag: ”… vi saae Kong Valdemars Slot, hvor især de gamle Portrætter intereserede mig; blandt andre var der en Dame af den juulske Familie, der gjorte et underligt dybt Indtryk paa mig, det var det første qvindlige Ansigt der har gaaet mig til Hjertet, og jeg blev ordenlig lidt veemodig ved at tænke mig disse deilige Former opløste til Støv.” I romanen Kun en Spillemand, der udkom 7 år senere, står erindringen lysende klart gengivet: ”Han saae igjen det gamle Thorseng Slot, hvor han engang før havde været med sine Forældre. Det var den største Bygning, han havde seet, den var jo større end Svendborgs Kirker. Han kjendte dog kun det Ydre, havde alene kiget ind af Vinduerne. Nu traf det sig saa heldigt, at her vare Reisende, og derfor steg han med Gudfaderen op af den høie Trappe, vandrede gjennem de lange Gange og de store Værelser. De mange Portraiter fra gamle Dage, Billeder af hvad Graven havde gjort til Støv, skuede ned paa ham. Ved hvert Stykke knyttede sig Historier eller Sagn, der give slige gamle Billeder en Belysning fuld af Virkning, som den Marmorstatuen faaer, naar vi beskue den ved Fakkelskjær. Portraitet af den sundhedsblomstrende Qvinde, der smiler i Bevidstheden af sin Skjønheds Kraft, rører os til Veemod, naar vi erindre, at det nu er Aarhundreder siden hun levede.”

Herregården
Kærstrup var et gammelt kongeligt slot, som i senmiddelalderen kom i hænderne på biskoppen i Odense. Ved reformationen måtte han give godset tilbage til kronen. Allerede da ejede Kærstrup mere end 2/3 af alle gårde på Tåsinge. Efter flytningen til Valdemars Slots nuværende plads i 1630, fik Henning Valkendorff fra Glorup til opgave at samle det resterende bøndergods på Tåsinge under godset. Godset ejedes på dette tidspunkt af Kirsten Munk, Christian den IV. fraskilte hustru. Det ændrede nu navn til Valdemars Slot, idet det var tiltænkt Kirsten Munks og Kongens fælles søn Valdemar Christian. Den nye hovedbygning – det nuværende slot – blev bygget mellem 1635 og 43 til Valdemar Christian, men han døde ganske ung, og kom aldrig til at bo der. Valdemars Slot kom i de efterfølgende år i hænderne på blandt andre Corfitz Ulfeldt, der i 1659 blev fradømt al ejendom for landsforræderi. Herefter blev Tåsinge udlagt som kongeligt rytterdistrikt. Kronen solgte i 1678 Valdemars Slot til Admiral Niels Juel. Som tak for en heroisk indsats ved slaget i Køge Bugt i 1677, fik han det til nedsat pris. Godsopbygningen fortsatte, men først efter godt 100 år nåede man o. 1800 målet, at eje samtlige 179 gårde og ca. 300 huse på øen. Kun en smed forblev selvejer. Fra ca. 50 af husene bedrev man fiskeri tillige med landbruget. Af hensyn til regnskaberne blev landsbyer egaliserede. Gårdene blev altså gjort lige på grund og afgift, (lige store). Foruden bøndergodset ejede Valdemars Slot Tåsinges tre kirker, tre færgegårde, to kroer, to møller, samt nogle skoler og fattighuse. Valdemars Slot havde desuden birkeret til Tåsinge. I 1714 oprettedes stamhuset Tåsinge af godset. Ved et besøg på Valdemars Slot er det, der først springer i øjnene, den store hovedbygning fra 1635-43. Herudover fæstner man sig ved den regelmæssige gårdsplads. Pladsen er anlagt i 1754. Avlsbygningerne og tepavillonen fra denne tid. Det hele er symmetrisk bygget op om et spejlbassin med hovedbygningen mod vest, porthuse og avlsbygninger mod nord og syd, og sluttende med en lille tepavillon ud til stranden i øst. Beliggenheden helt ud til kysten er med til at gøre det harmoniske anlæg ekstra seværdigt. Den landskabelige have bag hovedbygningen grænsede oprindelig op til Søen, som i dag er afvandet.

Historiske tildragelser
Valdemars Slot blev stærkt ødelagt under svenskekrigene og blev 1662 udlagt til stadshauptmand Jørgen Mathiesen. Nedrivningen blev imidlertid ikke effektueret, idet søhelten Niels Juel i 1678 erhvervede slottet og jordegodset. Frederik Juel, der ejede Valdemars Slot fra 1767, forbedrede og intensiverede godsets drift. I hans tid byggedes på Tåsinge to almueskoler, ligesom fattigvæsenet havde hans interesse. Digteren Ambrosius Stub var 1748-50 skriver og huspoet på Valdemars Slot. Slottet er i 1970'erne blevet åbnet for offentligheden. En del af avlsbygningerne var indrettet til orlogsmuseum. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Ane Margrethe Rønning;K;63;enke;Husby sogn, Odense amt;Husbestyrerinde Ane Stær;K;62;enke;Bregninge (Taasinge) sogn;Stuepige Ane Nielsen;K;36;ugift;Bregninge (Taasinge) sogn;Husholderske Bodil Hansen;K;25;ugift;Bregninge (Taasinge) sogn;Tjenestepige Ane Pedersdatter;K;26;ugift;Landet sogn, Svendborg amt;Tjenestepige Marie Hansdatter;K;26;ugift;Kerteminde;Tjenestepige Ane Katrine Pedersdatter;K;23;ugift;Strynø, Svendborg amt;Tjenestepige Kirsten Nielsdatter;K;52;enke;Bregninge (Taasinge) sogn;Tjenestepige Birte Nielsdatter;K;22;ugift;Bjerreby, Svendborg amt;Tjenestepige Edel Krestensdatter;K;29;ugift;Landet sogn, Svendborg amt;Tjenestepige Trine Hansdatter;K;26;ugift;Strynø, Svendborg;Tjenestepige Karen Larsdatter;K;31;ugift;Dalby sogn, Odense amt;Tjenestepige Ane Margrethe Lindegaard;K;25;ugift;Vester Skerninge sogn, Svendborg amt;Mejerske Jens Rasmussen;M;39;ugift;Bregninge (Taasinge) sogn;Tjenestekarl Anders Hansen;M;79;ugift;Bregninge (Taasinge) sogn;Lever af sine midler Christian Kaiser;M;70;ugift;Meklenborg;Bager Thomas Jensen;M;21;ugift;Magleby, Svendborg amt;Bødkersvend Hans Ditleff Hansen;M;28;ugift;Tranekær, Svendborg amt;Ridekarl Jens Hansen;M;39;ugift;Rønninge Odense amt;Tjenestekarl Kristian Rasmussen;M;49;ugift;Åbenrå;Kusk Hans Jensen;M;62;ugift;Bjerreby, Svendborg amt;Tjenestekarl Johan Andersen;M;20??;ugift;Landet sogn, Svendborg amt;Tjenestekarl Peter Thomsen;M;25;ugift;Kerteminde;Tjenestekarl Frederik Christian Sørensen;M;30;ugift;Vissenberg, Odense amt;Tjenestekarl Rasmus Christensen;M;36;ugift;Stenstrup, Svendborg amt;Tjenestekarl Jens Jensen;M;54;ugift;Fangel sogn, Odense amt;Tjenestekarl Lars Hansen;M;25;ugift;Storriis Ærø;Tjenestekarl Niels Christensen;M;33;ugift;Storriis Ærø;Tjenestekarl Mads Hansen;M;34;gift;Storriis Ærø;Tjenestekarl Christopher Christensen;M;18;ugift;Stubberup, Odense amt;Smededreng Lars Petersen;M;24;ugift;Bjerreby, Svendborg amt;Tjenestekarl Niels Jørgensen;M;18;ugift;Landet sogn, Svendborg amt;Tjenestekarl Jens Markusen;M;20;ugift;Landet sogn, Svendborg amt;Tjenestekarl Theodor Thime;M;24;ugift;Odense;Malersvend Georg Stable?;M;29;ugift;Slagelse;Avlsforvalter Christian Havndrup;M;33;ugift;Rudkøbing;Musiklærer Niels Lissau;M;31;ugift;Tranekær, Svendborg amt;Skytte Jeppe Petersen Larsen;M;28;ugift;Storriis Ærø;Gartner

Bemærkninger til navnet
Kærstrup nævnes første gang i 1362 i formen Kyerstorp. Forledet er kær, og efterledet er torp, der betyder udflytterbebyggelse. Navnet Valdemars Slot fik hovedgården efter Christian IV s og Kirstine Munks søn Valdemar Christian, der ejede Valdemars Slot fra 1630.

Ejerrække
ca.1320 Peder Nielsen 1387 Dronning Margrethe ca.1400 Odense bispestol 1536 Kronen 1573 Erik Ottesen Rosenkrantz 1623 Ellen Marsvin 1630 Valdemar Christian 1656 Kirsten Munk 1665 Corfitz Ulfeldt 1678 Niels Juel Nuværende ejer Niels Juel-Brockdorff Stamhuset Thorseng oprettet 1711, afløst 1923.

Litteratur

Affotografering af kobberstik. Valdemars Slot. Fra Pontoppidans danske Atlas, ca. 1760.


Luftfotografi. Hovedgården Valdemar slot


Litografi. Valdemars Slot


Udklip fra Illustreret Tidende 1896. Valdemars Slot på Tåsinge.


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Valdemarsslot


Luftfotografi. Hovedgården Valdemars slot