Ullerup kirketomt
Intro
I dag står her et mindesmærke for Ullerup kirke, som blev revet ned i 1654.
Mindesmærket er rejst til minde om Ullerup Kirke, der i årene 1654 blev revet ned og flyttet ind i Fredericia. Kirkegårdens område er markeret ved en bøgehæk, og kirkebygningens placering er markeret med sten i græsset.
Under granitsøjlens stensokkel er der genbegravet knogler fra kirkegården ved Ullerup Kirke.
Ullerup kirketomt viser stedet, hvor Ullerup kirke stod frem til 1655/1656, hvor kirken blev revet ned, sognet inddraget i den nygrundlagte fæstningsby, Fredericia, og sognets bønder tvunget til at bosætte sig i den nye by.
I landskabet ved Ullerup kirke kan man i dag se omridset af kirken. Baseret på kirkens udformning og byggemåde blev den formentligt opført omkring år 1200. Dette var tiden, hvor størsteparten af de ca. 2.500 sognekirker blev opført i Danmark. Inden denne kirke af sten blev bygget, er det meget sandsynligt, at der har stået en ældre kirke af træ. Dette står endnu hen i det uvisse, og skriftlige kilder hjælper kun lidt.
Ullerup kirke blev først omtalt i skriftlige kilder omkring år 1325. Ullerup sogn havde i middelalderen et annekssogn. Det var Vejlby, som Ullerups præst også betjente. Præsterne i Ullerup havde deres præstegård, Puggård. Denne blev i lighed med kirken og landsbyerne beordret nedrevet ved midten af 1600-tallet og flyttet ind til byen.
Desværre blev denne præstegård som så mange andre bygninger efterfølgende offer for afbrænding under svenskekrigene.
Til det sidste var der tvivl om, hvorvidt man burde nedrive Ullerup kirke. Kong Frederik 3. bad rigsrådets medlemmer genoverveje det nøje, da kirken var velholdt og stor, mens kirkerne i Bredstrup og Kongsted var i dårlig stand. De fleste bønder fra Ullerup sogn var imidlertid allerede blevet flyttet i årene 1653-1654, så sagen var klar. Ullerup kirke blev nedlagt og nedrevet.
Stenene var gode, og mange blev derfor transporteret til Fredericia, hvor en del af dem blev genbrugt til at bygge den danske kirke med. Disse kan i dag ses i den vestlige del af Trinitatis kirke, og er især genkendelige ved, at der på flere af dem er billeder hugget ind i stenene.