Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Vårø
Intro
Vårø er nævnt første gang 1454 i formen Wore. Det kommer af navneordet wara, der betyder udyrket areal.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 408 ha store ejerlav var i 1688 47% opdyrket. På grund af et intensivt dyrkningsfællesskab med nabobyerne fastlagdes ejerlavsgrænserne imidlertid først ved udskiftningen, hvorfor opdyrkningsprocenten må tages med forbehold. Vårø havde i 1682 trevangsbrug og takseredes i 1684 til 69 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 69 tdr. htk. Vårø skal muligvis opfattes som en adelby, omend navnet nærmest tyder på en rydningsby i kystskovbælte. I 1806 berømmedes husmand Rasmus Hansen i Vårø for sin gode selvanlagte frugttræsskole. Vårø blokudskiftedes i 1799, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Vårø hørte allerede i senmiddelalderen i sin helhed under bispelenet Kærstrup (Valdemarslot) og bestod i 1537 af 11 fæstegårde. Ved reformationen overgik Kærstrup til kronen, der afhændede godset i 1573 med bl.a. 13 gårde i Vårø. Efter en kortvarig godsopløsningsperiode og konfiskation i 1663 samledes byen atter under Valdemarslot, der i 1767 havde 9 gårde og 5 huse i byen, der på denne tid tillige husede sognets præstegård. Endnu i 1903 lå størstedelen af byen samlet under Valdemarslot. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var med mindre svingninger 11 fra 1573 til 1844 og steg herefter til 14. På grund af den sene overgang til selveje er hus- og befolkningsvæksten beskeden i det 19. årh. Gårdene var i 1684 af normal størrelse. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
408 ha heraf opdyrket 1688: 47%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning