Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
UlriksholmIntroChristian IV efterlod sig som bekendt en stribe markante bygningsværker – og en lige så lang række af uægte børn. På Ulriksholm mellem Munkebo og Kølstrup finder vi begge dele flettet sammen i et stykke dramatisk danmarkshistorie...HerregårdenKongen sørgede med Ulriksholm for at skabe værdige rammer til en kongesøn, inden han overdrog ejerskabet til sin uægte søn, Ulrik Christian Gyldenløve, efter hvem stedet fik sit nye navn.
Herregården hed oprindeligt Skinnerup og tilhørte adelsslægten Akeleje, hvis sidste medlem overdrog den til Christian IV. Under kongens besiddelse blev herregårdens tilliggende kraftigt forøget, så det i 1645 bestod af de to hovedgårde Østergård og Trellerupgård samt 47 fæstegårde og 18 huse. Dermed havde den nået en størrelse, så den var en kongesøn værdig. Forinden var der i 1636 opført en ny hovedbygning, den nuværende sydfløj, der oprindeligt stod i to stokværk. 10 år senere, da Ulrik Christian Gyldenløve overtog besiddelsen, lod han den nuværende hovedbygning med det slanke tårn og spir opføre. Muligvis havde den driftige unge adelsmand også en nordfløj i tankerne, men de følgende års omvæltende begivenheder kom i vejen.
Ulrik var resultatet af kongens forbindelse med Vibeke Kruse, som var kammerpige hos Kirsten Munk. Ligesom kongens øvrige børn uden for ægteskab fik han efternavnet Gyldenløve. Vibeke Kruse levede sine sidste 19 år sammen med kongen og skænkede ham flere børn. Angiveligt i sorg over kongens død fulgte hun ham få uger senere i 1648, men nogen kongelig begravelse blev hende ikke til del. Hendes lig blev kastet på en arbejdsvogn og kørt uden for Nørreport i København, hvor det blev begravet på fattigkirkegården. Da Ulrik fire år senere sad på Ulriksholm, skrev han til sin halvbroder Frederik III og bad om at få sin mors lig udleveret for at føre det til Kølstrup, hvor Vibeke Kruse fik en fornem begravelse inde i selve kirken.
Da Ulrik overtog Skinnerup, var han kun 15 år gammel. På det tidspunkt var han allerede godt i gang med sin militære karriere. Han havde deltaget i Torstenson-krigen og var blevet udnævnt til ritmester. Fra 1648 var han i udenlandsk krigstjeneste og kun på sjældne ophold på Ulriksholm. Den unge Gyldenløve fik ansættelse ved den spanske konges hær i Flandern, hvor han stod i lære som feltherre.
I 1654 blev han af Frederik III kaldt hjem og udnævnt til generalmajor. Da en ny krig med svenskerne brød ud i 1657, fik Gyldenløve først kommando i Skåne. Derefter fik han overdraget overkommandoen på Fyn, hvor han straks gik i gang med at organisere øens forsvar ved anlæggelse af kystbatterier. Til sidst blev han sat i spidsen for forsvaret af København. Her døde han, blot 28 år gammel. Svenskekrigen 1657-60 betød Ulriksholms fuldstændige ruin, og godset blev splittet mellem de talrige kreditorer. En snes år senere havde den nye ejer, Nicolaus Brüggemann, dog held til at genskabe Ulriksholms storhed.
Christian IV kunne næppe have fundet et smukkere sted til en bolig for sin søn end den inderste vig af Kertinge Nor. Fra de skovklædte bredder mod syd hæver landskabet sig op til de store højder ved Munkebo i nord. I dag er en del af det mellemliggende landskab fredet, så der er sikret uhindret udsyn til noret og området ved Ulriksholm. Under 1800-tallets inddæmningsmani var hele Kertinge Nor i overhængende fare for at blive omdannet til landbrugsjord, og kun en ihærdig indsats fra Ulriksholms ejer og Krigsministeriet hindrede katastrofen.
Selve slottet er naturligvis også fredet, og det samme gælder det 180 meter lange skovdige, der strækker sig langs vejen.
Historiske tildragelserBeboere i 1845:
Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv
Rasmus Pedersen;M;42;Gift;Rynkeby,Odense amt;Godsejer
E. Pedersen født Syberg;K;37;Gift;Svendborg;Hans kone
Theodor Pedersen;M;14;Ugift;Kjølstrup;Deres børn
Amalie Pedersen;K;13;Ugift;Kjølstrup;Deres børn
Rasmus Pedersen;M;12;Ugift;Kjølstrup;Deres børn
Frederikke Pedersen;K;10;Ugift;Kjølstrup;Deres børn
Caroline Pedersen;K;9;Ugift;Kjølstrup;Deres børn
Christian Pedersen;M;9;Ugift;Kjølstrup;Deres børn
Pouline Pedersen;K;5;Ugift;Kjølstrup;Deres børn
Octavia Pedersen;K;3;Ugift;Kjølstrup;Deres børn
Elvira Pedersen;K;1;Ugift;Kjølstrup;Deres børn
Elvira Marie Anne Adolphine Prealb;K;21;Ugift;Slesvig;Lærerinde
Georg Anthon Selmer;M;24;Ugift;Rørup,Odense amt;Candidathe Theologiæ, Informator
Hanne Syberg;K;37;Ugift;Svendborg;Syjomfrue
Maren Kirstine Kragh;K;30;Ugift;Kjerteminde;Huusholderske
Anne Marie Andersdatter;K;25;Ugift;Espe,Svendborg amt;Kokkepige
Gjertrud Marie Rasmusdatter;K;22;Ugift;Marslev,Odense amt;Amme
Henriette Vilhelmine Daugstrup;K;25;Ugift;Lumby,Odense amt;Stuepige
Cidsel Jensdatter;K;24;Ugift;Fraugde,Odense amt;Mejerske
Johanne Jacobsdatter;K;22;Ugift;Aunslev,Svendborg amt;Malkepige
Kirsten Hansdatter;K;27;Ugift;Ullerslev,Svendborg amt;Malkepige
Anne Marie Nielsdatter;K;28;Ugift;Davinde,Odense amt;Bryggerspige
Larsine Kirstine Kragh;K;16;Ugift;Mesinge,Odense amt;Barnepige
Hans Madsen;M;28;Enke(mand);Fangel,Odense amt;Skytte
Jørgen Knudsen;M;34;Gift;??;Gartner
Lars Pedersen;M;36;Ugift;Munkebo,Odense amt;Avlskarl
Rasmus Andersen;M;28;Ugift;Brenderup,Odense amt;Kudsk
Rasmus Larsen;M;28;Ugift;Køng,Odense amt;Staldkarl
Lars Pedersen;M;34;Ugift;Marslev,Odense amt;1ste karl
Peder Hansen;M;22;Ugift;Munkebo,Odense amt;2den karl
Mads Pedersen;M;44;Gift;Lindknud,Ribe amt;Røgter
Hans Jensen;M;27;Ugift;Lindknud,Ribe amt;Røgter
Bemærkninger til navnetUlriksholm hed oprindelig Skinnerup efter den nedlagte landsby af samme navn. Denne landsby menes at være nedlagt i begyndelsen af 1500-tallet. Forledet i navnet er skim, som betyder lysende, skinnende. Formentlig navn på den del af Kertinge Nor, som Ulriksholm ligger ved. Fra 1645 kaldes gården for Ulriksholm efter Ulrik Christian Gyldenløve, der i dette år fik gården tilskødet af sin far Christian IV.Ejerrække1520'erne M.Pedersen Akeleye
1616 Christian IV
1645 Ulrik Christian Gyldenløve
1658-72 Gyldenløves kreditorer
1672 Abel Catrine Ostens
1679 Nikolaus Bruggemann
1730 U.Fr. von Heinen
1790 Poul Rosenørn
1826 Rasmus Petersen
1856 A.C.Holsten-Charisius
1863 F.Danneskiold-Samsøe
1925 H.Ahlefeldt-Laurvig
1927 H. du Plessis de Richelieu
'1947 N.J.Haustrup
1952 A/S Ulriksholm og Ørnfeldt
1985 Ørnfeldt gods A/S
Fælles ejer med nabogårdene Østergård 1643-1730 og Ørnfeldt 1879-Litteratur
Litografi. Ulriksholm (tidligere Skinninge, Skinnerup)
Ulriksholm slot.
Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Ulriksholm
Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Ulriksholm