Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ullerslev
Intro
Ullerslev er nævnt førsta gang 1320 i formen Ulwersleff. Forleddet er mandsnavnet Ulvar. Efterleddet er lev (lef), der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1320 ha store ejerlav var i 1682 46% opdyrket. Byen havde da almindelig trevangsbrug og takseredes i 1684 for 251 tdr. htk. mod 217 tdr. htk. i 1844. I det oprindelige ejerlav har hovedgårdene Skovsbo og Hindemae gjort mindre indhug mod henholdsvis nord og syd. En Gammeltofte i ejerlavets nordlige del vidner formentlig om forgængeren for den nuværende bebyggelse. Ullerslev blokudskiftedes i 1794, og siden er 20 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere En Per Jepsen, der nævnes i Ullerslev i 1438, var muligvis adelig. Omkring 1460 ejede Skovsbo 3 gårde i Ullerslev. To af disse solgtes i 1461 til Eggert Frille og optræder på skiftet efter dennes datter i 1504. Men byen domineredes i øvrigt af kron- og kirkebesiddelser i senmiddelalderen. Sorø Kloster erhvervede 1 gård i 1320. I 1469 mageskiftede Sct. Hans Kloster i Odense en gård i byen til Rørbæk hovedgård. I 1491 erhvervede Maribo Kloster 1 gård i Ullerslev. Hertil kom 1 præstegård og 4 kirkegårde til Ullerslev, Flødstrup og Nyborg kirker, ligesom Dalum kloster havde 1 gård i 1533. Kronen havde i 1537 8 selvejergårde og 1 fæstegård i byen. I forbindelse med reformationen blev kronen således dominerende besidder i Ullerslev. Endnu i 1664 var kronen dominerende besidder. Blandt adelsgodset dominerede Broløkke, Holckenhavn og Juulskov. Efter krongodsudlæggene i 1700-tallet blev Skovsbo dominerende godsbesidder med i 1802 9 egaliserede gårde a 8-4-0- 5/9 tdr. htk. Blandt de øvrige lodsejere sidst i 1700-tallet kan nævnes Juelsberg (med 3 egaliserede gårde), Juulskov og Hindemae. Overgangen til selveje var allerede vidt fremskredet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde faldt fra 1500-tallet til 1700-tallet fra 28 til 24. I forbindelse med overgangen til selveje sker en kraftig ekspansion i gårdstallet, ligesom hus- og befolkningstallets vækst ligger klart over det normale. Ullerslev var i færd med som stationsby at udvikle sig til bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 i gennemsnit meget store. Byen blev kun udsat for lodsejervise egaliseringer.

Areal
1320 ha. heraf opdyrket 1688: 46%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Uregelmæssige blokke i størrelse og figur.


Postkort. Ullerslev Realskole. Billedet tilhører Ullerslev Lokalarkiv.


Opstilling med en masse arbejdsheste og ryttere foran stor lade. Formentlig i Langeskov eller Ullerslev.


Ullerslev Kirke. Billedet tilhører Erling Lykke.


Postkort. Parti fra Ullerslev. Billedet tilhører Ullerslev Lokalarkiv.


Postkort. Parti fra Ullerslev. Billedet tilhører Ullerslev Lokalarkiv.


Ullerslev Brugs. Billedet tilhører Ullerslev Lokalarkiv.


Ullerslev kirke