Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Væde
Intro
Væde er nævnt første gang 1475 i formen Wæde. Navnet kommer af wæta, som betyder fugtigt areal.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 372 ha store ejerlav var i 1682 kun 32% opdyrket. Som følge heraf ansættes byens hartkorn ret lavt til 41 tdr. mod 61 tdr. htk. i 1844. Den lave opdyrkning er i god overensstemmelse med bebyggelsens rydningsby - skovbygd karakter. Bytomten er placeret ved bredden af en istidssø (Væde Hede), hvor det jævne, fugtige ferskvandsler-terræn formentlig har navngivet byen Væde. Byen havde i 1682 3-årig rotation, men 4 vange. Mod NØ i ejerlavet vidner marknavnet Højre eller Højrups marken muligvis om en nedlagt torp. Af ejerlavet er senere udskilt enestegården Vædeled. Væde blokudskiftedes i 1785. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen domineredes byen af 2 lodsejere, nemlig Odense-bispen og Enggård (Gyldensteen). Ved det store Ivernæs (Wedellsborg) skifte i 1520 fulgte 5 gårde i Væde med Enggård-delen, samtidigt ejede Odensebispen andre 5 gårde. Med reformationen blev kronen dominerende godsbesidder i byen, en stilling der holdt sig endnu i 1664. Overgangen til selveje forløb allerede i de sidste årtier af 1700-tallet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er ikke helt stabilt i vore opgørelser, delvis på grund af en række smågårde 'skovbol' på grænsen mellem gård- og husklassen. Blandt Enggårds 5 gårde i 1520 var 3 med en pengeydelse omtrent svarende til 1 td. htk. hver, ligesom der blandt de 11 gårde i 1664 var 3 bol a 3 tdr. htk. Alligevel synes gårdtallet for nedadgående - rimeligvis i forbindelse med bl.a. Vædeledgårds udparcellering. Ved ekspansionen i det 19. årh. genvandtes en del af det tabte gårdtal, men ekspansionen foregår fortrinsvis i form af masseanlæggelse af husmandssteder, ledsaget af en fordobling af befolkningen fra 1787 til 1901. Gårdene var i 1688 forholdsvis små - som det er typisk for skovbygden - og byen havde et egaliseret præg.

Areal
372 ha heraf opdyrket 1688: 32 %.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1785-86

Udskiftningstype
Blokudskiftning