Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Uggerslev
Intro
Uggerslev er nævnt første gang 1394 i formen Ugersløf. Forleddet er rimeligvis mandsnavnet Wikar. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det omkr. år 1800 550 ha. store ejerlav var i 1688 hele 77% opdyrket. Meget muligt skyldes dette abnormt høje tal dog, at ejerlavets areal er mindsket i mellemtiden som følge af Uggerslevgårds udvidelse. Dette kan også forklare, at byens hartkorn falder fra 144 tdr. i 1688 til 109 tdr. i 1844. Byen havde i 1688 alm. trevangsbrug, og i løbet af 1600-tallet opbrødes en del hedejord, der tidligere må have præget ejerlavets nordlige del Uggerslev Hede. Af det oprindelige ejerlav har landsbyhovedgården Uggerslevgård, der omtales fra 1425, udskåret 2 enemærker. Det sydlige af disse udgøres (delvist ?) af landsbyen Kærbysjorde, der lagdes under Uggerslevgård efter 1526. Marknavnene Kærsinge på Uggerslev Hede peger på tilstedeværelsen af en nedlagt middelalderby. Mod sydvest er udflytterbyen Stenstrup udparcelleret af ejerlavet. Ved udskiftningen er mod syd udparcelleret et nyt ejerlav Jydemarkgård. Byen blokudskiftedes i 1797, og siden er størsteparten af gårdene udflyttet. Godsejere og selvejere I 1511 havde Uggerslevgård i hvert fald 5 ugedagstjenere i Uggerslev, medens kronen i 1502 besad 1 selvejergård og 4 fæstegårde, og under Ivernæs hørte i 1520 en enkelt gård. I 1664 besad Uggerslevgård langt hovedparten af byen. Blandt de udensogns lodsejere optræder nabohovedgården Kappendrupgård med 2 gårde. I 1688 erhvervede kronen Uggerslevgodset og udlagde det til ryttergods, men det frasolgtes atter i 1718 med bl. a. 18 gårde i Uggerslev og blev herefter lagt under grevskabet Gyldensteen, der i 1783 besad 19 egaliserede gårde, medens Margård i 1771 havde 2 gårde. Overgangen til selveje forløb mellem 1844 og 1903, idet Gyldensteen dog stadig besad 2 gårde. Landsbyens udvikling Antallet af gårde varierer drastisk fra 1572 til 1774, men hovedparten af denne variation skyldes dog opkomsten af en småbrugsklasse bol på 2-3 tdr. htk. Heraf fandtes ialt 6 i 1664, hvoraf de 4 i 1688 da også rubriceredes som huse med jord. Det reelle gårdtal er derfor fra 1664 til 1774: 23 gårde, et antal der der falder til 20 i 1903. Antallet af huse såvel som befolkningstallet eksploderer i det 19. århundrede, i anden halvdel, hvor Uggerslev påbegynder sin centralbys opbygning som stationsby. Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Byen egaliseredes i 1700-tallet.

Areal
550 ha heraf opdyrket 1688: 77%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning, regelmæssige firkantede blokke.


Uggerslev Mølle. Billedet tilhører Erling Lykke


Uggerslev Kirke. Billede fra DIS Danmark