Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
UlbølleIntroUlbølle er nævnt første gang i 1404. Forleddet er ul og betyder sandsynligvis ulv. Efterleddet ’-bølle’ kan her tænkes at have betydning opholdssted for dyr (ulvs opholdssted).LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 852 ha store ejerlav var i 1688 57% opdyrket. Tallet er dog formentlig misvisende, idet hovedgården Rødkilde blev udvidet på Ulbølles bekostning mellem 1682 og 1800, hvorfor opdyrkningsprocenten (dyrket areal 1682/ejerlavsareal o. 1800) bliver for høj.
Byen havde i 1682 trevangsbrug i vangelag med Gundestrup, Hundstrup og Vester Skerninge. I 1684 takseredes byen til 184 tdr. htk. mod 197 tdr. i 1844. I forhold hertil er 1664 landgildehartkornet påfaldende højt, hvilket dels skyldes, at 1664-tallet inkluderer Ore-Strandhuse bebyggelsen, og dels at der mellem 1664 og 1682 blev lagt 4 gårde under Rødkilde.
Rødkilde nævnes allerede som hovedgård fra 1314. Den er udvidet i flere omgange på Ulbølles bekostning. Fra 1600-tallet omtales bebyggelserne Ore og Strandhuse, der er udparcelleret ved kysten. I 1721 lagdes 3 gårde i Ore med 19 tdr. htk. under Rødkilde hovedgårdsmark. Ulbølle blokudskiftedes i 1785, og Rødkilde lod i den anledning alle godsets gårde udflytte midt i deres lodder.
Gårdene blev bygget efter en særegen plan ikke ulig et syvtal bestående af et kort og et længere længehus.
Godsejere og selvejere
Ulbølle havde i senmiddelalderen ret spredte besiddelsesforhold. Blandt ejerne kan nævnes Fåborg Kloster (1404), Skt. Hans Kloster i Odense (indtil 1477), Nedergård (1496) og Odense Hospital (1501). Hertil kom 2 kirke-gårde (1531). I 1579-80 bortmageskiftede kronen de 2 kirke-gårde og 4 selvejergårde i Ulbølle. Endnu i 1664 havde kronen 6 gårde og 6 huse i byen.
Den indensogns hovedgård Rødkilde kan - at dømme efter de få manglende skattefri ugedagstjenere i 1610 skattemandtallet - ikke have spillet den store rolle i 1610. I 1661 havde Rødkilde 11 gårde og 6 huse i Ulbølle.
Blandt de øvrige adelsgodser i 1664 må nævnes Skjoldemose (7 gårde og 3 huse), Løgtved (5 gårde og 2 huse) og Nakkebølle (4 gårde og 3 huse). Mellem 1662 og 1682 lagdes 4 gårde til Rødkildes hovedgårdsmark, men i 1690 hedder det, at efter hovedgårdens adskillelse fra bøndergodset i 1682 er en del af denne jord atter blevet lagt ud, men den havde dog siden været øde.
I 1776 havde Rødkilde atter samlet langt hovedparten af byen nemlig 30 gårde, hvoraf de 27 var egaliserede på 6-5-1-0 tdr. htk. Skjoldemose havde i 1778 3 gårde og 3 huse. I 1844 var overgangen til selveje vidt fremskreden og i 1903 var den (stort set) afsluttet.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde er vanskeligt at følge fordi Ore og Strandhuse bebyggelsen af og til indgår i tallene. Efter en nedgang i gårdtallet som følge af Rødkildes ekspansion synes antallet at stabilisere sig på 33. Overgangen til selveje ledsages af en forholdsvis beskeden ekspansion i gårdtallet, medens hustallets vækst er særdeles markant. Gårdene var i 1684 i gennemsnit forholdsvis små, som det ofte ses i kystejerlav. Byen egaliseredes inden 1778.
Areal852 ha. heraf opdyrket i 1688: 57%.DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1785UdskiftningstypeBlokudskiftning.
Ulbølle Mølle. Billedet tilhører Erling Lykke
Ulbølle Smedie i Den Fynske Landsby
Ulbølle Kirke. Billede fra DIS Danmark